Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Jens Strandbygaard

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens Strandbygaard
    74,95 - 228,95 kr.

    Hvorfor bliver den kvindelige arkitekt, Therese Pedersen, dræbt af et haglskud på Ringkøbing Fjord? Hvorfor var hendes ungdomskæreste, den berømte dokumentarist og havbiolog, Niels Brix, kun få meter væk? Da politiet retter søgelyset mod Niels, får han pludselig travlt med at finde svar. Det viser sig snart, at Thereses død har forbindelse til en brutal, islamistisk terrorgruppe i Paris med en mørk og blodig hemmelighed, som truer den politiske stabilitet i Europa. Og Niels er den eneste, der kan afværge katastrofen. Mekkalinjen er en intens thriller, der sætter politiske forhold på spidsen og derigennem udvikler et nervepirrende plot.

  • af Jens Strandbygaard
    104,95 - 228,95 kr.

    Lægen og iværksætteren Oskar Plum har efter et livsfarligt ophold i Nigeria opfundet en ny og revolutionerende kur mod malaria, som vil redde tusinder. Men før han kan få den på markedet, skal han hente kapital. Masser af kapital. Og investorerne giver ikke ved døren. Han tvinges til at ansætte eksperten Dan Felling, der viser sig at være ligeså farlig, som han er grådig. Oskar kastes ud i et hæsblæsende drama, hvor han ikke bare kæmper for sine aktier, men også for sit liv. MALARIA er en velkomponeret og overraskende spændingsroman, hvor intet er, hvad det giver sig ud for. Jens Strandbygaard (f. 1970) er iværksætter og fagbogsforfatter. I 2017 debuterede han også som skønlitterær forfatter med MEKKALINJEN. MALARIA er hans anden spændingsroman.

  • af Jens Strandbygaard
    104,95 - 228,95 kr.

    Sognepræsten Daniel Vest bruger sin tid på at hjælpe folk i nød, men ikke ved at dele ­suppe ud eller missionere – for med en baggrund i Frømandskorpset er han ikke helt som andre præster. Via sin hjemmeside kontaktes han af en mor, hvis 15-årige datter, ­Mathilde Østergaard, er rejst til Raqqa i Syrien for at blive gift med ISIS-­krigsherren Sheik Ibn Omar. Tilværelsen som jihadbrud viser sig dog snart at være en helt anden end det glansbillede, hun blev stillet i udsigt på de sociale medier. Daniel sætter alt ind på at hente Mathilde hjem, men i Raqqa er intet, hvad det giver sig ud for at være, og pludselig befinder han sig i et mareridt, hvor tiden måske er for knap til at gøre det rigtige. "Jihadbruden" er første bind i serien om Daniel Vest. Det er en spændingsroman i højt tempo med Jens Strandbygaards ­velkendte sans for overraskende og grænseoverskridende plots.

  • af Jens Strandbygaard
    103,95 - 228,95 kr.

    Sognepræsten i Hvide Sande, Daniel Vest, bliver en dag kontaktet af den desperate Eva Arnesen. Hendes mand er død under mystiske omstændigheder og har efterladt en massiv gæld til en brutal rockergruppe. For at afdrage tvinges Eva nu til at smugle hash hjem fra Spanien. Men noget er gået galt, for en lastbil med flere hundrede kilo hash er forsvundet. Og rockerne giver Eva ansvaret. Med en fortid i Frømandskorpset er Daniel West en noget utraditionel præst, der selvfølgelig gerne hjælper Eva. Men det bliver med livet som indsats. Eva har nemlig ikke fortalt Daniel alt ...

  • af Jens Strandbygaard
    188,95 - 228,95 kr.

    Daniel Vest alias Poseidon begynder at finde sig til rette i det vestjyske, da nye sager kalder fortidens spøgelser frem. For var den tragiske dødsbrand, der tog livet af Daniels kone og datter, virkelig bare en ulykke?I sin søgen på svar må Daniel tøjle en indre strid mellem præsten og frømanden, der har hver sin mening om den rette vej frem: nåde eller hævn?Undervejs blander en gammel flamme, en pensioneret PET-agent og forskellige lyssky typer sig, efterhånden som romanen bygger op til et kaotisk og overraskende klimaks.Dem som hævner er tredje bind i fortællingen om elitesoldaten og præsten Daniel Vest. Nye læsere af serien kan dog sagtens være med.

  • af Jens Strandbygaard
    158,95 - 215,95 kr.

    Med nogenlunde samme længde som Paulo Coelhos Alkymisten, der handler om at følge sit hjerte og lytte til tegnene fra Gud, er Vindmøllen i Licentia en historie om at følge sit hjerte og erkende, at tegnene fra Gud nok snarere er tegn fra magthaverne.Historien foregår i de fiktive nabobyer Licentia (fra latin: frihed) og Norma (fra latin: regler), der kommer op at toppes over en vindmølle, som suger energi fra luften, hvilket som meget andet er forbudt i Norma. Vi følger Lukas, der utrætteligt forsøger at fortælle historien om bysbarnet Salvatora, der må kæmpe med andet end vindmøller for at redde Norma fra at gå under.

  • - Otte drab planlagt af læserne
    af Kirsten Brun, Jonatan Tylsgaard Larsen, Lotte Petri, mfl.
    104,95 - 198,95 kr.

    I denne samling hårrejsende krimifortællinger udfordrer vi for alvor forfatterne og deres skrivevaner ved at fratage dem kontrollen med tre afgørende plotelementer: motiv, gerningssted og mordvåben. I efteråret 2017 afholdt Byens Forlag en konkurrence på Bogforum: ”Giv os dit bedste krimiplot”, hvorpå vi overlod de otte mest origi­nale bidrag til forfatterne og deres grumme fantasi. Det er der kommet en række skæve, sjove og ikke mindst uhyggelige for­tællinger ud af, som med garanti er lidt anderledes end de krimier, du normalt læser. Mord på bestilling er fjerde bog i en serie, hvor krimi­forfattere skriver med afsæt i et planlagt benspænd. I serien er udkommet: Mord i din hjemby (2015), Mord i dit hjem (2016) og Mord på din ferie (2017). Mordene i denne bog er bestilt af: Signe Hansen, Anna-Barbara Weile, Sofie Jørgensen, Louise Peulicke Larsen, Tina Rasch, Anders Junker, Pernille Myrthue og Gitte Ulstrup.

  • af Jens Strandbygaard
    94,95 kr.

    "Netop som de passerede Rue de Rivoli, hørte de det gigantiske brag, inden de kort efter mærkede det enorme lufttryk. Bil- og tyverialarmer var gået i gang, og en kæmpe røgsøjle stod op i luften fra en gyde på den anden side af gaden. Niels kiggede hurtigt på Lene, og uden at spekulere mere over det begyndte de at løbe. De løb tværs gennem gaden, mellem bilerne og om mod caféen, som blot lå som en rygende ruin. En parkeringsvagt stod og græd, da de ankom. Niels ville til at gå frem, men Lene holdt ham tilbage med en blid håndbevægelse."Vent, du kan intet gøre," sagde hun blot."Den berømte dokumentarist og havbiolog Niels Brix bliver pludselig hovedmistænkt i mordet på sin ungdomskæreste Therese Pedersen. Niels befandt sig kun få meter fra hende, da hun blev dræbt af et haglskud på Ringkøbing Fjord, og for at undgå selv at blive tiltalt for mordet går han i gang med sin egen efterforskning. Den fører ham til Paris, hvor en kynisk islamisk terrorgruppe opererer. Niels er sikker på, at gruppen er involveret i Thereses død, men hvordan kan han bevise det?Jens Strandbygaards hæsblæsende thriller "Mekkalinjen" kobler aktuelle storpolitiske forhold sammen med en enkelt mands personlige skæbne og mordet på hans ungdomskærlighed.Jens Strandbygaard (f. 1970) er en dansk iværksætter og forfatter. Han har startet en række teknologivirksomheder, og i sin fritid er han en ivrig jæger og naturentusiast. "Mekkalinjen" er hans debut som romanforfatter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.