Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da Michael Laudrup den 3. juli 1998 forlod stadion i Nantes, efter at Danmark havde tabt VM-kvartfinalen til Brasilien, var det afslutningen på en forrygende karriere. Femten år var det blevet til, siden han som kun nittenårig rejste til Italien for at spille for Lazio i Rom.I de femten år udviklede Laudrup sin elegante og diplomatiske stil. Han styrede sin professionelle tilværelse med en kompromisløs indstilling til sporten og en veludviklet strategisk sans og bidrog afgørende til, at Danmark kom på fodboldverdenskortet.Bogen er en skildring af hele Michael Laudrups aktive spillerkarriere og er blevet til på baggrund af samtaler med bl.a. Valdano, Cruyff, Boniperti, Chinaglia, Brian Laudrup og Siw Laudrup.Brian Laudrup sagde om bogen: »Det er en fascinerende og fremragende skrevet bog, som fortæller om Michaels karriere og ikke mindst om mennesket bag. Når man først har åbent den, slipper man den ikke, før man har læst den sidste linje.«
Den 86-årige Jørgen Leth insisterer på at skabe, virke, opleve og nyde, selvom han befinder sig i livets sidste fase, men det er ikke nemt, når alderen sætter sine spor. I denne bog sætter han ord på, hvad alderdommen bringer med sig af erkendelser, glæder og besværligheder. Forfatteren og præstesønnen Jakob Kvist har sat Jørgen Leth stævne i København og på Mallorca til en række meget personlige samtaler om de store temaer i tilværelsen: eksistensen, kærligheden, troen, familien, kunsten og døden.
I de tidlige 60’ere tog vennerne livtag med skuespilkunsten og dannede et dengang meget omtalt makkerpar. For Ulf Pilgaard blev det starten på en forrygende karriere, hvor han tidligt kom til at arbejde med folk som Preben Kaas, Jørgen Ryg og Dirch Passer. Siden fulgte revyer på stribe og utallige roller på film, tv og teatret. Ole Michelsen kvittede scenekunsten og rejste til Paris for at forfølge sin interesse for film. Efter en voldsom sorg vendte han hjem igen til 17 år som Bogart-vært og siden hen en ny tilværelse som ædru alkoholiker.Næsten 60 år efter deres første nik mødtes de to en søndag aften i Kastrup Lufthavn. Et halvt døgn senere satte de sig til rette på en terrasse på Mallorca for at fortælle om deres levede liv og mindes de mange fælles oplevelser. Det blev en rejse tilbage i erindringen, fuld af glæder og sorger. I Barndomsvenner følges smerte og munterhed hånd i hånd, og utallige anekdoter om levende og døde rammes ind af eksistentielle tanker og refleksioner.Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. I Barndomsvenner hjælper Ulf Pilgaard og Ole Michelsen hinanden med at sætte ord på, hvad det egentlig var, der foregik.
Hvorfor har vandring betydning for mennesket, og hvordan kan vandringen få os til at indgå i verden på en meningsfuld måde? Sådanne spørgsmål er centrum for denne bog. Gennem forskellige essays eksperimenterer forfatteren sig med at tænke over vandringens væsen. Bogens afsæt er, at vi sanser med hele kroppen, hvilket bliver mærkbart, når vi vandrer.Bogen forsøger at udpege retninger, der styrker vores forbundethed – ikke kun med naturen, men med et større kosmologisk register. Vandringen understøtter en fornemmelse af forbundethed med et større udenfor.Forfatteren kredser om vandringens nærmere beskaffenhed, mening, dens metafysik og viser eksistensens grænser. Sideløbende hermed udforskes spørgsmål om pædagogik, sprog, ensomhed, fælleskab og dagbog som livspraksis.Bogen henvender sig til alle – erfarne som uerfarne vandrere.
Hvorfor har vandring betydning for mennesket, og hvordan kan vandringen få os til at indgå i verden på en meningsfuld måde? Sådanne spørgsmål er centrum for denne bog. Gennem forskellige essays eksperimenterer forfatteren sig med at tænke over vandringens væsen. Bogens afsæt er, at vi sanser med hele kroppen, hvilket bliver mærkbart, når vi vandrer. Bogen forsøger at udpege retninger, der styrker vores forbundethed – ikke kun med naturen, men med et større kosmologisk register. Vandringen understøtter en fornemmelse af forbundethed med et større udenfor. Forfatteren kredser om vandringens nærmere beskaffenhed, mening, dens metafysik og viser eksistensens grænser. Sideløbende hermed udforskes spørgsmål om pædagogik, sprog, ensomhed, fælleskab og dagbog som livspraksis. Bogen henvender sig til alle – erfarne som uerfarne vandrere. Uddrag af bogen Når jeg vandrer, leder jeg efter noget, jeg ikke ved, hvad er. Men jeg ved, at det er der, og at det er væsentligt. For at nærme mig det, jeg leder efter i vandringen, må jeg gøre brug af sproget på en særlig sensitiv og sanselig måde. I vandringen nærmer jeg mig verden på en bestemt måde – ikke der hvor verden begynder eller slutter, men der hvor verden er i gang med at blive til. Ved at søge mod virkelighedens små mellemrum lader jeg mig overmande og forbløffe af al den mening, verden udgøres af. Ved at sprede min væren ud flyder jeg med naturen. Jeg udnytter min væren til at deltage i verden som en før-objektiv realitet. Hermed muliggøres en gensidig omslutning af den indre og den ydre verden, hvor tanken og sanserne møder hinanden. Vandring repræsenterer en mulighed for at berøre og at blive berørt i sansezoner. Om forfatteren Jakob Kvist er uddannet cand.merc.fil. og en aktiv vandrer. Jakob har tidligere udgivet kronikker og medvirket i Eksistens på P1. Til daglig er Jakob underviser på en specialskole.
"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i."En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."- Politiken"En overordentlig veloplagt debatbog."- Jyllands-PostenNaser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.
Hvad er et menneske, og hvordan forholder vi os til døden? Hvad er kærlighed, og hvordan elsker vi? Hvad er sorg, hvad er glæde, hvorfor er mennesker ikke født gode, og hvem er Johannes Møllehave egentlig?Johannes Møllehave er forfatter, foredragsholder og litteraturformidler, og desuden er han humorist, grafolog og tryllekunstner. Men i denne bogs samtaler med Jakob Kvist handler det mest om mennesket Møllehave. Her fortæller han ærligt og generøst om sit liv - som barn og som ung, som ægtemand og far, som forfatter og debattør, og ikke mindst som præst.For Johannes Møllehave er først og fremmest præst. Og hans egen historie blander sig i bogen med historier om mange af de skæbner og skikkelser, han har truffet på sin vej. Biskopper og statsoverhoveder har nemlig det til fælles med mordere og tyveknægte, at de først og sidst er mennesker, og det er hvad Møllehave lægger vægt på.Derfor fortæller Møllehave om de andre, samtidig med at han fortæller om sig selv, og derfor er bogen om ham især en bog, om det vi alle er - nemlig mennesker på godt og ondt.
Danmarks udenrigsminister er omgærdet af en særlig aura. Næst efter statsministeren har han de bredeste beføjelser af samtlige ministre, og posten har altid været forbeholdt erfarne spillere i dansk politik. Det handler trods alt om nationens forhold til omverdenen, og det overlader man ikke til novicer. Men hvor meget betyder den enkelte udenrigsministers personlige holdninger, visioner og valg, og hvor meget betyder de udenrigspolitiske traditioner?I Udenrigsminister fortæller Henning Christophersen, Kjeld Olesen, Uffe Ellemann-Jensen, Niels Helveg Petersen, Mogens Lykketoft og Per Stig Møller åbent og levende om deres tid på posten. Bogen tegner et billede af seks tidligere udenrigsministre, og den er samtidig en nærværende og fragmentarisk beretning om Danmarks udenrigspolitiske historie igennem de seneste tredive år – fra NATO’s vigtige dobbeltbeslutning i 1979 og Den Kolde Krigs slutspil over 1990’ernes Balkan-konflikter til krigen i Irak og Muhammed-krisen.
Denne autoriserede biografi om Danmarks største fodboldspiller gennem tiderne dækker hele Michael Laudrups karriere som fodboldspiller og bygger på samtaler med alle de store personligheder, som blev afgørende for hans karriere, foruden Michael Laudrup selv. Femten år blev det til, fra han som kun nittenårig rejste til Italien for at spille for Lazio i Rom. Bogen følger ham videre over Juventus til Barcelona, Madrid og Ajax og helt frem til drømmeafskeden i VM-kvartfinalen mod Brasilien i 1998. I de femten år udviklede Laudrup uden for banen sin elegante og diplomatiske stil, samtidig med at han på banen igen og igen demonstrerede det enestående talent, der bidrog afgørende til, at Danmark for alvor kom på fodboldens verdenskort. ”Det er en fascinerende og fremragende skrevet bog, som fortæller om Michaels karriere og ikke mindst om mennesket bag. Når man først har åbnet den, slipper man den ikke, før man har læst den sidste linje.” - Brian Laudrup Jakob Kvist er uddannet journalist og har udgivet en række biografiske bøger. Han er til daglig kreativ direktør i People'sPress.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.