Bøger af Jens Lei Wendel-Hansen

Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression. Danske politikere har ivrigt gjort brug af 1864, der som begreb er gledet ind i det danske sprog og bliver brugt politisk. Siden nederlaget har 1864 legitimeret meget forskellige beslutninger og begivenheder. Især på det forsvarspolitiske og det udenrigspolitiske område. De første hundrede år efter krigen havde man så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler om mindretal med nabolandet. Nederlaget har spillet en vital rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), Besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003), og 1864 er endda blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker den fælles bearbejdning af nederlaget danskernes personlige liv. For første gang fortælles nederlagets politiske erindringshistorie samlet. På baggrund af forløbet før krigen og skyldsdiskussionen efter krigen fører forfatteren historien helt op til i dag og skildrer den skiftende kollektive erindring og det nationale traume.

Anmeldelser fra Historisk Tidsskrift 24:1

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund.Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis.Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne.Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.

Demokratiets indførelse i Danmark bliver ofte dateret til 5. juni 1915 – dagen for underskrivelsenaf 1915-grundloven. Dette har sine grunde. Som det nok er mest almindeligt kendt, fik kvinderne i denneforbindelse valgret til Rigsdagen. Derudover blev Landstingets privilegerede valgret afskaffet, tyende fik valgret og forholdstalsvalget blev introduceret til folketingsvalgene. Men hvilke argumenter bar alle disse sager frem? Hvilke meningsbrydninger gik der forud for disse ændringer? Og var der i grunden så stor enighed om demokratiets udformning, når det kom til stykket? Jens Lei Wendel-Hansen er ph.d.og adjunkt i moderne historie ved Grønlands Universitet. Han har i både sin forskning og sin undervisning beskæftiget sig med forfatningshistoriske problemstillinger, navnlig den danske forfatningskamp, som han desuden har skreveten række akademiske og populærvidenskabelige artikler om. Jens Lei Wendel-Hansen har desuden været redaktør på Årsskriftet Critique siden 2009.