Bøger af Inga Floto

Historie - en videnskabshistorisk undersøgelse henvender sig ikke blot til fagfolk og studerende, men også til den almindeligt interesserede læser, der gerne vil vide hvad historievidenskab er, og hvordan den bedrives i praksis. Inga Floto sammenligner historievidenskabens udvikling i de fire vigtigste lande i denne sammenhæng: Tyskland, Frankrig, England og USA. Danske forhold inddrages i det omfang, det anses for væsentligt. Første kapitel omhandler det 19. århundrede, hvor historien bliver en videnskab i moderne forstand. I de følgende kapitler skildres dels de forskellige nationale traditioner, dels den kamp om historievidenskabens indhold, der er bogens hovedtema: Skal det være politisk historie, økonomisk historie, social historie - eller hvad?Bogen omfatter den nyere og nyeste tids historie efter 1500 og omhandler historien som den er blevet skrevet og opfattet af historikere i de sidste 100 år. - Verdensbilledet forandres i løbet af det 20. århundrede, og dette smitter i høj grad af på historievidenskaben, hvis opgave det også er at beskrive denne forandring. Inga Floto (f.1937) er professor i historie ved Københavns Universitet og dr. phil. på en afhandling om amerikansk udenrigspolitik (1973). Hun var 1974-84 medredaktør på Historisk Tidsskrift og har heri publiceret en række artikler om historiografiske problemer.

Dødsstraffen synes at appellere til helt elementære behov for hævn og gengældelse, der ligger dybt i den menneskelige natur. I denne lille, men tankevækkende bog, fortæller Inga Floto om de former, dødstraffen har antaget gennem de sidste 400 års turbulente, vestlige historie.Bogen er opdelt i fire kapitler, der kan læses kronologisk fortløbende eller som fire enkeltstående essays. Første Kapitel, Ritualet, behandler dødsstraffen i den tidligmoderne periode 1600-1750, hvor grusomme og bestialske afstraffelsesformer hørte til dagens orden. Andet kapitel, Tidehverv, behandler Oplysningstiden, hvor det religiøse verdensbillede brød sammen og en ny strafferetstænkning så dagens lys. Tredje kapitel, En moderne død, beskriver de former, dødsstraffen antog i den moderne, sækulariserede verden. Henrettelserne, der før havde været offentlige ritualer, blev gemt bag lukkede døre, og teknikken holdt sit indtog i humanitetens navn i form af guillotine, elektrisk stol og gaskammeret. I fjerde kapitel, Staten og døden, vises det hvordan dødsstraffen stadig er dybt rodfæstet i retsbevidstheden i moderne demokratier, og udgør et stadigt tilbagevendende etisk dilemma. Kapitlet diskuterer synspunkterne for og imod dødsstraffen, skitserer afskaffelsens historie, og afslutter med en analyse af den amerikanske dødsstraf, hvor moderniteten er ført ud i sin yderste konsekvens i en fuldstændig klinisk og bureaukratisk form, der forekommer mange europæere formålsløs og absurd. Inga Floto (f.1937) er professor i historie ved Københavns Universitet og dr. phil. på en afhandling om amerikansk udenrigspolitik (1973). Hun var 1974-83 medredaktør på Historisk Tidsskrift.Pressen skrev:»Dødsstraffens kulturhistorie er ganske fortrinlig og den bliver bedre og bedre des længere man kommer...Floto serverer en bunke stafetter på et sølvfad. Det er bare om at snuppe en og spæne afsted.«- Thomas Schødt Rasmussen, Information »Inga Floto har skrevet en båd