Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I anden udgave af denne bog er kommentarerne til lovens almindelige regleropdateret på baggrund af blandt andet ændringen af § 8, hvorefter medier, sommodtager mediestøtte, automatisk er omfattet af loven. Endvidere er ny retspraksisom blandt andet rette sagsøgte i forbudssager og ny juridisk litteraturbeskrevet og kommenteret. Nye platforme for formidling af redaktionelt stofhar desuden givet anledning til principielle overvejelser, som er søgt beskrevet.Endelig har vi kritisk gennemgået alle kommentarer i førsteudgaven og ændreteller suppleret dem i det omfang, det har kunnet bidrage til større klarhed elleri øvrigt været relevant.Hvad angår de presseetiske regler og andre bestemmelser, der vedrørerPressenævnets virksomhed, har vi grundigt gennemgået alle pressenævnskendelserafsagt siden førsteudgavens deadline og foretaget en fuldstændig gennemskrivningaf navnlig kommentarerne til de presseetiske regler på baggrundaf ikke mindst ny eller ændret praksis inden for en række områder. Hvis nyepressenævnskendelser illustrerer det samme som kendelser gengivet i førsteudgaven,har vi medtaget de nye kendelser og i et vist omfang ladet de gamlekendelser udgå. Dette indebærer, at mere end 300 nye kendelser er medtaget iandenudgaven, som er ført ajour indtil 1. maj 2021.
Medieansvarsloven trådte i kraft i 1992. Den seneste lovkommentar udkom i 1997 og indeholder ingen bidrag til, hvordan loven skal fortolkes i forhold til retspraksis efter dette tidspunkt og i forhold til dagens helt ændrede mediebillede præget af fx digitale medier. Denne lovkommentar indeholder en tiltrængt aktuel gennemgang af retsstillingen. Udover at indeholde kommentarer til de enkelte bestemmelser med bl.a. detaljeret gennemgang af retspraksis frem til i dag, behandler lovkommentaren almene problemstillinger om fx lovens generelle begrebsanvendelse, samtykke og medieansvarets placering i særlige situationer, som ikke er dækket af lovteksten eller lovens forarbejder. Som den første fremstilling indeholder lovkommentaren endvidere en grundig gennemgang af Pressenævnets righoldige praksis om de presseetiske regler som justeret i 2013. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med medieret og presseetik.
Kildebeskyttelse, 2. udgave er en samlet fremstilling af deretsregler og den praksis, der vedrører mediernes og andreskildebeskyttelse. Bogen omhandler de problemstillinger, somkan opstå i praksis, og gennemgår bl.a. beskyttelsens indhold,afgrænsning af kildens identitet, hvem der kan påberåbe sigbeskyttelse, og hvornår det er berettiget at tilsidesætte den,samt hvilken betydning den teknologiske udvikling har forreglerne.2.-udgaven gennemgår nyere retspraksis og uddyber navnligforholdet mellem kildebeskyttelsen i retsplejelovens § 172og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.Begge bestemmelser udgør en del af dansk ret, men har etforskelligt anvendelsesområde. Herudover gennemgås nyeproblemstillinger inden for blandt andet tvangsindgreb.Kildebeskyttelse henvender sig fortrinsvis til advokater ogjurister ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden ogcentraladministrationen eller ved medierne. Bogen er ogsårelevant for journalister og andre medieaktører, der til dagligtarbejder med kildebeskyttelse.Advokat Peter Lambert og advokat Iben Gjessing har i mangeår beskæftiget sig indgående med medieret, herunder medkildebeskyttelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.