Bøger af J.D. Salinger

Romanklassikeren FORBANDEDE UNGDOM i nyoversættelse af Klaus Rifbjerg. Den nye titel skyldes, at forfatteren har ønsket at oversættelsen er så tæt på det originale forlæg som muligt. Holden Caulfield bliver (endnu en gang) smidt ud af skolen et par dage før jul, og i stedet for at tage hjem til sine rige forældre på Upper East Side i NY indlogerer han sig på et hotel. Forældrene venter ham først hjem nogle dage senere, og det er disse dage, der er rammen om fortællingen om hans mislykkede forsøg på at score piger, talrige barbesøg, pengemangel og deraf følgende overnatning på Grand Central Station.

New York, 1950’erne. Engang brillerede alle syv børn i familien Glass i radioen med deres vid og fremmelighed, men den tid er forbi. Familiens to yngste, Franny og Zooey, står på tærsklen til voksenlivet i denne todelte roman, der foregår næsten udelukkende over et enkelt restaurantbesøg i en collegeby og nogle timer af en ualmindelig hverdag i en lejlighed på Manhattan.Franny & Zooey demonstrerer på fineste vis Salingers evne til at indfange den særlige skrøbelighed, man oplever som ungt menneske.Bogen er af The Guardian blevet kaldt »Salingers mesterværk« og af The New York Times omtalt som »måske den bedste bog af den fremmeste sprogkunstner i sin generation«.J. D. Salinger (1919-2010) fik kultstatus med romanen 'The Catcher in the Rye' og brugte meget af sit efterfølgende liv på at afværge pressens og offentlighedens stormende interesse i ham. Han var et ufrivilligt idol for en hel generation af unge amerikanere, der dyrkede ham for portrættet af den oprørske teenager Holden Caulfield, men selv holdt Salinger mest af sine historier om Glass-familien: 'Nine Stories', 'Franny and Zooey', 'Raise High the Roof Beam' og 'Carpenters and Seymour: An Introduction'.

New York, 1950’erne. Engang brillerede alle syv børn i familien Glass i radioen med deres vid og fremmelighed, men den tid er forbi. Familiens to yngste, Franny og Zooey, står på tærsklen til voksenlivet i denne todelte roman, der foregår næsten udelukkende over et enkelt restaurantbesøg i en collegeby og nogle timer af en ualmindelig hverdag i en lejlighed på Manhattan.I ”Franny” besøger Franny Glass sin kæreste Lane for at overvære en af sæsonens store football-kampe på hans campus. Over deres frokost oplever hun et begyndende sammenbrud, og selvom hun forsøger at forklare sin tilstand over for Lane – hun er deprimeret over sin egen og verdens falskhed og fremtidens tomme løfter – lytter han ikke til hende. I ”Zooey” er Frannys sammenbrud blevet dybere, og hendes bror Zooey påtager sig at tale med hende. Franny & Zooey demonstrerer på fineste vis Salingers evne til at indfange den særlige skrøbelighed, man oplever som ungt menneske.Bogen er af The Guardian blevet kaldt »Salingers mesterværk« og af The New York Times omtalt som »måske den bedste bog af den fremmeste sprogkunstner i sin generation«.

The author writes: FRANNY came out in The New Yorker in 1955, and was swiftly followed, in 1957 by ZOOEY. Both stories are early, critical entries in a narrative series I'm doing about a family of settlers in twentieth-century New York, the Glasses. It is a long-term project, patently an ambiguous one, and there is a real-enough danger, I suppose that sooner or later I'll bog down, perhaps disappear entirely, in my own methods, locutions, and mannerisms. On the whole, though, I'm very hopeful. I love working on these Glass stories, I've been waiting for them most of my life, and I think I have fairly decent, monomaniacal plans to finish them with due care and all-available skill.

From the moment J. D. Salinger published The Catcher in the Rye in 1951, he was stalked by besotted fans, would-be biographers, and pushy journalists. In this collection of rare and revealing encounters with the elusive literary giant, Salinger discusses-sometimes willingly, sometimes grudgingly-what that onslaught was like, the autobiographical origins of his art, and his advice to writers. Including his final, surprising interview, and with an insightful introduction by New York Times journalist David Streitfeld, these enlightening, provocative, and even amusing conversations reveal a writer fiercely resistant to the spotlight but powerless to escape its glare.