Bøger af Janne Rothmar Herrmann

I en retlig optik opfattes døden som den tilstand, der afslutter livet. Døden har retlig interesse på flere områder. At blive erklæret død udgør først og fremmest den største rettighedsfortabelse for individet, vi har i retssystemet. Evnen til retligt at råde over sine rettigheder forsvinder. Ejendom falder i arv og en række rettigheder overgår. De praktiske og retlige konsekvenser af døden er omkalfatrende for individets status og retsstilling, og der er derfor givet omfattende regler for, hvem der kan konstatere dødens indtræden og hvilke betingelser, der skal være opfyldt.Centrum for denne fremstilling er den døde. Bogen bygger på en række forskellige retlige discipliner, hvor retsstillingen for afdøde og afdødes efterladte har karakter af specialdiscipliner. Denne tværgående tilgang belyser, at der savnes en samlet lovgivningsmæssig tilgang til emnet.Definitionen af menneskets død er også udgangspunktet for en etisk diskussion om livets afslutning. Desuden hænger definitionen af døden i sidste instans også sammen med definitionen af personbegrebet.Beror beskyttelsen af afdøde på hensynet til den afdøde selv – og i så fald, hvor længe efter døden vedbliver det afdøde individ med at være beskyttelsesværdigt? Er der andre hensyn, der kan begrunde, at individet fortsat nyder nogen retsbeskyttelse også efter døden? Disse spørgsmål sætter bogen fokus på med henblik på at forstå de dødes status i retten.

Bioretlig regulering og bioetiske normer har stor betydning for menneskers liv. I hvilken udstrækning, vi som borgere har adgang til for eksempel abort, fertilitetsbehandling, prænatal diagnostik og organdonation, kan have dybe konsekvenser for vores liv og livskvalitet. Derfor er det temaer, hvor ret og etik i udpræget grad kører parløb. Etikken spiller en rolle i etableringen af lovene og kan kvalificere retspolitiske overvejelser om reguleringens indhold, når den gældende lovgivning inden for de bioretlige områder bliver udfordret. Bogen er skrevet til jurastuderende, filosofistuderende og andre, der interesserer sig for samspillet mellem ret og etik inden for en række aktuelle tematikker.Forfatterne er Janne Rothmar Herrmann, professor i sundhedsret på Københavns Universitet, og Thomas Søbirk Petersen, professor i etik på Roskilde Universitet.Janne Rothmar Herrmann er professor i sundhedsret på Københavns Universitet, hvor hun underviser i bl.a. bioret. Hun er medlem af Udvalget for en mere værdig død og tidligere medlem af Dataetisk Råd og Nordisk Komité for Bioetik.Thomas Søbirk Petersen er professor i etik på Roskilde Universitet, hvor han forsker i anvendt etik, herunder bl.a. medicinsk etik og retsfilosofi. Han er medlem af Udvalget for en mere værdig død og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

Bioretlig regulering og bioetiske normer harstor betydning for menneskers liv. I hvilkenudstrækning, vi som borgere har adgangtil for eksempel abort, fertilitetsbehandling,prænatal diagnostik og organdonation,kan have dybe konsekvenser for vores livog livskvalitet. Derfor er det temaer, hvorret og etik i udpræget grad kører parløb.Etikken spiller en rolle i etableringen aflovene og kan kvalificere retspolitiske overvejelserom reguleringens indhold, når dengældende lovgivning inden for de bioretligeområder bliver udfordret.Bogen er skrevet til jurastuderende, filosofistuderendeog andre, der interesserer sigfor samspillet mellem ret og etik inden foren række aktuelle tematikker.Forfatterne er Janne Rothmar Herrmann,professor i sundhedsret på KøbenhavnsUniversitet, og Thomas Søbirk Petersen,professor i etik på Roskilde Universitet.

De juridiske metoder – ti bud giver en systematisk indføring i de mange forskellige metoder, der bruges i retsvidenskaben og i den juridiske praksis. Dermed bryder bogen med idéen om, at der kun findes én juridisk metode. Med udgangspunkt i konkrete og illustrative eksempler introducerer bogen ti forskellige juridiske metoder og beskriver, hvordan de kan bruges til at studere og forstå forskellige juridiske og retsvidenskabelige problemer.Ved at tydeliggøre den gode brug af juridiske metoder vil De juridiske metoder – ti bud især være relevant og brugbar for jurastuderende, der arbejder selvstændigt med retlige og retsvidenskabelige problemstillinger. Bogen vil desuden være relevant for studerende, forskere og undervisere inden for andre fag, hvis arbejde ofte kommer i berøring med juraen. Endelig vil bogen også være relevant for praktikere, der har et ønske om at holde sig opdateret om metodiske udviklinger inden for juraen.De juridiske metoder – ti bud er skrevet af juridiske forskere og undervisere med særlig ekspertise inden for de forskellige metoder, der fremlægges og diskuteres i de enkelte kapitler.

"Ret, privatliv og teknologi" sætter særligt fokus på IT teknologien, herunder internettet og på bioteknologien. Blandt bogens emner er sociale medier, mobil kommunikation, terrorbekæmpelse, dna profilering, genetiske oplysninger, tv-overvågning m.v.Disse og andre emner tematiseres i bogen - alle under perspektivet om, at den almindelige samfundsmæssige opfattelse af de retlige grænser for privathed og personlighed er under forandring.

Der hersker en del uklarhed om fosteret og det befrugtede ægs retstilling både i dansk og international ret. Den retlige behandling og bogens problemstillinger har et tværfagligt perspektiv, som forfatteren henter fra bioteknologien og bruger i en tværjuridisk analyse i skæringsfeltet mellem bioteknologi og ret.Bogen sammenstiller en række dimensioner, herunder menneskeret, bioret, sundhedsret og markedsret. Herved tydeliggøres og analyseres forskellige problemstillinger: Abort og fosterreduktion, fosterdiagnostik, fosteret som patient og forsøgsperson, anvendelse af føtale celler og væv, fosterets status som afdød, fertilitetsbehandling og sortering af befrugtede æg, fertilitetsturisme, stamcelleforskning, kimærer og cytoplasmiske hybrider."... et godt udgangspunkt for diskussioner, som ikke behøver kun at blive styret af følelser."Lektor Birgit H. Petersson, Ugeskrift for LægerBogen er forfatterens ph.d.-afhandling.