Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Jacob Christoffer Pedersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - projektledelse i en foranderlig virkelighed
    af Jacob Christoffer Pedersen
    212,95 - 313,95 kr.

    Virkeligheden er dynamisk og foranderlig. Hvilken betydning har det for projektledelse og projektlederen? Det giver denne bog et bud på. Projektkompasset tager udgangspunkt i kompleksitetsvidenskaben og i en grundlæggende forståelse af, at kompleksiteten ikke er noget, der skal regnes ud eller reduceres. Den er et vilkår, man skal være i stand til at navigere i og forstå som en dynamik, der er med til at skabe resultater. Hvis vi skal gennem den berygtede parisiske rundkørsel rundt om Triumfbuen, finder vi ikke vejen ved at planlægge den på forhånd. Vejen opstår gradvist, ved at man kører ind i dynamikken, årvågent prøver sig frem og skaber et udfald i tæt interaktion med de andre i rundkørslen. Eller sagt på en anden måde: Vi accepterer uvisheden som præmis for at skabe et resultat.

  • - Ledelse mellem kaos og kontrol
    af Jacob Christoffer Pedersen & Thomas Rosenberg
    263,95 - 313,94 kr.

    Hvad gør man, når det uvisse ikke kan sættes på formel og regnes ud? Hvordan tager man uvisheden på sig og slipper trangen til altid at være i kontrol? Tag med bogens forfattere ind i kompleksitetens skygger, når de assisteret af internationalt anerkendte forskere demonstrerer, hvordan ledere kan lære at navigere i en stadigt mere foranderlig verden. Undervejs udfoldes både teorier om kompleksitet og en række konkrete metoder til at udvikle en fleksibel ledelsespraksis, der i højere grad matcher kompleksiteten. UVIS er ikke en traditionel ledelsesbog. Den udfordrer læseren med sin form og ved at trække på film, litteratur, filosofi, musik samt performance- og billedkunst i en søgen efter supplerende tilgange til at forstå og arbejde med ledelse. Bogen henvender sig til ledere, der ønsker at bevare handlekraften midt i uvisheden og skabe reelle resultater i en uforudsigelig virkelighed, der aldrig står stille. Glem alt om jeres rationelle ønskedrømme. Stop med at søge efter en opskrift. Stop med at lede efter en tryllestav til at træffe jeres beslutninger. - Gary Klein, amerikansk psykologOm forfatterne:Thomas Rosenberg (f. 1973) er psykolog, partner i HR7 Erhvervspsykologi og medstifter af Into the Grey, som har fokus på at understøtte lederes og organisationers omstilling til en kompleks virkelighed.Jacob Christoffer Pedersen (f. 1970) er cand.mag. og partner i Incento A/S. Medstifter af Into the Grey.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.