Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Ingo Schauser

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
    af Henrik Vilain & Ingo Schauser
    197,95 - 230,95 kr.

    Kogebogen CITRONER er blevet til i køkkenet på fincaen Garden of Lemons, der ligger midt i en gammel citronplantage lige uden for en lille andalusisk landsby syd for Granada. Her hænger citronerne lysende i træerne en stor del af året. Det mest eventyrlige sted at skrive en kogebog om citronen og dens verdenskøkken. Opskrifterne fra køkkenet på Garden of Lemons hylder det grønne køkken. Grøntsager, frugter og krydderurter fryder øje, næse og gane og åbner for en fest på tallerkenen. Opskrifterne er grønne, men retterne kan i lige så høj grad bruges som tilbehør til måltider med fisk, fjerkræ og kød.Inspirationen er hentet fra rejser rundt i verden, og vi oplever, at trådene samles i den mad og de måltider, vi sætter sammen. Maden i bogen er i særdeleshed inspireret af Mellemøsten og Middelhavsregionen, hvor citronen gror overalt, og hvor vi har opholdt os meget. Vi fascineres af kombinationen af smage, teksturer og farver, der samles i et måltid bestående af flere mindre retter.Vi ønsker, at bogen må inspirere til at gå på opdagelse i køkkenet. Bruge sanserne og udnytte årstidernes skiften som sigtelinjer, og bruge råvarer med kort afstand mellem jord og bord. Bruge håndfulde af krydderurter, og bruge løs af krydderier fra citronens verdenskøkken: kanel, koriander, kardemomme, muskatnød, allehånde og nellike …Lad citroner i lange baner vise deres skønhed og inspirere sanserne i måltider, som kunne de være de taget ud af eventyrene i tusind og én nat. Bogen fotograferes af én af Danmarks bedste madfotografer Mikkel Adsbøll. Om forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser har sammen skabt det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada. Man spiser godt i den andalusiske oase. Med en baggrund som professionelle klassiske musikere stod det ikke naturligt skrevet i kortene, at de skulle arbejde med mad og skrive en kogebog, men de har altid begge haft lyst til god mad, vin og fællesskab omkring bordet. De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden rundt og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Ingo og Henrik elsker at lave mad, opleve kultur og mennesker – og få ideer til nye retter på Garden of Lemons.

  • - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
    af Henrik Vilain & Ingo Schauser
    197,95 - 230,95 kr.

    Tomater er en af de mest solgte grøntsager i verden, og med mere end 80 nye opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons giver bogen TOMATER indblik, viden, ideer og inspiration til at anvende tomater i supper, salater, pasta og ris såvel som i det søde køkken. Bogen giver desuden ideer til at konservere tomaten i chutney, harissa og pureer, så den gode smag kan nydes fra egne glas hele året rundt.Opskrifterne stammer fra kokkene Henrik Vilain & Ingo Schauser, der også står bag de højt roste kogebøger CITRONER (2020), OLIVEN & OLIVENOLIE (2021) og AVOCADO (2022).Inspirationen til bogen udspringer af stedets store køkkenhaver, og maden i bogen er mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Opskrifterne er lækre og raffinerede, men på samme tid nemme at overskue og lige til at gå til.Opskrifterne er vegetariske, men bogen er for alle, der ønsker at spise mere grønt og er nysgerrige efter at få nye ideer til mad og tilbehør.TOMATER er en smuk og stemningsfuld kogebog med billeder fra haverne på Garden of Lemons, som kogebogen er skabt i.“Denne bog er simpelt hen biblen om tomater!”– Kirsten Skaarup, Kirstenskaarup.dk“Det er en helt usædvanlig smuk kogebog de to herrer Henrik Vilain og Ingo Schauser har begået.”– Kulturinformation, ✮✮✮✮“Virkelig indbydende opskriftsbog, der visuelt er en lækkerbisken. (…) Flot bog til feinschmeckere.”– Lektørudtalelse, DBCOm forfatterneHenrik Vilain og Ingo Schauser har sammen skabt det kulturelle refugium Garden of lemons syd for Granada. Man spiser godt i den andalusiske oase. Med en baggrund som professionelle klassiske musikere stod det ikke naturligt skrevet i kortene, at de skulle arbejde med mad og skrive en kogebog, men de har altid begge haft lyst til god mad, vin og fællesskab omkring bordet.De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden rundt og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Ingo og Henrik elsker at lave mad, opleve kultur og mennesker – og få ideer til nye retter på Garden of lemons.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
    af Henrik Vilain & Ingo Schauser
    230,95 kr.

    Oliven & olivenolie er skrevet i skyggen af ældgamle oliventræer på den spanske finca Garden of Lemons af forfatterne til bogen Citroner (2020). Oliven og olivenolie er inspirationen bag flere end 75 skønne opskrifter på mad med grønt i antipasti og finger foods, supper, salater, pasta og ris, samt ideer til madtærter og kager med olivenolie. Bogen viser, hvordan brugen af olivenolie og oliven giver de største madoplevelser. Det er en bog fyldt med opskrifter og inspiration fra hele Middelhavsområdet inklusive Nordafrika, hvor oliven og olivenolie igennem tusindvis af år har været en del af den daglige kost. Men bogen rejser også videre ud i verden til traditionsrige køkkener i Mellemøsten og Iran, hvor der ligeledes produceres meget fine olivenolier. I bogen fortælles oliventræets historie og det eventyr, der udspiller sig, når høsten af oliven går i gang på fincaen i Sydspanien, og olien koldpresses på den lokale oliemølle tæt på Garden of Lemons. Bogen giver en oversigt over de enkelte olivenolietyper, der findes på markedet, og inddeler olivenolie ud fra smag og produktionsmetoder. Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Men det er også en bog for dem, der er nysgerrige på at få nye ideer til mad og tilbehør i det daglige uden at være vegetarer, men bare ønsker at spise mere grønt. Opskrifterne er enkle med øje for de små detaljer, der stimulerer øje og mave. Om forfatterneHenrik Vilain og Ingo Schauser er begge uddannet som klassiske musikere, Ingo som pianist og fløjtnenist og Henrik som organist og dirigent. De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden over og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Sammen har de skabt det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada, hvor god mad, vin og fællesskab omkring bordet er et af de centrale omdrejningspunkter.

  • - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
    af Henrik Vilain & Ingo Schauser
    197,95 - 230,95 kr.

    Avocado er en af de mest populære fødevarer i verden, og den er fantastisk at bruge i alle dagens måltider. Kogebogen AVOCADO fejrer frugten i mere end 70 opskrifter til morgenmad, dips, snacks, salater, supper, pasta, bistroklassikere, kager og desserter.Opskrifterne stammer fra køkkenet på den sydspanske finca Garden of Lemons, der også står bag kogebøgerne CITRONER og OLIVEN & OLIVENOLIE. Retterne udspringer af traditionen for antipasti, tapas, meze og amuse bouches – kært barn har mange navne. Det er mad, hvor råvarer og inspiration kommer direkte fra stedets store køkkenhaver. Opskrifterne er unikke, lækre og raffinerede, men på samme tid nemme at gå til. Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage og teksturer. Bogen er dog ikke kun for vegetarer, men for alle, der ønsker at spise mere grønt og er nysgerrige efter at få nye ideer til mad og tilbehør. Avocado har i århundreder været en vigtig næringskilde i køkkener verden rundt, og bogen fortæller undervejs avocadoens kulturhistorie. AVOCADO er en smuk og stemningsfuld kogebog med billeder fra Garden of Lemons og det betagende andalusiske landskab, som kogebogen er skabt i. Om forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser driver sammen kulturcenteret Garden of Lemons syd for Granada. Garden of Lemons modtager hvert år kursister og gæster fra hovedsageligt Danmark og Skandinavien. God mad, vin og fællesskab omkring bordet er centrale omdrejningspunkter på stedet. Fra køkkenet på Garden of Lemons udkom i 2020 kogebogen Citroner og i 2021 kogebogen Oliven & olivenolie. Begge bøger har fået en fremragende modtagelse på det danske marked og er udkommet på tysk på forlaget Stuart & Jacoby i serien Fra stjernekøkkener og stjernekokke.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.