Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Adoptionshåndbogen er selvskreven pensum for adoptivforældre, men burde også være det for alle de mange professionelle som kommer i berøring med adoptivbarnet via vuggestue, børnehave, skole m.m. Pædagoger og lærere har ofte en meget begrænset viden om de særlige forhold som gør sig gældende for adoptivbørn og som har indflydelse på børnenes adfærd og trivsel.Bogen er tematisk opbygget og kommer ind på børnenes start på livet, deres overlevelsesstategier, deres tilegnelse af en ny familie, tilknytningsprocessen, mødet med verden uden for familien og angsten for at miste. Der er særlig fokus på barnets start i dagtilbud og i skole.Bogen er redigeret af socialpædagog og adoptivmor Iben Krarup Høgsberg og psykolog og adoptivmor Anette Buch-Illing. En lang række fagfolk, primært psykologer, med viden inde for området har bidraget til antologien.
Spædbarnsterapi er en behandlingsmetode rettet mod tidlige traumer. Når børn mellem 0-3 år oplever fysiske og psykiske belastninger, der overstiger, hvad det enkelte barn kan magte, kan belastningen sætte sig blivende spor i barnet, hvis barnet ikke kommer i behandling.Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, og hendes elev Caroline Eliacheff. Metoden, som den praktiseres i Danmark, er udviklet af bogens forfattere. De væsentligste budskaber er: ”Lad aldrig barnets smerte blive glemt”, og ”Alt usagt binder energi”. Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten ord på det, der var svært. Barnet får fortalt sin historie. Ordene til barnet bringer orden i barnets kaos, og traumet bliver en identificeret del af dets liv. I første del af bogen beskrives den grundlæggende teori på området, og teorien kobles til praksis ved hjælp af talrige eksempler. Anden del, beskriver, hvordan spædbarnsterapiens metode også kan anvendes i forhold til større børn, unge og voksne, der bærer på uforløste traumer. Spædbarnsterapi er først og fremmest en terapeutisk behandling målrettet til det lille traumatiserede barn, men metoden kan også anvendes i daglig pædagogisk praksis af pædagoger, sygeplejersker, lærere, dagplejere og forældre. Ved at rette sin opmærksomhed på barnet og dets behov for at vide, hvad der sker lige nu, og italesætte dette, forøges barnets tryghed. Dette gælder i hverdagens rutine, men får en særlig dimension i situationer præget af kaos, som for eksempel ved alvorlig sygdom og død, hospitalsindlæggelse, skilsmisse og anbringelse uden for hjemmet. Barnet har brug for, med ord, at få del i den sande virkelighed.
(OBS på grønlandsk) Naalungiarsunnik katsorsaaneq (Grønlandsk udgave af bogen Spædbarnsterapi). Spædbarnsterapi er en behandlingsmetode rettet mod tidlige traumer. Et af de væsentligste budskaber i spædbarnsterapi er: ”Alt usagt binder energi.” Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten derfor ord på det, der har været svært. Det liv, som et spædbarn lever, bliver ofte ikke italesat. Den spædbarnsterapeutiske metode giver medarbejderen en overordnet ramme for, hvad det er vigtigt at tage hensyn til, når man skal tale med børn, unge eller voksne om svære ting, f.eks. traumer i deres første leveår.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.