Bøger af Jacob Torfing

Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor. Derfor skal bogen følge med styringsudviklingen i forhold til både fremkomsten af nye paradigmer og øget vigtighed af flere dimensioner. Denne andenudgave er udbygget med en ekstra dimension i styringsdiamanten og med to nye kapitler, der henholdsvis opdeler kapitlet om bureaukrati og professionsstyre og introducerer et nyt kapitel om Public Value Management (PVM).Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige aktørgrupper. De vil ofte være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning og organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Det handler med andre ord om forståelsen af, hvad der er ønskværdig styring.Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor. Offentlige styringsparadigmer er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere samt til undervisning på diplom-, master- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning hvor bogen kan bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.

New Public Governance gør det muligt at skabe offentlig værdi på nye måder. Men NPG er ingen trylledrik, der fra den ene dag til den anden skaber balance mellem borgernes store forventninger og en trængt økonomi. Og når NPG skal fungere side om side med de gamle styringsparadigmer, New Public Management og bureaukratiet, opstår der tit dilemmaer.New Public Governance på dansk er den første introduktion til NPG på dansk. Bogen giver bud på, hvordan tankerne i NPG kan omsættes til konkrete former for styring og ledelse i den offentlige sektor, og udfolder og diskuterer gevinsterne og begrænsningerne ved NPG i forhold til en lang række opgaver og udfordringer. Blandt de emner, der bliver behandlet, er politiker- og embedsmandsroller, ledelse, borgerinddragelse og samskabelse, samspillet mellem offentlige og private aktører, behovet for kontrol og retlige forhold som ansvarsplacering.Bogen er skrevet i et klart og tilgængeligt sprog og henvender sig til forskere såvel som studerende og praktikere.

"Politik og administration" er en lærebog i offentlige forvaltning, der forener klassiske forvaltningstudier og politologi med nyere forståelser af bl.a. innovation og samproduktion i den offentlige sektor. Bogen giver en deskriptiv indføring i forvaltningens mange facetter, men har samtidig en teoretiske dimension, hvor centrale teorier gennemgås, og kernebegreber operationaliseres for at give en mere nuanceret forståelse af forvaltningens mange sammenhænge og udfordringer.

Hvordan skabes der mere innovation i den offentlige sektor? Faglige ambitioner, komplekse problemer og knappe ressourcer har skabt en stigende interesse for besvarelsen af spørgsmålet.Denne bog præsenterer en række svar i form af resultaterne fra CLI PS-projektet, som siden 2010 har studeret betingelserne for at fremme offentlig innovation gennem tværgående samarbejde. Resultaterne dækker indledningsvist over argumentet for samarbejdsdrevet innovation, og giver derefter en oversigt over teoretiske og metodiske tilgange i studiet af samarbejdsdrevet innovation. I forlængelse heraf præsenteres en lang række empiriske casestudier fra forskellige policyområder i form af sundhed, uddannelse, planlægning og offentlig sikkerhed.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Samarbejdsdrevet innovation i praksis: en introduktion – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 2. Teori og metode i studiet af samarbejdsdrevet innovation i praksis – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 3. Samarbejdsdrevet politikinnovation i Det Etiske Råd: En succes der ikke bliver gentaget – af Susanne Boch Waldorff, Eva Sørensen & Anne PetersenKapitel 4. Magt og afmagt i psykiatrien – Iscenesættelse af samarbejdsdrevne innovationsprocesser – af Lone Thellesen, Per Lykke Hansen & Claus HaveKapitel 5. Offentligt-privat innovationssamarbejde: Konkurrence og alliance – af Dorthe Hedensted Lund & Nana VaabeKapitel 6. Fra samarbejdsdrevet innovation til innovative læreprocesser – af Birthe LundKapitel 7. Samarbejdsdrevet politikinnovation i praksis: Udfordringer og muligheder – af Eva Sørensen & Annika AggerKapitel 8. Innovation i folkeskolen – af Julie Borup JensenKapitel 9. Ledelse af tværgående innovationssamarbejder – Balance mellem det planlagte og det uforudsigelige – af Gitte Miller BalslevKapitel 10. Innovative partnerskaber som mulighedsmaskiner for biblioteker – af Louise Overgaard & Birgit JægerKapitel 11. Organisationsinnovation som symbiotisk evolution. Et casestudie af Det Kriminalpræventive Råd – af Peter AagaardKapitel 12. Bottom-up ledelse af samarbejdsdrevet innovation: Udsatte Byområder i Københavns Kommune – af Jesper Rohr HansenKapitel 13. TRYK Politi – en succesfuld fiasko – af Troels Schultz LarsenKapitel 14. Ledelse af samarbejdsdrevet innovation i den kriminalpræventive indsats – af Elisa Kankaala & Andreas Hagedorn KroghKapitel 15. Mellem begejstring og budgetfokus: Offentlige ledere og samarbejdsdreven innovation i en krisetid – af Troels Schultz LarsenKapitel 16. Er der én eller flere tilgange til samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor? – af Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob TorfingOm forfatterne

Gennemrevideret og opdateret udgave af denne lærebogsklassiker, blandt andet med nye kapitler om Zygmunt Bauman og Ulrich Beck. Alle bibliografier er ajourført.

Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor. Derfor skal bogen følge med styringsudviklingen i forhold til både fremkomsten af nye paradigmer og øget vigtighed af flere dimensioner. Denne andenudgave er udbygget med en ekstra dimension i styringsdiamanten og med to nye kapitler, der henholdsvis opdeler kapitlet om bureaukrati og professionsstyre og introducerer et nyt kapitel om Public Value Management (PVM).Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige aktørgrupper. De vil ofte være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning og organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Det handler med andre ord om forståelsen af, hvad der er ønskværdig styring. Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor.Offentlige styringsparadigmer er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere samt til undervisning på diplom-, master- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning hvor bogen kan bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.

Governments worldwide struggle to remove policy deadlocks and enact much needed reforms in organizational structure and public services. In this book, Jacob Tor­fing explores collaborative innovation as a way for public and private stakeholders to break the impasse.Tor­fing draws on his own pioneering work in Europe as well as examples from the United States and Australia to construct a cross-disciplinary framework for studying collaborative innovation. The result is a theoretically and empirically informed book that carefully demonstrates how multi-actor collaboration can enhance public innovation in the face of ­ fiscal constraint, the proliferation of wicked problems, and the presence of unsatis­fied social needs.The authorJacob Torfing is a professor at Roskilde University, director of the Roskilde School of Governance in Denmark and a professor in the Faculty of Social Sciences at University of Nordland

Den offentlige sektor er mere dynamisk og innovativ end sit rygte. Alligevel er der god grund til at fokusere på, hvordan offentlig innovation kan fremmes. Denne bog viser, hvordan offentlig innovation kan fremmes gennem samarbejde mellem forskellige offentlige og private parter. Samarbejde mobiliserer forskellige former for viden, muliggør gensidig læring og skaber fælles ejerskab til innovative løsninger. Bogen introducerer og undersøger konceptet 'samarbejdsdrevet innovation' - både teoretisk gennem en tværfaglig diskussion af samarbejdets innovationspotentiale og empirisk gennem en række casestudier. I bogen diskuteres desuden de udfordringer som forskellige sociale og politiske aktører møder, når de indgår i samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Bogens ambition er at fremme samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor som en velforankret daglig praksis og et nyt og centralt forskningsområde.Bogen er redigeret af Eva Sørensen, professor i offentlig administration og demokrati, Roskilde Universitet og Jacob Torfing, professor i politik og institutioner, Roskilde Universitet.IndholdsoversigtForordIntroduktionKapitel 1. Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektorDEL 1. Teoretiske vinkler på samarbejdsdrevet innovationKapitel 2. Økonomisk innovationsteori: Fra iværksættere til innovationssystemerAf Bengt-Åke LundvallKapitel 3. Samarbejde og innovation i fysisk planlægningsteori Af Lone Søderkvist KristensenKapitel 4. Teorier om teknologisk innovation: Veje til samarbejdsdrevet innovation Af Birgit JægerKapitel 5. En organisationsteoretisk rejse gennem innovationslandskabetAf Anne Reff og Mette Brehm JohansenKapitel 6. Teorier om offentlig administration og styring: Fra stillestående bureaukrati til samarbejdsdrevet innovationAf Jacob TorfingKapitel 7. Ledelse og styring af samarbejdende innovation: Medledelse med muligheder Af Jørgen Danelund og Tue SanderhageKapitel 8. Læringsteori: Hvordan skabes kreative samarbejdsprocesser? Af Birthe Lund og Julie Borup JensenDEL 2. Aktørerne i samarbejdsdrevet innovationKapitel 10. Frivillige organisationers rolle i samarbejdsdrevne innovationsprocesser inden for den forebyggende sundhedsindsats Af Naja Vucina PedersenKapitel 11. Fagprofessionelles rolle i samarbejdsdrevet innovation Af Karina Sehested og Lykke LeonardsenKapitel 12. Når offentlige ledere skal lede samarbejdsdrevne innovationsprocesser Af Henrik Kolind og Eva SørensenKapitel 13. Kommunalpolitikeren som dagsorden- og iscenesætter af samarbejdsdrevet innovationAf Peter Funder og Eva SørensenKapitel 14. Det gælder om at have styr på tingene uden at styre Af Claus HaveDEL 3. Empiriske studier af samarbejdsdrevet innovationKapitel 15. Drivkræfter og barrierer for samarbejdsdrevet projektstyringsinnovation: Et casestudie af Det Kriminalpræventive Råd Af Peter AagaardKapitel 16. Sundhedscentre - som resultat af samarbejdsdrevet innovation Af Susanne Boch WaldorffKapitel 17. De lokale aktionsgrupper som arnested for samarbejdsdrevet innovation i landdistrikterne? Af Maria-Louise Lindgaard GalambaKapitel 18. Organisatorisk innovation i skabelsen af nye metoder til fastholdelse af unge i uddannelse Af Gitte Miller Balslev og Birgit JægerKapitel 19. Offentlige ledere og samarbejdsdrevet innovationAf Troels Schultz Larsen og Marianne HeideKapitel 20. Barrierer og drivkræfter for samarbejdsdrevet innovationAf Troels Schulz Larsen og Dorthe Hedensted LundKonklusionKapitel 21. Hvordan studeres og fremmes samarbejdsdrevetinnovation?Af Eva Sørensen og Jacob TorfingForfattere

Hvordan kan samskabelse skabe mening og værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Debatten om den offentlige sektor, og ikke mindst ledelsen af den, udfolder sig livligt i disse år – ikke bare i ledelseskredse, men også i diskussionen om fornyelse af velfærdsstatens og de offentlige ydelser til dens borgere. De samfundsmæssige udfordringer i dag er åbenlyse – der skal skabes mere velfærd for mindre. Det kræver grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Og det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal ikke længere bare kunne kigge op og ned, de skal også se til siden og ud af egen organisation. Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi. Et bredt korps af forfattere, byder i denne antologi ind med perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen. Samlet giver bogen en nuanceret og dybere forståelse af, hvilken opgave der ligger i at arbejde samskabende, og hvilken form for ledelse der er nødvendig for at understøtte samskabelse i grænsefeltet mellem organisation og samfundet. Antologien rummer bidrag af: - Morten Kusk Fogsgaard, partner, UKON - Manon de Jongh, partner, UKON - Kenneth Albæk, seniorkonsulent, UKON - Christa Breum Amhøj, centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School - Anne Kathrine Bebe, organisationskonsulent UKON - Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt på institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet - Thomas Binder, professor, Kunstakademiets Designskole - Eva Brandt, professor Kunstakademiets Designskole - Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, og partner, LEAD - Kirsten Mørch Hansen, personalechef, Varde Kommune - Joachim Meier, erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi - Pernille Fiil Nybo, erhvervspsykolog, UKON - Eva Sørensen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog - Jens Ulrich, lektor og ledelseskonsulent, VIA University College - Martin Qwist, specialkonsulent, Københavns Kommune - Pernille Thorup, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.

Verden bliver stadig mere kompleks, fragmenteret og mangfoldig, og muligheden for at styre samfundet fra et enkelt ophøjet centrum synes i stigende grad at fortabe sig. Effektiv styring kræver derfor ofte, at relevante og berørte parter fra den private, halvoffentlige og offentlige sektor knyttes sammen i forhandlingsbaserede styringsnetværk.Styringsnetværk er dog ikke noget nyt fænomen. Faktisk har vi en lang historisk tradition for netværksstyring i de nordiske lande. Det nye er dog, dels at styringsnetværkene har mistet deres korporatistiske karakter af trepartsorganer, og dels at de centrale beslutningstagere i kommunerne, staten og EU i stigende grad opfatter styringsnetværk som effektive og legitime styringsmekanismer.Med Netværksstyring fra government til governance giver Eva Sørensen og Jacob Torfing et overblik over den aktuelle forskning i styringsnetværk. Forfatterne diskuterer indledningsvis, hvad styringsnetværk er, og hvordan netværksstyring adskiller sig fra andre styreformer inden for stat, marked og civilsamfund. Hovedkapitlerne giver en systematisk præsentation og analyse af fire forskellige teoretiske tilgange til studiet af styringsnetværk:InterdependensteoriGovernabilityteoriIntegrationsteoriGovernmentalityteoriDer fokuseres på ligheder og forskelle i teoriernes opfattelse af, hvad styringsnetværk er, hvorfor de opstår, hvordan de fungerer, hvordan de kan styres, og hvilke demokratiske potentialer og problemer de rummer.På det rundlag diskuterer forfatterne, hvordan styringsnetværkenes demokratiske implikationer kan belyses med udgangspunkt i liberale og postliberale demokratiteorier. Afslutningsvis diskuteres desuden forskellige metodiske tilgange til analysen af styringsnetværk og en række empiriske analyser præsenteres.Bogen henvender sig til forskere, studerende og praktikere, der søger en for systematisk og forskningsbaseret introduktion til demokratisk netværksstyring.

Denne bog handler om, hvordan man kan fremme samarbejdsdrevet innovation i den præventive del af bandeindsatsen. Bogen giver et historisk rids af udviklingen i de kriminalpolitiske styringsrationaler, som efterfølges af en grundlæggende introduktion til ’samarbejdsdrevet innovation’, som er en ny og spændende innovationsmetode, der i stigende grad anvendes til at fremme offentlig innovation.Herefter præsenteres 14 forskellige innovationsfortællinger, der viser, hvordan samarbejdsdrevet innovation skabes og udfolder sig i praksis. Bogen afsluttes med en tværgående caseanalyse, som fokuserer på de centrale faktorer i skabelsen af samarbejdsdrevet innovation i bandeindsatsen, samt en række anbefalinger til, hvordan indsatsen kan styrkes og forbedres i fremtiden.Bogen henvender sig med sit fokus på innovation, samarbejde og kriminalpræventive indsatser til både forskere, studerende og praktikere.

This Element aims to build, promote, and consolidate a new social science research agenda by defining and exploring the concepts of turbulence and robustness, and subsequently demonstrating the need for robust governance in turbulent times. This title is also available as Open Access on Cambridge Core.

As the practices of public governance are rapidly changing, so must the theoretical frameworks for understanding the creation of efficient, effective and democratic governance solutions. First published as a special issue of Policy & Politics journal, this book explores the role of strategic management, digitalisation and generative platforms in encouraging the co-creation of innovative public value outcomes. It considers why we must transform the public sector to drive co-creation and the importance of integrating different theoretical strands when studying processes, barriers and outcomes. This book lays out important stepping-stones for the development of new research into the ongoing transition to co-creation as a mode of governance.

Dette nr. af tidsskriftet 'Ledelse i morgen' indeholder følgende artikler: Dørene åbnes til den åbne skoleAf Sif Vincent Brunemark, Thilde Maria Christensen og Rikke RasmussenHvad skal der til for at facilitere et meningsfuldt samarbejde mellem skoler, foreninger, kulturaktører og professionelle? Denne artikel dykker ned i forskellige eksempler på samarbejde med eksterne aktører i Roskilde Kommune og belyser herigennem ledelsesmæssige greb og metoder til at skabe samarbejde på tværs.Ledelse og det ligeværdige samarbejdeAf Ulla Voss GjesingDer er mange former for eksterne samarbejder i både den åbne skole og det åbne dagtilbud. Denne artikel ser nærmere på, hvad der skal til for at skabe et succesfuldt længerevarende samarbejde inden for kunst og kultur, der kan blive til grundlæggende inspiration for den enkeltes arbejde i dagligdagen. Den åbne virksomhedAf Mathilde Hjerrild CarlsenPå baggrund af et forskningsprojekt om ledelse af samarbejdet mellem folkeskoler og virksomheder i Danmark diskuterer denne artikel de muligheder og krav, samarbejdet med virksomheder indebærer for skoleledere. Åben skole: Hvorfor er det så svært at samskabe læring?Af Jacob TorfingArtiklen beskriver med udgangspunkt i den nyeste forskning i offentlig administration og styring, hvad åben skole er udtryk for, hvad barriererne kan være, og hvordan åben skole kan fremmes til glæde for lærere, elever, eksterne parter og samfundet generelt.

We need new governance solutions to help us improve public policies and services, solve complex societal problems, strengthen social communities and reinvigorate democracy. By changing how government engages with citizens and stakeholders, co-creation provides an attractive and feasible approach to governance that goes beyond the triptych of public bureaucracy, private markets and self-organized communities. Inspired by the successful use of co-creation for product and service design, this book outlines a broad vision of co-creation as a strategy of public governance. Through the construction of platforms and arenas to facilitate co-creation, this strategy can empower local communities, enhance broad-based participation, mobilize societal resources and spur public innovation while building ownership for bold solutions to pressing problems and challenges. The book details how to use co-creation to achieve goals. This exciting and innovative study combines theoretical argument with illustrative empirical examples, visionary thinking and practical recommendations.

Network-based collaboration between public and private stakeholders may bring about a renaissance in creative governance. The author draws on extensive research to analyze and promote the emerging field of collaborative innovation. His exploration of processes and the roles of specific systems combine the analytical and theoretical.

Forvaltning og stat søger først og fremmest at bibringe et solidt indblik i, hvordan den offentlige forvaltning er organiseret, og hvordan politiske beslutninger bliver til og omsættes til konkrete handlinger. Men bogen giver også nogle bud på centrale teoretiske vinkler og diskussioner, som søger at forstå og forklare, fx hvorfor forvaltning er organiseret, som den er, hvilken betydning denne organisering har for demokratiet og samspillet mellem politikere, administratorer og borgere, og hvorfor det ofte er svært at skabe store forandringer i forvaltningen.Denne 6. udgave af Forvaltning og stat har, ligesom de forrige udgaver, det formål at give en generel introduktion til den offentlige forvaltnings organisation og beslutningsprocesser. Udgangspunktet er Danmark, men der trækkes også på erfaringer fra andre lande. Målgruppen for bogen er studerende i statskundskab og forvaltning, men bogen er også relevant for diverse masteruddannelser inden for offentlig administration og ledelse.Mens Peter Bogason var ene om at skrive de fem første udgaver, er der nu kommet tre nye forfattere med. I den forbindelse er der også foretaget en række væsentlige ændringer i bogen, hvor den største er, at politikerne og de politiske partiers rolle for forvaltningen nu behandles udførligt i et særskilt kapitel. Desuden er der foretaget omstrukturering og redigering af andre kapitler. Endelig er bogen opdateret på væsentlige nye forvaltningsreformer og politiske begivenheder.

Kommunalreformen har gjort vejen til rådhuset længere. Især i de nye yderområder er afstanden mellem politikere og borgere blevet større. Frem for at være det naturlige omdrejningspunkt for borgerinddragelse og lokalt demokrati opfattes kommunerne i stigende grad som et ekspeditionskontor for statslige politikker. Som et modtræk til denne beklagelige udvikling er mange danske kommuner begyndt at skabe lokale demokratistrategier, der forsøger at bringe lokalpolitikken ud til borgerne og borgerne ind i lokalpolitikken. For eksempel gennem skabelsen af netværksbaserede arenaer for borgerinddragelse. Der er tale om et tredje generations lokaldemokrati , som går videre end brugerbestyrelser og lokaludvalg. De netværksbaserede arenaer tilbyder borgerne en åben og ubureaukratisk mulighed for at få indflydelse på lokalpolitikken. Samtidig kobler de partshaverdemokratiet tæt sammen med det repræsentative demokrati. Forfatterne giver tre forskellige empiriske eksempler på netværksbaserede deltagelsesarenaer og evaluerer deres bidrag til en mere effektiv og demokratisk styring.Nærdemokrati efter kommunalreformen er et vigtigt bidrag til debatten om, hvordan vi sikrer et lokalt demokrati baseret på aktiv deltagelse og folkeligt engagement. Der er desuden gode råd at hente om betydningen af institutionelt design og metastyring for en succesfuld borgerinddragelse.

Hvordan skabes der mere innovation i den offentlige sektor? Faglige ambitioner, komplekse problemer og knappe ressourcer har skabt en stigende interesse for besvarelsen af spørgsmålet.Denne bog præsenterer en række svar i form af resultaterne fra CLI PS-projektet, som siden 2010 har studeret betingelserne for at fremme offentlig innovation gennem tværgående samarbejde. Resultaterne dækker indledningsvist over argumentet for samarbejdsdrevet innovation, og giver derefter en oversigt over teoretiske og metodiske tilgange i studiet af samarbejdsdrevet innovation. I forlængelse heraf præsenteres en lang række empiriske casestudier fra forskellige policyområder i form af sundhed, uddannelse, planlægning og offentlig sikkerhed.

Den offentlige sektor er mere dynamisk og innovativ end sit rygte. Alligevel er der god grund til at fokusere på, hvordan offentlig innovation kan fremmes. Denne bog viser, hvordan offentlig innovation kan fremmes gennem samarbejde mellem forskellige offentlige og private parter. Samarbejde mobiliserer forskellige former for viden, muliggør gensidig læring og skaber fælles ejerskab til innovative løsninger. Bogen introducerer og undersøger konceptet 'samarbejdsdrevet innovation' - både teoretisk gennem en tværfaglig diskussion af samarbejdets innovationspotentiale og empirisk gennem en række casestudier. I bogen diskuteres desuden de udfordringer som forskellige sociale og politiske aktører møder, når de indgår i samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Bogens ambition er at fremme samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor som en velforankret daglig praksis og et nyt og centralt forskningsområde.

"Staten siger altid: L'état, c'est moi", skriver Niklas Luhmann.Dermed antydes en opfattelse af staten som et selvrefererende og selv-reproducerende system. Spørgsmålet er imidlertid: hvor kommer påvirkningerne af staters udvikling fra? - fra staten selv, fra andre stater og eksterne relationer, fra det omgivende samfund og interne sociale relationer eller er det noget helt fjerde?Staten, det er ... viser i et bredt perspektiv tendenserne i stats- og politikforskningen inden for marxisme, neo-marxisme og diskursanalyse, funktionalisme, neo-funktionalisme og post-strukturalisme, historisk sociologi samt international politik.Bogen er en bred præsentation af såvel angelsaksiske som kontinentaleuropæiske traditioner inden for stats- og politikforskningen. De enkelte bidrag er skrevet af danske human- og samfundsvidenskabelige forskere samt de udenlandske sociologiprofessorer Michael Mann og Bob Jessop.Staten, det er ... henvender sig til historie-, politologi- og sociologistuderende samt studerende fra andre samfundsvidenskabelige fag.

Antologien introducerer, med afsæt i 70’ernes statsteoretiske debat, nogle af de mangfoldige strømninger indenfor den statsteoretiske debat i 1980’erne, som givetvis vil inspirere debatten i 90’erne.