Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Højt selvværd og sociale færdigheder er tæt forbundne på den måde, at man kan øge sit selvværd ved at praktisere gode egenskaber. Ved at udvikle og træne sine sproglige og kropslige kommunikationsfærdigheder samt sine problemløsende, selvbeskyttende og følelsesmæssige færdigheder øges bevidstheden om eget værd. Det er vigtigt at forstå, at det er, hvad du selv tænker og føler i forhold til dig selv, ikke hvad andre tænker - eller du tror, de tænker - der er afgørende for at få et bedre selvværd.Bogen viser trin for trin vej til de tankemønstre og processer, der ligger bag udvikling af selvværd og psykisk trivlsel.
Kognitiv adfærdsterapeutisk supervision præsenterer supervisionsmodeller og evalueringsmetoder, der kan anvendes af supervisorer, såvel erfarne som begyndere, som retningslinje og inspirationskilde til individuel og gruppesupervision af alle faggrupper, der udøver psykoterapi og beslægtet arbejde.Med bogens brede og praksisnære introduktion til udøvelsen af kognitiv adfærdsterapeutisk supervision tilbyder den flere meget anvendelige metoder til supervisorer. Forfatterne understreger behovet for at basere supervisionen på en fastlagt, om end fleksibel model, som afspejler de grundlæggende principper og metoder i kognitiv adfærdsterapi (KAT). Bogen henvender sig primært til supervisorer, der har til opgave at supervisere udøvere af kognitiv adfærdsterapi, men rummer mange interventioner, der kan anvendes mere bredt. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog med mange kliniske eksempler og kan læses fra ende til anden eller anvendes som opslagsbog.
Tankens kraft - kognitiv terapi i klinisk praksis er en omfattende og spændende indføring i kognitive metoder. Den integrerer på en forførende simpel måde de oprindelige kognitive og adfærdsterapeutiske teorier og den nuværende kognitive behandlingsform, der fortsat har en høj videnskabelig validitet. Den kognitive behandlingsform er samtidig den bedst dokumenterede psykoterapeutiske metode samt den mest lovende for fremtiden her ved indgangen til det næste årtusinde. Beskrivelsen af den psykoterapeutiske proces i en kognitiv ramme afspejler også forfatterens solide fundament i mange års klinisk erfaring.Bogen er skrevet til professionelle inden for det psykologiske, psykiatriske og medicinske fagområde, men kan varmt anbefales til alle, som interesserer sig for effektiv behandling af psykiske problemer. Enhver, der er interesseret i kognitiv terapi, vil finde emnet betænksomt og psykologisk fascinerende behandlet. Forfatteren mestrer kunsten at formidle sin omfattende faglige viden på en lettilgængelig måde, og bogen kan give inspiration til at blive klog på livsprocesser og forbedre sin trivsel.
I en tid hvor ”coaching” er på alles læber – og bruges i stadig flere sammenhænge – er dette en bog om coaching, som er andet og mere end ”endnu en praksisbog”. Bogen er en grundbog, der sætter coaching ind i et større perspektiv og en bredere sammenhæng. I bogen favnes coachingfeltet med fokus på tre centrale områder, og bogen består af 19 kapitler. De er overordnet inddelt med ni praksisorienterede artikler fordelt i delen ”Coaching i praksis – retninger og metoder” og ni mere teoriorienterede artikler i delene ”Perspektiver på coaching – refleksioner og forklaringsrammer” samt ”Effekter af coaching – dokumentation og vidnesbyrd”. Antologien afrundes af efterord, der perspektiverer coachingens muligheder og risici fremover. Bogens målgruppe er deltagere på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for bred lærebog. Virksomheder, som bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen. Foruden alle med interesse for (og undren over) coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig perspektivering og en større forståelse for, hvorfor coaching virker. Bogen er redigeret af Kim Gørtz, uddannet på Københavns Universitet (1997) i filosofi og psykologi. Har siden efteråret 2005 været tilknyttet Learning Lab Denmark og Nordea som erhvervs-Ph.d. Anette Prehn er erhvervssociolog og indehaver af where2next, der arbejder med lederudvikling. Uddannet coach fra ITS, London og ICF-certificeret coach (ACC).
Dine tanker og følelser styrer din adfærd og farver dine beslutninger og måden, du løser problemer på i dit samvær med andre mennesker samt i den måde, du kommunikerer på. Når disse processer er sunde, opstår der trivsel og vækst, og når de er syge, medfører det destruktion og mistrivsel.I denne bog gives en grundig beskrivelse af de kognitive principper samt præsenterer en række metoder fra den kognitive terapi, som er særligt velegnede til coaching: indlæring og udviklingen af færdigheder, copingstrategier, modstandskraft, målformuleringer og evnen til at løse problemer i hverdagen.Kognitive metoder har høj evidensstøtte og kan anvendes til coaching, når der skal være effektivitet i forhold til at hjælpe mennesker med at øge deres ydeevne og problemløse i en række livssituationer.Indeholder detaljerede metodebeskrivelser, arbejdsskemaer, konkrete øvelser og illustrative eksempler.Kognitiv coaching - Forøg din ydeevne med kognitive principper er skrevet til professionelle, der ønsker at coache med kognitive principper, samt til den coachede, der er interesseret i teorien og metoden bag kognitiv coaching. Bogen kan også bruges som selvhjælpsbog.
Hvad er god selvtillid og et stærkt selvværd? Hvorfor kan det svigte? Og hvordan retter man op på det? Svarene kommer i denne lettilgængelige guide, skrevet af chefpsykolog Irene Oestrich, der er en af landets førende eksperter på feltet og kendt fra tv-udsendelserne Recepten på lykke med B.S. Christiansen.Både selvtillid og et stærkt selvværd kræver gode sociale færdigheder, evnen til at holde på egne rettigheder, til at stille op for sig selv, at kræve sin ret og bede om det, man har behov for. Det kræver en tro på, at man fortjener at blive behandlet ordentligt og fair, og det er alt sammen færdigheder, man kan lære og forbedre gennem hele livet.KORT & GODT OM SELVTILLID & SELVVÆRD henvender sig til dig, der ønsker at styrke dit selvværd og øge din selvtillid. Her finder du kort og klar viden om selvtillid og selvværd, gode råd og anvisninger til at styrke dit selvværd og forbedre din selvtillid. Du kan også tage temperaturen på dit selvværd i en af bogens forskellige test, der kan vise dig, hvor du kan sætte ind.Denne lettilgængelige guide er skrevet af chefpsykolog Irene Oestrich, der er en af landets førende eksperter på feltet og kendt fra tv-udsendelserne Recepten på lykke med B.S. Christiansen.Bogen er også relevant for psykologer, pædagoger, lærere og andre, der arbejder med mennesker, som har behov for at styrke deres selvværd og psykiske modstandskraft.
“Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professionsuddannelser” imødekommer kravene til faget kommunikation i de sundhedsfaglige grund- og diplomuddannelser. Bogen indeholder en introduktion til kommunikation som humanistisk fag samt en grundig teoretisk indføring i fire perspektiver på kommunikation: – det psykoanalytiske (ved Jørgen Nystrup), – det dialogiske (ved Helle Alrø og Marianne Kristiansen), – det systemteoretiske (ved Per Jensen) og – det kognitive/adfærdsmæssige perspektiv (ved Irene Oestrich). Hvert af disse perspektiver danner udgangspunkt for en analyse og diskussion af bogens gennemgående case. I bogens sidste del gives forslag til videre arbejde med casen og forslag til konkrete kommunikationsøvelser. Der afsluttes med en perspektivering, der indeholder oplæg til diskussion af den interpersonelle kommunikations betingelser og udfordringer i dagens sundhedsvæsen.
Højt selvværd og sociale færdigheder er tæt forbundne på den måde, at man kan øge sit selvværd ved at praktisere gode egenskaber. Ved at udvikle og træne sine sproglige og kropslige kommunikationsfærdigheder samt sine problemløsende, selvbeskyttende og følelsesmæssige færdigheder øges bevidstheden om eget værd.Det er vigtigt at forstå, at det er, hvad du selv tænker og føler i forhold til dig selv, ikke hvad andre tænker – eller du tror, de tænker – der er afgørende for at få et bedre selvværd. Bogen viser trin for trin vej til de tankemønstre og processer, der ligger bag udvikling af selvværd og psykisk trivsel.
At turde sætte grænser kræver en særlig form for mod, god evne til selvbeskyttelse og omsorg for sig selv. Mod til at løbe en nødvendig risiko for at skuffe mennesker, der betyder noget for en. At springe over hvor gærdet er lavest og undlade at sætte grænser kan medføre store og uoverskuelige følelsesmæssige og sociale problemer. Det er vigtigt at vide, når der må være en kant!Denne bog handler om forskellige former for grænser og begrænsninger, som vi alle livet igennem har brug for. Vi har brug for at kunne sætte grænser og håndtere kritiske situationer. Den handler også om trivsel og evnen til at stille op for sig selv og ikke bare finde sig i alting, den handler om at bryde grænser og om at overvinde begrænsninger. Det lyder måske let. Når grænserne trænger til justering, skal du bare sige nej! Hvor svært kan det være? Men for de fleste er det alligevel en kæmpe udfordring i livet.Der ligger komplicerede psykologiske faktorer bag det at sige fra, sætte grænser og beskytte sig selv, uden samtidig at gå glip af en hel masse positive ting i tilværelsen. Der ligger et dilemma i at erkende, at man har fået nok, og at tage konsekvensen af det. Et dilemma, der handler om angsten for selv at blive afvist og valgt fra. Hvis denne angst får lov til at bestemme, mister man sin selvrespekt.Bogens forfatter, psykolog og ph.d. Irene Oestrich, er forfatter til en lang række bøger om selvtillid, modstandskraft og livskraft mv.
Selvtillid og selvværd er vigtigt for livsglæden, robustheden og den sociale trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men for nogle bremser usikkerheden for det, man inderst inde gerne vil. Lav selvtillid kan være et led i psykisk sygdom. Heldigvis er der hjælp at hente. Man kan styrke sin selvtillid og træne de sociale færdigheder. En god vej er den kognitive psykologi, både i professionel behandling og til personlig udvikling. Bogens metoder hjælper læseren med at blive klar over egne og andres ønsker og behov, følelser og tanker, med at ændre negative tanker og håndtere konflikter. Med andre ord: Blive mere psykisk robust, få mere selvtillid og blive en bedre problemløser.
Bogen er en omfattende og spændende indføring i kognitive metoder. Den integrerer på en forførende simpel måde de oprindelige kognitive og adfærdsterapeutiske teorier og den kognitive behandlingsform, der har en høj videnskabelig validitet. Den kognitive behandlingsform er samtidig den bedst dokumenterede psykoterapeutiske metode samt den mest lovende for fremtiden. Beskrivelsen af den psykoterapeutiske proces i en kognitiv ramme afspejler også forfatterens solide fundament i mange års klinisk erfaring.Bogen er skrevet til professionelle inden for det psykologiske, psykiatriske og medicinske fagområde, men kan varmt anbefales til alle, som interesserer sig for effektiv behandling af psykiske problemer. Enhver, der er interesseret i kognitiv terapi, vil finde emnet betænksomt og psykologisk fascinerende behandlet. Forfatteren mestrer kunsten at formidle sin omfattende faglige viden på en lettilgængelig måde, og bogen kan give inspiration til at blive klog på livsprocesser og forbedre sin trivsel.Irene Henriette Oestrich, ph.d., er chefpsykolog på Roskilde Amtssygehus Fjorden og specialiseret i psykoterapi og supervision af psykoterapi med udgangspunkt i kognitiv terapi. Hun har mange års erfaring med klinisk psykologisk arbejde, organisationsarbejde samt som underviser og supervisor.
Højt selvværd og gode sociale færdigheder er tæt forbundne. Man kan øge sit selvværd ved at træne og praktisere gode sociale færdigheder såsom sproglig og kropslig kommunikation, problemløsende, selvbeskyttende og følelsesmæssige færdigheder. Gode sociale færdigheder giver handlekraft og livsglæde personligt såvel som i arbejdsmæssig sammenhæng.Selvværd og nye færdigheder – manual til terapeuten henvender sig til terapeuter, der ønsker en indføring i den kognitive behandling af klienter med lavt selvværd og mangelfulde sociale færdigheder. Specielt for den kognitive terapi gælder, at terapeuten følger en bestemt fremgangsmåde, som skal sikre, at klientens forandringsproces er i kyndige professionelle hænder. Der arbejdes med andre ord evidensbaseret.Bogen giver trin for trin konkrete råd til, hvordan man foretager den grundlæggende vurdering (assessment) af klienten, og hvordan man gennemfører en professionel struktureret træning af sociale færdigheder, fx ved hjælp af en 5 trins model for øgning af selvværd. Centralt i bogen er tillige et skema for sociale færdigheder, der kan bruges til at vurdere klientens aktuelle subjektive oplevelse af selvværd, samt en drejebog med forslag til træning af de enkelte færdigheder.Bogen indeholder desuden en række konkrete eksempler.Den kognitive terapi er den behandlingsform, der har opnået det hidtil bedste resultat i relation til personlig udvikling.
Livskvalitet og psykisk trivsel kommer af at kende sig selv og have modstandskraft over for livets tilskikkelser. På et solidt fundament af kognitiv teori beskriver forfatteren de elementer, der skal til for at øge glæden og selvværdet: Bevidsthed om egne tankemønstre, følelser, holdninger og adfærd; evne til at regulere følelser; kendskab til egne behov og hvordan de tilfredsstilles; sansernes betydning; vigtigheden af social intelligens og mindfulness, samt kendskab til mellemmenneskelige processer, der kan føre til harmoni og tilfredshed. Bogen indeholder øvelser til selvudvikling.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.