Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Jesper Lindholm

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens Vedsted-Hansen, Nina Marie Lassen, Bjørn Dilou Jacobsen, mfl.
    673,95 - 835,95 kr.

    Siden 3. udgaven af Udlændingeret udkom i 2006 har markante ændringer i de politiske hensyn og prioriteringer såvel som i de internationale forhold ført til gentagne ændringer af udlændingeloven. Bogen har derfor måttet gennemgå en omfattende revision for at kunne give en dækkende fremstilling af centrale spørgsmål vedrørende udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Foruden indgående behandling af reglerne om visum og indrejse opdaterer dette bind regler og praksis vedrørende asyl og familiesammenføring. Fremstillingen bygger på materiale fra Udlændingestyrelsen og især på praksis fra Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og domstolene. EU-harmoniseringen af asyl- og indvandringspolitikken, som på forskellig vis påvirker dansk udlændingeret, er ligeledes omtalt. Bogen henvender sig både til studerende og forskere og til praktikere i forvaltningen, domstolene, advokatsektoren og organisationsverdenen, som beskæftiger sig med juridiske spørgsmål i relation til udlændinges indrejse og ophold. IndholdsoversigtForordKapitel 1. Udlændingerettens grundbegreber, retskilder og myndighedsstruktur – af Jens Vedsted-HansenKapitel 2. Betingelser for indrejse i Danmark og visumregler – af Niels Henrik LarsenKapitel 3. Afvisning og overførsel af asylansøgere – af Niels Henrik LarsenKapitel 4. Danske og internationale flygtningebegreber – af Nina Marie Lassen og Jesper LindholmKapitel 5. Proceduren i asylsager – af Jens Vedsted-HansenKapitel 6. Familiesammenføring – af Bjørn Dilou Jacobsen og Jens Vedsted-HansenLitteraturOm forfatterneNøgle til bogens henvisninger til UdlændingelovenDomsregisterStikordsregister

  • af Jens Vedsted-Hansen, Ida Elisabeth Koch, Nina Marie Lassen, mfl.
    1.151,95 kr.

    Siden 2. udgaven af "Udlændingeret" udkom i 2000 har markante ændringer i de politiske hensyn på udlændingeområdet påvirket udformningen af en række centrale bestemmelser i udlændingeloven. Bogen har derfor gennemgået en omfattende revision for at kunne give en dækkende fremstilling af den aktuelle retstilstand vedrørende udlændinges adgang til og ophold i Danmark.Foruden indgående behandling af ny lovgivning om familiesammenføring, asyl og andre former for opholdstilladelse beskriver denne 3. udgave administrativ praksis fra Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet og Flygtningenævnet samt domstolspraksis, navnlig i udvisningssager. Endvidere gennemgås de seneste ændringer i betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab. EU-harmoniseringen af asyl- og indvandringspolitikken, som på forskellig vis påvirker dansk udlændingeret, er ligeledes omtalt.Bogen henvender sig både til studerende og til praktikere i forvaltningen, domstolene, advokatsektoren og organisationsverdenen, som beskæftiger sig med juridiske spørgsmål i relation til udlændinge.

  • af Sten Schaumburg-Müller, Bugge Thorbjørn Daniel, Jesper Lindholm, mfl.
    532,95 - 610,95 kr.

    Bogen dækker hele det folkeretlige område og stiller skarpt på den historiske udvikling, de folkeretlige teorier, de centrale retskilder, traktater og sædvaner samt på folkerettens aktører. Derudover giver bogen et overblik over, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium samt over den internationale havret og folkerettens regler vedr. krig, konflikt og ikke mindst de internationale menneskerettigheder. Endelig præsenterer bogen en række af de vigtigste internationale organisationer.Bogen foreligger nu i en stærkt revideret 2. udgave, hvor alle kapitler er opdaterede. Dernæst er bogen tilføjet to helt nye kapitler: et om Retskilder i folkeretten og et om Jurisdiktion og immunitet. Bogen er således en solid og aktuel indføring i folkeret ikke blot til studerende på universiteterne, men også til embedsmænd, journalister og andre, der til daglig beskæftiger sig med folkeret.Bogen er skrevet af og med bidrag fra medarbejdere ved hhv. Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Juridisk Institut på Aalborg Universitet og Forsvarsakademiet: orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl, professor (MSO) Birgit Feldtmann, lektor Ulrike Fleth-Barten, ph.d.-stipendiat Niels Lachmann, lektor Jesper Lindholm, professor Sten Schaumburg-Müller samt professor emeritus og tidligere dommer ved FN’s Krigsforbryderdomstol for Eksjugoslavien Frederik Harhoff, der også sammen med lektor Bugge Thorbjørn Daniel har redigeret bogen.

  • - Udvalgte emner
    af Jens Vedsted-Hansen, Nina Marie Lassen, Bjørn Dilou Jacobsen, mfl.
    295,95 kr.

    Denne særlige studieudgave samler nogle af emnerne fra Udlændingeret, 4. udgave, bind 1 (2017) og bind 2 (2021) til brug for undervisningen i faget udlændingeret, særligt vedrørende asylretten, familiesammenføring, inddragelse af opholdstilladelser samt udsendelse. Studieudgaven er blevet til i et samarbejde mellem kursusunderviserne på Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. De udvalgte kapitler er som udgangspunkt optrykt i den form og med det indhold, de havde i bogens to oprindelige bind. Fremstillingen er således ikke på alle punkter ajour med den nuværende retstilstand. Studieudgaven må derfor suppleres med aktuelle retskilder og anden relevant litteratur som led i undervisningen. Da udvælgelsen er foretaget med sigte på de undervisningsmæssige behov, vil studieudgaven være utilstrækkelig for de praktikere, der arbejder med udlændingeretlige problemstillinger i forvaltningen, domstolene, advokatsektoren og organisationsverdenen. Disse brugere henvises derfor til de to bind af bogen Udlændingeret, 4. udgave (2017 og 2021) samt til Claes Nilas’s bog Migrationsjura (2021).

  • - – Baggrund, kontekst, analyse
    af Jesper Lindholm
    535,95 kr.

    Bogen undersøger danske asylmyndigheders fastlæggelse af, hvorvidt en asylansøger skal gives opholdstilladelse som flygtning. Fokus er lagt på FN’s Flygtningekonvention og spørgsmålet om, hvordan flygtningedefinitionen heri fortolkes og anvendes i dansk ret. Det vurderes yderligere, hvorvidt eksistensen af den tidligere de facto-status og nuværende beskyttelsesstatus, som findes i Udlændingelovens § 7, stk. 2, har påvirket brugen af konventionsstatus i Udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnets praksis vedrørende kønsrelateret forfølgelse er udvalgt som illustrativt område og gjort til genstand for analyse i denne henseende.Afslutningsvist fremsætter forfatteren en række anbefalinger på området, herunder om at øge tilgængeligheden af asylafgørelser, forbedre kvaliteten af afgørelsernes begrundelse, samt om at anlægge en mere korrekt fortolkning af Flygtningekonventionen, bl.a. via en højere grad af inddragelse af UNHCR’s retlige vejledninger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.