Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede mod bådene. Overalt gik rygtet – silden var kommet! Siden middelalderen var silden strømmet til gydepladser i danske farvande og ofte i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Den fede fisk blev Nordens sølv, for både pave og pøbel slubrede salte sild i sig på årets fastedage. Eksporteventyret forvandlede Limfjordens ukendte flækker til hovedrige købstæder, og i 1703 kvitterede en kvotekonge i Nibe med et nyt kirkeskib – en model af en sildebåd. I 1820’erne endte det vilde sildeboom brat, da havet gennembrød klitterne ved Nordsøen og sendte mindre sildevenligt vand ind i fjorden. I dag er silden henvist til højtidsbordet, hvor vi samles som sild i en tønde.Gennemtrawl sildens danske kulturhistorie med historiker Jakob Ørnbjerg.
Jens Bangs Stenhus i Aalborg regnes for et af Nordeuropas allerfineste borgerlige renæssancehuse. Det stod færdig i 1624, og denne bog handler om de mennesker og begivenheder, der siden begyndelsen har sat deres præg på ikke blot husets, men hele Aalborgs historie. Arkitekter, læger, vinhandlere, svenske lejesoldater, danske modstandsfolk, manden bag Gjøltrolden, en gravid tjenestepige, 3½ kg sprængstoffer, fire afhuggede hoveder, en grønlandsk kajak og en plagsom øjenbetændelse har spillet en rolle i historien. Men hovedpersonerne er købmand Jens Bang, der 1623-1624 lod huset bygge som en pragtfuld købmandsgård, samt de senere apotekere og flere af deres enker. Den første apoteker, Friedenreich, rykkede ind i 1670, og forretningen gik i arv fra ham til efterkommere, ægtefæller eller medarbejdere i mere end 300 år. På baggrund af et enestående kildemateriale bringer bogen os helt tæt på 400 års købmands- og apotekerliv – fyldt med handelsvarer, lugtesalt, rottegift, kviksølv og et par sejlivede kvinder. Bogens forfatter, Jakob Ørnbjerg (f. 1976), er kulturhistoriker med flere bøger om byhistorie bag sig.
Danmarks byer spillede en nøglerolle i forandringerne af det danske samfund fra 1550 til 1850, det vil sige fra omkring Reformationen frem til industrialiseringen. Nye, protestantiske institutioner voksede frem sammen med en styrket og snart enevældig kongemagt. Krige og kriser bremsede købstædernes vækst, mens København voksede som hovedstad for den samlede helstat. Da den krakelerede med Napoleonskrigene, ramte en afmatning København, mens provinsbyerne oplevede en opblomstring, der formede grundstammen i det system af byer, vi kender i dag.Byerne formidlede nye impulser udefra, og uddannelsessteder og bogtrykkerier gjorde dem til omdrejningspunkter for tidens videnskabelige, kulturelle og kunstneriske udvikling. Centralt i det hele stod de mennesker, der levede i byerne. Så forskellige de var fra læredreng til borgerfrue, fra indfødt tjenestepige til schweizisk konditor, fra stolt håndværksmester til arbejdsom spindekone. Tilsammen gav de byerne karakter og et pulserende dagligliv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.