Bøger af Jan Kampmann

Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

Interview med børn handler om børneinterview i forbindelse med forskning. I takt med at forskning i børn og barndom har udviklet sig til et selvstændigt forskningsfelt, er det blevet mere og mere almindeligt at inddrage børnene selv som informanter. Der er derfor efterhånden udviklet en hel vifte af forskellige metodiske tilgange og teknikker til at lave børneinterview. I denne bog præsenteres et udvalg af disse.Børneinterview i forskningssammenhæng deler fællestræk med andre former for interview. Bogen argumenterer imidlertid for, at der en række særlige overvejelser, man bør gøre sig med hensyn til, hvorfor, hvornår og hvordan man involverer børn i forskningsinterview.Interview med børn er tænkt som inspiration til og afsæt for metodiske refleksioner i forbindelse med inddragelse af børn som informanter. Selvom de enkelte kapitler ikke præsenterer trin for trin-metodeanvisninger eller -opskrifter, kan bogen forhåbentlig med sine eksempler inspirere til konkret tilrettelæggelse af børneinterviewundersøgelser.Jan Kampmann er professor og forsker ved Center for barndom, ungdom og familielivsforskning på Roskilde Universitet. Kim Rasmussen er lektor sammesteds. Hanne Warming er professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

Næsten alle danske børn går i daginstitution og tilbringer en stor del af deres liv der. Kvaliteten i dagtilbuddet spiller naturligvis en afgørende rolle for børns trivsel og muligheder for at lære. Når børn får muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter og samspil, har det afgørende betydning for deres læring og udvikling. Pædagogiske læreplaner og strukturerede aktiviteter får stadig mere plads i vores daginstitutioner, og derfor bliver det særlig vigtigt at diskutere, hvad der menes med læring, og hvordan den understøttes bedst muligt. I denne bog ses læring ud fra et sociokulturelt udgangspunkt, dvs. som en integreret del af børns livsprocesser. Forfatterne belyser ud fra forskellige vinkler en række aktuelle udfordringer, som optager danske daginstitutioner. Blandt disse er integration af børn med særlige behov, udvikling af daginstitutionens sproglige, fysiske og relationelle læringsmiljø samt udvikling af den pædagogiske faglighed. Bogen har fokus på børns deltagelsesmuligheder og personlige erfaringer med, hvad det vil sige at være barn i den konkrete sociale situation. Der er også praksisnære bud på, hvordan vi bedst understøtter børns følelsesmæssige og sociale udvikling og deres læreprocesser i daginstitutionens hverdag. Læring og udvikling i daginstitutioner henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn, læring og læringsmiljøer i daginstitutioner og er engageret i at sikre kvaliteten i vores dagtilbud.

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik- Læringens forbindelse til hverdagslivet- Læringens forbindelse til dokumentation- Relationen mellem leg og læringLæring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.

På flere måder er nutidens samfund blevet indrettet sådan, at de yngre børn i hverdagen i vid udstrækning lever i parallelle verdener til de voksnes. Opdelingen af den fysiske verden følges af manglende indsigt, sansning og erfaring med den verden og de steder, man ikke kender eller kun kender i begrænset omfang. Dette gælder uanset, om man betragter det fra børnenes vinkel eller fra de voksnes. I hverdagen har børn og voksne kun begrænset indsigt i hinandens liv. Til gengæld forsøger vi gennem alverdens medier (tv, radio, video, internet, mobiltelefon, osv.) at binde det adskilte sammen på nye måder. Samtidig kan medierne også siges at føre børn og voksne ind i adskilte verdener og separate kredsløb.I antologien bidrager en række fagpersoner, der til dagligt beskæftiger sig med børn, barndom og barndommens mangfoldige steder. De har fået frie hænder til hver især at belyse en række forskellige spørgsmål, der relaterer sig til den problemstilling, der er skitseret med begreberne; steder til børn - børns steder. Dette har resulteret i en række indbyrdes forskellige artikler, som hver har deres blik på hvad der foregår, mange af de steder børn opholder sig og færdes. Bag artiklernes forskellige vinkler og betragtninger, ligger dog et relativt ensartet syn på børn. Det børnesyn de forskellige bidrag på forskellig måde repræsenterer, kan kort formuleres sådan: Børn er sociale og kulturelle aktører, der i aktivt samspil med omgivelserne indvirker på de steder og mennesker, der omgiver dem. Børn er symbolsk kreative og de omformer og indvirker på det, de voksne har produceret til børnene. Kort sagt; de gør noget ved "det hele". Det er dog langt fra altid, at indretningen og organiseringen af steder til børn reflekterer og anerkender dette.  Den trykte bog hos forlaget.

Til daglig indgår vores materielle omgivelser som noget helt ”naturligt” i vores hverdagsliv – som noget, vi ikke umiddelbart tænker har meget at gøre med vores sociale liv. Men vores liv er på mange måder viklet ind i det materielle.Materialitet og læring handler om samspillet mellem arkitektur, rum, krop og læring. Det gennemgående tema er forskellige materialiteter og de oplevelser, processer, begivenheder og interventioner, hvori det fysiske indgår og udspiller sig på forskellige måder som en del af det sociale. Begrebet læring i titlen skal forstås i ordets brede betydning. Der er tale om en formning eller socialisering, der – oftest uden ord, og uden vi tænker over det – virker opdragende på os.Bogen er en selvstændig efterfølger til Arkitektur, krop og læring, som udkom i 2005. I Materialitet og læring er kapitlerne ordnet i forhold til forskellige teoretiske paradigmer. Målet er at vise, hvordan de forskellige teoriretninger betragter forholdet mellem materialitet og menneske. Samtidig demonstrerer kapitlerne, hvordan de respektive teorier beskriver relationerne mellem fysiske omgivelser, ting og mennesker, samt hvordan disse relationer skabes og udfolder sig.Forfatterne er alle danske forskere, der har arbejdet med materialitet og læring i forskellige fag og ud fra forskellige teoretiske tilgange. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller har interesse for materialiteters betydning i bred forstand, lige fra arkitektur og teknologi til redskabers indvirkning på den måde, det sociale udfolder sig på. Bogen er velegnet som introduktion til temaet for studerende på forskellige niveauer i uddannelsessystemet, men tilbyder også forskere og andre interesserede et primært teoretisk overblik over emnet materialitet og læring.

"Fips und seine Geschwister spielten immer Fangen im abschüssigen Feld,die Gänge zwischen den dicken Maisstangen waren wie gemachtdafür. Sie spielten auch manchmal Verstecken und rutschten aufMaisblättern den Abhang hinunter. Es war einfach ein Traumund das Leben war glücklich und unbeschwert."Jonah, S.57ff.

Bogen udkom i anledning af, at den tyske sociologiprofessor Oskar Negt blev udnævnt som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter. Modet til fremtiden rummer en levnedsbeskrivelse og nyoversatte tekster fra Negts egen hånd, en bibliografi over hans bøger og alle publikationer på skandinaviske sprog samt en større samling artikler af danske Negt-kendere.  Forfatterne har opdelt artiklerne i to hovedområder, hvor Negt har haft indflydelse i Danmark. Samfundskritik og erfaring behandles i første del, herunder bl.a. arbejdet som begreb, fagforeningsforskning, medier og offentlighed - i anden del behandles Uddannelseskritik og læreprocesser, herunder bl.a. individuelle og kollektive læreprocesser samt socialisations- og kulturprocesser bag uddannelsespolitikken.  Bogen søger at tage Negts tanker op på ny for at vise, at hans samfundskritik i høj grad aftegner fremtidens temaer; at modet til fremtiden udspringer af kritisk omgang med nutiden.

The Nordic child is often considered competent: as a family member, a pupil, a consumer or a citizen. Looking more in depth, one finds that the idea of the competent child is intimately linked to the modern project and to ideas of children as rational "beings"; children in their own right. What, then, are the implications for the present time with its constant questioning of the mere concept of modernity? Is "the competent child" a proper tool for understanding children in a fragile, porous world order? Does it create a false understanding of the state of the world, of the child, of childhood and of generational structures? Could it even be a hindrance as far as the viewing of children as proper humans is concerned? Maybe it is time for a new understanding, beyond the competent child?  This book is the result of an intense debate within the NordBarn research network, funded by the Nordic Research Academy for five years.. The contributors are researchers from Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden, representing several disciplines, such as pedagogics, social work, ethnology and media studies. The book consists of four parts focusing on child policies and child participation, school and day care, market and consumption, and finally an attempt to rethink the concept of becoming-child in the new millennium.  The book addresses childhood researchers and their university level students throughout the Nordic countries, as well as in other parts of the world. The aim is to contribute to a more general international debate on the fundamental shifts that our understanding of children and childhood are at present undergoing.. The Nordic case has a lot to contribute to the understanding of childhood and childhood concepts in other parts of the world.