Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kulturarv er alt, fortidens mennesker har efterladt os: Ideer og for tællinger, musik og tekster - og den materielle kulturarv: Bygninger, brugsgenstande og det, der bliver tilbage af menneskene selv. Bogen handler om, hvordan naturvidenskaben kan skaffe os indsigt i den materielle kulturarv – og hvordan kemiske analyser af ting eller mennesker fra fortiden kan åbne døre til de liv og verdener, der fandtes engang. Forskningen i arkæometri har en indbygget faglig brobygning i sig, fordi dens resultater går ind i flere humanistiske fagområder, fx arkæologi, historie, filologi, kirkehistorie, religionshistorie og kunsthistorie, sammen med retsmedicin og antropologi. De naturvidenskabelige resultater udfordrer og beriger den eksisterende viden om konkrete historier for de konkrete genstande. Bogens hovedforfatter er professor Kaare Lund Rasmussen, der i 30 år har bidraget til forskning i arkæometri, først på Kulstof-14 Laboratoriet på Nationalmuseet og sidenhen i sin egen forskningsgruppe CHART (Cultural Heritage and Archaeometric Research Team) på Syddansk Universitet i Odense. Bogen er opbygget over 12 cases i tilsvarende antal kapitler, der bevæger sig kronologisk op i historien og følges af et vigtigt afsluttende kapitel om de etiske konsekvenser af de naturvidenskabelig metoders resultater: En genstand kan eksempelvis dateres flere hundrede år senere end den umiddelbare historiske opfattelse, og dermed sætte spørgsmål ved proveniens og oprindelse og få konsekvenser for vurdering af genstandens betydning. Prøverne i denne bog er relateret til så forskellige steder som et palads fra det gamle Ægypten, to gravhøje ved Troja, Dødehavsrullerne, en helgenbe- gravelse i Napoli, en dronning fra Odense og en dansk ”kriminalhistorie”.
Exile is a central concern in the Hebrew Bible. The fifteen essays in this volume, presented at an international conference in Copenhagen in May 2017, investigate and discuss images of exile in the prophetic books. Some deal with a specific passage or biblical book, while others approach the issue by comparing different books or by looking more closely at a particular metaphor or theme. A recurrent question is what role language and metaphors play in the prophets' attempts to express, structure, and cope with experiences of exile. Contributors:Sonja Ammann, Ulrich Berges, Göran Eidevall, Martien A. Halvorson-Taylor, Søren Holst, Else K. Holt, Jesper Høgenhaven, Paul M. Joyce, Hyun Chul Paul Kim, Anja Klein, Francis Landy, Frederik Poulsen, Cian Power, Dalit Rom-Shiloni, Lena-Sofia Tiemeyer
The contributions in this volume critically engage with Mogens Müller's work on ancient Judaism, the Septuagint, the New Testament gospels, and the reception history of the Bible, covering a variety of topics within the field of biblical rewriting and reception. Rewriting and reception are parts of a continuous process that began within biblical literature itself and have continued in the history of interpretative communities where the Bible has been received and cherished in innumerable ways until today. The present volume aims to further the scholarly debate on important topics within biblical studies. It demonstrates that the notion of reception can be addressed from very different angles and from diverse hermeneutical and methodological viewpoints, all of which offer fresh insights into ancient texts and their afterlife. Contributors:Gitte Buch-Hansen, Troels Engberg-Pedersen, Tilde Bak Halvgaard, Ingrid Hjelm, Thomas Hoffmann, Jesper Høgenhaven, Martin Karrer, Siegfried Kreuzer, Michael Labahn, Martin Meiser, Halvor Moxnes, Jesper Tang Nielsen, Heike Omerzu, Christina Petterson, Frederik Poulsen, John Strange, Thomas Thompson, Francis Watson
Der kan opregnes en række kendte eksempler på genskrivning af tekster, som i den jødiske og kristne receptionshistorie regnes for bibelske: Krønikebøgerne, de to senere af de synoptiske evangelier, Jubilæerbogen, Genesisapokryfen, Pseudo-Filons Liber Antiquitatum Biblicarum og Josefus’ Antiquitates. Under alle omstændigheder er det oplagt, at fænomenet genskrivning må studeres og forstås i en bredere sammenhæng. Det her foreliggende bind afspejler således også, hvor forskellige aspekter af forarbejdet tradition, der kan rummes under overskriften 'Bibelske genskrivninger'. Genskrivning er et fænomen, der kan forbindes med begrebet kulturel erindring: Tekster, der tilskrives autoritet og normativitet i en given kulturel sammenhæng, søges bevaret og opretholdt som normative gennem en proces, der både indebærer afskrift og omskrivninger, men derudover tillige kulturel annektering af steder og landskaber og f.eks. bibelsk forankring af kroningsritualer. Denne måde at betragte teksternes tilblivelse og overlevering samt deres brug på kan være med til at åbne øjnene for væsentlige aspekter. Med sine tyve forskellige og forskelligartede bidrag belyser dette bind frugtbarheden i at inddrage begrebet 'bibelsk genskrivning' i forståelsen af dels kanoniske tekster både i og uden for Bibelen. Bidragydere: Pernille Carstens, Kasper Dalgaard, Finn Damsgaard, Martin Friis, Anne Katrine de Hemmer Gudme, Tilde Bak Halvgaard, Trine Bjørnung Hasselbalch, Bo Dahl Hermansen, Ingrid Hjelm, Søren Holst, Jesper Høgenhaven, Niels Peter Lemche, Christina Solmunde Michelsen, Mogens Müller, Jesper Tang Nielsen, Stefan Nordgaard, Christina Petterson, Frederik Poulsen og Anne Vig Skoven.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.