Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Jens-Christian Holm

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens-Christian Holm
    72,95 - 222,95 kr.

    I ’Vægttab der holder hele livet’ forklarer Jens-Christian Holm sin anerkendte vægttabsmetode Holbæk-modellen, han fortæller, hvordan kroppen fastholder dig i overvægtens fængsel, og han giver dig løsningen på, hvordan du kan leve et sundt liv. I bogen får du: En grundig forklaring af, hvorfor din krop aktivt forsvarer din fedtmasse. En grundig forklaring på, hvordan hormonet leptin styrer din hjerne til at kræve mere mad. Løsningen til, hvordan du snyder din krop til et varigt og succesfuldt vægttab. 31 af Holbæk-modellens planpunkter, der sikrer dig både vægttab og et sundere liv. Udryddet alle forklaringer og myter om, at overvægt er din egen skyld. En grundig forklaring på, hvorfor du skal lave mange ændringer i dit liv, når du vil slippe ud af overvægtens fængsel. Gode råd til, hvordan du klarer dit vægttab. Gode råd, der er baseret på videnskab og erfaringerne fra mange tusinder af overvægtige patienter. Forklaret, hvorfor du ikke skal lytte til andre menneskers fordomme om overvægt. Klar besked om, at overvægt er en kronisk sygdom, der påvirker dit liv og helbred. Med Holbæk-modellen har Jens-Christian Holm udviklet en metode, hvor op mod 80 procent af hans patienter taber sig og får et sundere liv. Men ’Vægttab der holder – hele livet’ er ingen mirakelkur. Det er varig livsstilændring – og vejen til dit sidste vægttab.

  • - Kampen mod overvægt
    af Jens-Christian Holm
    157,95 kr.

    På Holbæk Sygehus har overlæge Jens-Christian Holm udviklet en revolutionerende og effektiv metode til behandling af overvægtige børn. 70-80 % af de børn, der kommer i behandling, taber sig, deres høje blodtryk, kolesterol og fedtlever reduceres, og børnenes livskvalitet og kropsopfattelse forbedres.Holbækmodellen har potentiale til at hjælpe alle familier med et overvægtigt barn. Hvert femte barn i Danmark er overvægtigt og har dermed en tilbøjelighed til ensomhed, skamfølelse og depression. Overvægtige børn har også stor risiko for forhøjet blodtryk og kolesterol, fedtlever og søvnapnø.Svær overvægt er i sig selv en kronisk sygdom, hvor hormonsystemet, med næb og kløer, forsvarer fedtet i kroppen. Derfor skal der en omsorgsfuld behandling og permanent livsstilsændring til for at opnå resultater, som varer resten af livet. Holm tilbyder ikke en kur med mystiske ingredienser, komplicerede opskrifter og hårde træningsprogrammer, men en værdig behandling, som kommer hele vejen rundt om det enkelte barn og omhandler kost, motion, spiseforstyrrelser, kræsenhed, opdragelse, søvn og brug af computer. Barnet skal sammen med sin familie leve efter en række simple regler. Det har den sideeffekt, at forældre og søskende også bliver sundere og gladere og har en god mulighed for at tabe sig, hvis de selv er overvægtige. Holbækmodellen har med sine enestående resultater allerede vakt opsigt verden over.Men Jens-Christian Holms ambitioner rækker videre. Han vil med et helt nyt paradigme og en radikalt anderledes sundhedspædagogik ændre vores syn på, hvad overvægt er, og hvordan det skal behandles. Jens-Christian Holms mål er at sikre det bedste for alle børn verden over.

  • af Jens-Christian Holm
    217,95 kr.

    Det lille Egern er et varmt og kærligt eventyr, der fokuserer på familiær nærhed i en egernfamilies med- og modgang i den store skov. Det er et klassisk eventyr med et levende sprog der omhandler kærlighed, børn, opdragelse, oplevelser og tætte bånd 3 generationer imellem og afsluttes i en finale af spænding og dramatik. Eventyret er indbundet og har farveillustrationer, kapithelbånd og rødt læsebånd.Bogen egner sig både til frilæsning for større børn og oplæsning for de lidt yngre. Akvarellerne er også lavet af Jens-Christian Holm ligesom teksten til sangen ""De kære små"". Melodien er skrevet af Jørgen Emborg og sangen, som kan høres på bogens hjemmeside, synges af forfatterens datter Marie-Elisabeth Raben Holm.»En bog som Det lille Egern kunne være udkommet for hundrede år siden. Og mon ikke den også kan udkomme (igen) om hundrede år?«Steffen Larsen, Politiken.»Kærligheden overvinder alt.. Ved at bruge en egernfamilie som metafor forklares i børnehøjde grundvilkårene for et menneskes liv. Man fødes, vokser op, flytter hjemmefra, stifter familie - og dør. Sådan er det.. Sine steder kan bogen sammenlignes med Antoine de saint-Exupérys bog ""Den lille prins"", mens andre passager er mere Peter Plys-agtige.« Esther Ahlstrøm, Bornholms Tidende.«Det lille Egern"" er præget af kærlighed og kampe. Inklusiv kampen for at finde livets melodi. Og så sætter den fokus på opdragelse og omsorg.« - Christel K Brubacher, Vestegnen.«Alle små må på et tidspunkt stå ""på egne poter"", og alle forældre må give slip. Sådan lyder ""livets melodi"" fra forfatteren i en traditionel fortællestil.« -Claudia Knauer, Der Nordsleswiger.«Vi føler os alle i godt selskab med ""Det lille Egern"", hvor der afgjort er mulighed for fordybelse«.Efterfølgeren til ""Det lille Egern"" er ""Det Store Vand. Heksens Forbandelse & Kongebørnenes Landflygtighed"".

  • af Ingrid Poulsen, Nina Beyer, Bente Klarlund Pedersen, mfl.
    283,94 kr.

    Inaktivitet & immobilitet er en udvidet og opdateret 3. udgave, der beskriver de generelle fysiologiske og psykologiske konsekvenser af at være fysisk inaktiv og immobil. Der er i 3. udgave sket en opdatering og i nogle tilfælde en mere gennemgribende revision af de eksisterende kapitler, så hele bogen nu fremstår i en mere aktuel udgave. Der er stadig fokus på de vigtigste områder, hvor aktivitet og mobilitet har betydning for forebyggelse, sygdomsforløb og rehabilitering i både primær og sekundær sektor. Samtidig er der blevet tilføjet to helt nye kapitler, der handler om omgivelsernes betydning for aktivitet og mobilitet samt om det stigende problem med overvægt blandt børn og unge.Den primære målgruppe er sygeplejestuderende. Men der er tilstræbt en tværfaglig vinkling, som også gør bogen meget relevant for især ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Studerende inden for andre sundhedsprofessionelle uddannelser kan også have god gavn af bogen. Det samme gælder færdiguddannet sundhedsprofessionelt personale, som bl.a. kan bruge bogen som opslagsværk.Inaktivitet & immobilitet angiver anbefalede forebyggende tiltag inden for udvalgte områder såsom lungekomplikationer, obstipation, urininkontinens, tromboser, tryksår og knogletab. Der er ligeledes et kapitel om motivation, og der stilles skarpt på betydningen af ernæring generelt samt træning til henholdsvis kirurgiske og ældre medicinske patienter.

  • - Heksens Forbandelse & Kongebørnenes Landflygtighed
    af Jens-Christian Holm
    217,95 kr.

    Det Store Vand - Heksens Forbandelse & Kongebørnenes Landflygtighed er en ny poetisk børnebog, der handler om en Kongelig egernfamilie, som lever i fred og fordragelighed, men som pludselig trues, fordi Tyve har været på spil samtidig med, at den onde Heks og hendes mørke hær ønsker at herske over land og by. Egernene må både udvise mod og sammenhold for at stå i mod de mørke kræfter og passe på det, de har kært.Bogen egner sig både til frilæsning for større børn og oplæsning for de lidt yngre.Det Store Vand - Heksens Forbandelse & Kongebørnenes Landflygtighed efterfølger børnelæge Jens-Christian Holm`s debut børnebog Det lille Egern.Pressen skrev om Det lille Egern;For at sætte trumf på illustrerer forfatteren selv med en række store 'barnlige' akvarelbilleder. De går også stik imod tidsånden ved at være fuldt korrekte i såvel farvevalg som figurtegning. Så de står sig egentlig godt til historiens renfærdige og venlige tone. En bog som Det lille Egern kunne være udkommet for hundrede år siden. Og mon ikke den også kan udkomme (igen) om hundrede år?- Steffen Larsen PolitikenKærligheden overvinder alt (...) Ved at bruge en egernfamilie som metafor forklares i børnehøjde grundvilkårene for et menneskes liv. Man fødes, vokser op, flytter hjemmefra, stifter familie - og dør. Sådan er det (...) Sine steder kan bogen sammenlignes med Antoine de Saint-Exupérys bog Den lille prins, mens andre passager er mere Peter Plys-agtige.- Esther Ahlstrøm, Bornholms Tidende

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.