Bøger af Inge Henningsen

Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på. I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret? Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.

Denne antologi præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Mobning har som fælles udgangspunkt, at mobning ikke skal forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen - når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden.Antologiens kapitler tager alle udgangspunkt i en empirisk og eksemplarisk case, hvorefter forskningsresultater formidles i form af analytiske pointer.  Antologien indeholder følgende kapitler:Mobning og social angstForskudte mobbepositionerMobning rammer hele familienOffer, gerningsmand og skoleelevNår mobning erindres og genfortællesEn ny definitionKvantitative data om trivsel og tryhedAntologien er redigeret af Professor Dorte Marie Søndergaard og Lektor Jette Kofoed. Bidragyderne er alle forskere på DPU.Læs en anmeldelse af bogen på folkeskolen.dk her

Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på.I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret?Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.

Denne antologi præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Mobning har som fælles udgangspunkt, at mobning ikke skal forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen - når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden.Antologiens kapitler tager alle udgangspunkt i en empirisk og eksemplarisk case, hvorefter forskningsresultater formidles i form af analytiske pointer.  Antologien indeholder følgende kapitler:Mobning og social angstForskudte mobbepositionerMobning rammer hele familienOffer, gerningsmand og skoleelevNår mobning erindres og genfortællesEn ny definitionKvantitative data om trivsel og tryhedAntologien er redigeret af Professor Dorte Marie Søndergaard og Lektor Jette Kofoed. Bidragyderne er alle forskere på DPU.

Den traditionelle naturvidenskab afslører og ordner naturen. Men i denne tid er "neurotisk" orden umoderne og kaos oppe i tiden. Bogen lader seks forskere fra danske forskningsinstitutioner give deres bud på naturvidenskabens betydning i dette kaos. Der indledes med redaktørernes overvejelser fra et økologisk synspunkt, hvorefter bidragsyderne nuancerer debatten ud fra hver deres emne - og giver et billede af de interne kritiske overvejelser over naturvidenskabens rolle, dens muligheder og umuligheder. (eBog af trykt udgave, 2000).