Bøger af Jeppe Aakjær

Rugens sange, som udkom første gang i 1906, rummer en række af vore kendteste sange og er for mange indbegrebet af jysk - og dansk - natur og folkeliv. Det tyvende århundredes digtsamling - målt efter udbredelse og virkning.Aakjær fastholder for eftertiden et billede af Danmark, som det var før verdenskrigene. Samtidig peger digtene som billeder af dansk natur og folkeliv fremad som løftet om et evigt liv. Denne udgave rummer en række af vore mest kendte sange, såsom »Jens Vejmand«, »Skuld gammel venskab rejn forgo« og »Når rugen skal ind«.Jens VejmandJeg er født på Jyllands sletterNår rugen skal indNu er dagen fuld af sangSkuld gammel venskab rejn forgoJeg bærer med smil min byrde Digtene, som er forsynet med forord, foreligger nu i et nyt udvalg ved Johs. Nørregaard Frandsen, Henning Linderoth og Steen Piper.

Barsk historie fra det vestjyske, hvor en rygende orkan og et læs mergel får skæbnesvangre følger.

This is a reproduction of a book published before 1923. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

Jeppe Aakjær skrev ikke kun digte og fortællinger. Han var også ivrig debattør og taleskriver. I denne bog har han samlet sine artikler og taler og delt dem ind efter temaer, så hans meninger om emner som blandt andet naturfredning, tyendets vilkår og religion kommer til at stå tydeligt frem for læseren.Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjær blev født som Jeppe Jensen i Aakjær ved landsbyen Fly lidt syd for Skive. Senere i livet byggede han gården Jenle nord for Skive, og han var, ved siden af sit forfatterskab, redaktør for Skivebogen fra 1911 til 1926. I denne udgave af Skivebogen fra 1981 er han selv blevet genstand for hyldest, og der er således blevet sammensat et bredt udvalg af tekster og digte, der repræsenterer forfatterskabet.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

En aktuel klassiker! Jeppe Aakjærs roman om drengen Per, der bliver sendt ud at tjene hos bønderne og der oplever de umenneskelige forhold, underklassen og børnene på landet udsættes for, udkom i 1904. Romanen gav anledning til en voldsom og hadsk debat, men der er ikke udgivet noget dansk litterært værk, der har påvirket det danske samfund mere. Det blev debatteret i Rigsdagen 1905, og der blev nedsat en tyendekommission, der resulterede i, at tyendeloven – der gav landbrugets arbejdsgivere hånds- og halsret over f.eks. hyrdedrengene – blev ophævet i 1921. Det blev startskuddet til 1930érnes sociale reformer og lagde grunden til velfærdsstaten.I dag, snart 120 år efter bogens udgivelse, er alt tilsyneladende ændret. Landbruget er fuldstændig forandret. Alligevel ser vi i de seneste år – i kraft af arbejdskraftens fri bevægelighed – en betydelig arbejdskraftimport fra især de post-sovjetiske lande, også til landbruget. De bor i små parcelhuse spredt over hele landet, og har det godt, og børnene går i skole, f.eks. i Fårvang. Men incitamentet bag arbejdskraftimporten er, også i dag, af økonomisk art, og hvad de kommende år vil bringe, aner vi ikke.Forholdene for chauffører ved grænserne, for bygningsarbejdere stuvet sammen i tomme lagerbygninger, arbejdere omkommet under illegal transport ind i EU bør tænde advarselslamperne og vidner om, at det måske alligevel ikke er så længe siden, Aakjær skrev Vredens børn.

Jeppe Aakjærs fortællinger er næsten alle skrevet i årene omkring og efter år 1900. Oprindelig blev de skrevet til de mange foreningsblade og magasiner, som organiserede befolkningen – her landarbejdere, husmænd, men også arbejdsmænd og stuepiger. Og så blev fortællingerne ikke mindst bragt i de mange almanakbøger, der hvert år udkom i god tid inden jul. Og selv om Aakjærs fortællinger alle har et socialt sigte og i grunden er skrap sovs til flæskestegen, så fremstår de – ikke mindst i dag – også hyggelige. De foregår i de gode gamle dage, hvor der virkelig ikke var så meget at råbe hurra for. Men flere af titlerne emner af sentimentalitet – “Da lampen tændtes”, “Mens pølsen koger,” “Landstrygerens juleaften”, “Julebagning” – men det er de ikke. De er blot velskrevne, morsomme og folkelige.Jeppe Aakjær (1866-1930) var om nogen dansk forfatter moderne, selv om han i dag fremstår som gammeldags. Han var nomineret til Nobelprisen i litteratur. Han er især kendt for sine digte og sange, bl.a. Rugens sange, hvor digte som “Jens Vejmand” og “Jeg er havren” hører hjemme. Aakjær skrev i alle genrer, og Hovedland har udgivet hans bøger siden november 1983.

"Rugens sange" udkom første gang i 1906 og regnes i dag for Jeppe Aakjærs lyriske hovedværk. Centralt i digtsamlingen står den cykliske bevægelse fra vinterrugen lægges i jorden, til den høstes i eftersommeren. Flere af digtene i "Rugens sange" har status som folkelige klassikere – blandt andet fordi en del af dem er omsat til sange med melodi og stadig er at finde i Højskolesangbogen.Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Denne roman er det største af Jeppe Aakjærs prosaværker. Som alt, hvad han skrev, er den på godt og ondt præget af, at han var født og opvokset på landet i en afsides egn, hvor mennesker levede under primitive forhold uden nævneværdig forbindelse med verden udenfor og derfor også uden positive og udviklende impulser.I Vredens børn påtager Jeppe Aakjær sig også en social mission og giver gennem den lange, vidtspundne handling et – for nutidige øjne næsten ubegribeligt – billede af den armod og de umenneskelige vilkår, tyendet på landet måtte henslæbe deres tilværelse under. Jeppe Aakjær er født i 1866 og død i 1930. Hans forfatterskab er omfattende. Fra den skønlitterære debut med romanen Bondens Søn og digtsamlingen Derude fra Kjærene i 1899 til Aakjærs død udgav han ti digtsamlinger, fem samlinger af fortællinger, fem skuespil og syv romaner.

Jeppe Aakjær tager os med ind i de lune stuer i slutningen af 1800-tallets Jylland og byder os på stegt flæsk og kartofler. Vi kommer ud på den golde jyske hede, hvor landmændene kæmper en brav kamp for at få en tilværelse til at gro, og ind i bønder og andet godtfolks hjerter, hvor kærligheden blomstrer på trods af de trange kår.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjær voksede op under fattige kår i en bondefamilie. I hans senere forfatterskab kom sympatien til at ligge netop her – hos almuens arbejdende folk – og han blev i høj grad agitator for, at de fattige og bondestanden skulle have bedre vilkår. "De stille folk" samler en række af Aakjærs artikler og fortællinger, der skildrer vilkårene for denne samfundsklasse i sidste halvdel af 1800-tallet med alt hvad det indebar af elendighed, sult og uretfærdighed.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Vadmelsfolk" består af 16 noveller. De fleste af dem var med i den første udgave, der udkom i 1900, medens resten blev skrevet i de følgende år. Jeppe Aakjær betegner selv ved bogens fremkomst de sæder og skikke, vi møder i novellerne, som stadig eksisterende. Grisen, der slagtes til jul, ligger vel endda ikke så langt fra vor egen tid. Egentlig kan vi vel også sagtens forstå det lidt vovelige i at anskaffe sig en olielampe i 1880 erne. Men kan det virkelig passe, at der var en i Grundtvigs samtid, som ikke kendte denne mands erhverv. Ville det ikke svare til, at nogle i dag kunne være i tvivl om Michael Laudrups beskæftigelse? Jo, men dengang havde folk ikke fjernsyn og kunne holde forskellige blade. Derfor var der ikke så mange kopier, men mange flere originaler, og derfor skal Aakjær såmænd nok have ret i sine anførte betragtninger.

Jeppe Aakjær skrev romanen "Arbejdets glæde" i 1914. Hovedpersonen er drengen Visti, der vokser op hos sin far, enkemanden Niels Peter. Visti kaster sig gerne ud i vovelige foretagender, medens faderen, der har en lille gård, hører til den forsigtige type, og så forhindrer dårlig økonomi ham i øvrigt også i at lave selv det mindste krumspring. Som ung kommer Visti til at tjene hos en velhavende storbonde, der styrer både gården og sognet med hård hånd. Egentlig er han vel et godt menneske, men forstår ikke tiden og ødelægger derfor meget for sig selv. Visti, der forsøger at følge med i tidens fremskridt, bliver gift med datteren og overtager også gården samt det meste af svigerfaderens formue. Nu bliver der lavet de forandringer, som samfundsagitatoren Jeppe Aakjær så som tidens løsninger.

Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn.Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Aakjær er ikke blot Jens Vejmand og Jeg er Havren ... selvom hans prosa nu kendes mindre end hans lyrik. I Vadmelsfolk, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik.

Aakjær er ikke blot Jens Vejmand og Jeg er Havren ... selvom hans prosa nu kendes mindre end hans lyrik. I Vadmelsfolk, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik.

Udvalg af Jeppe Aakjærs sociale og politiske digte. Her er både de meget kendte sange som "Jens Vejmand" og "Jeg bærer med smil min byrde" og mindre kendte digte.Titlen stammer fra Aakjærs digt til den socialdemokratiske presse:Du være den fattiges Værner,du være den riges Ris!Da faar du ej Ordner og Stjærner,men bævende Læbers Pris.

"Rugens sange" er Jeppe Aakjærs mest folkekære digtsamling, der blandt andet indeholder så kendte sange som "Jens Vejmand" og "Sundt blod" ("Jeg bærer med smil min byrde")

Steen Steensen Blicher stod bag folkeforsamlingerne på Himmelbjerget – senere kendt som Himmelbjergfesterne. Idéen bag var en folkelig og national vækkelse med stærke bånd til de andre skandinaviske lande. Blicher var dog ikke nogen praktisk arrangør og det kulturelle parnas ignorerede mere eller mindre ham og hans idéer. Jeppe Aakjær, for hvem Blicher var det helt store forbillede, skildrer her, gennem samtidige breve, begyndelsen til enden for Blichers folkemøder.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Den store danske forfatter Jeppe Aakjær (1866-1930) ser tilbage på sin ungdom og reflekterer blandt andet over sine oplevelser på højskolerne Staby og Askov. Han beskriver også sine udviklingsår i København i provisorietiden, som indimellem blev afbrudt af ophold på landet, hvor forældrene havde brug for hans hjælp på deres gård.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjær er i "En skarns præst og andre syndere" dykket ned i de lokalhistoriske arkiver, og præsenterer en række virkelige historier fra den jyske hede. Disse historier udspiller sig omkring det 17. og 18. århundrede og tæller blandet andet én om en præst, der nok ikke var helt rigtig i hovedet, én om forhøret af en mulig heks og én om en gruppe landsbyboere, der tyer til selvtægt med tragiske følger.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjærs skuespil "Himmelbjergpræsten" fortæller om St. St. Blichers dramatiske liv, der var så fuld af skuffelser og tragedier. Men skuespillet fortæller også om Blichers store kærlighed til den jyske hede og dens folk og hans ønske om at gøre livet bedre for dem.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Denne bog er Jeppe Aakjærs tredje bind i samlingen af hans erindringer. I dette bind møder vi forfatterens liv i 1890’erne. Her er højdepunkterne blandt andet livet som underviser, dernæst rollen som soldat. Hans ægteskab med Marie Bregendahl fandt sted i denne periode, omtrent samme tidspunkt som med hans første bogudgivelse, og dermed debuten som forfatter.

I denne bog beskriver Jeppe Aakjær sine erindringer fra han debutere som forfatter i 1899 og frem til hans sidste dage inden hans død, som han tilbragte på sin gård.

I denne bog af Jeppe Aakjær får man muligheden for at rejse tilbage til en hyrdedrengs tilværelse ude på den jyske hede. Derude er bondefamilien fælles om at forsyne dem selv med alt de har brug for. Dagligdagen foregår i 1870’erne, hvor forfatteren detaljeret beskriver sine erindringer fra barndomshjemmet til forandringen af tilværelsen, idet han bliver sendt i skole og læse.

Den danske digter Jeppe Aakjærs skuespil i samlet udgave: "Livet på Hegnsgaard", "Ulvens søn", "Når bønder elsker" og "Himmelbjergpræsten".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.