Bøger af HV Kaalund

Kaalund var fri for skole og principper, og alle vegne elskede han det oprindelige; derfor førte hans ungdoms higen ham mod oldtidslivet, i sin manddoms dage søgte han til bunds i menneskelivet, og altid fandt han sin trøst i naturen. Han var efterårets sanger; foråret, følte han, gjorde ham til en umandig drømmer, og derfor lå det erotiske også fjernt fra ham; høsten derimod vakte hans eftertanke. Af al magt søgte han gennem ihærdigt arbejde at forme sin egen personlighed i overensstemmelse med sin digtning. Det højeste, han ville nå, var "Klarhed i Sindet, Renhed, Sjælefred, Mod til at lide, Kraft til at undvære". I hans etiske livsanskuelse er der mandig tro på livets højere magter, mild alvor og stor sundhed.(Wikipedia)

Klassikerstatus opnåede Kaalund med Fabler for Børn (1845). Forbilledet var Hamburgerpræsten J.W. Heys to samlinger Fabeln für Kinder med tegninger af Otto Speckter (1833 og 1837). Chr. Winther oversatte begge samlinger (1834 og 1838). Deres forlægger, P.G. Philipsen, opfordrede da Kaalund til at skabe et dansk sidestykke; tegningerne udførtes af Kaalunds slægtning og ven J.Th. Lundbye. De tyske fabler er alle præget af mild humor og glad fortrøstning ligesom Kaalunds "Vogterdrengen" (der blev herremand) og "Skraldemandshesten" (der løskøbes af sin fordums herre). Fablerne ejer et spillende dansk lune. Helt uden sidestykke hos Hey er de tragiske fabler "Den dræbte And", "Hunden ved Stranden" og "Bjørnen". I et digt fra 1878 udtrykte Kaalund, at den, som sløv eller grusom volder dyr lidelse, fortjener ikke rang af menneske.(Store Danske Encyklopædi)