Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025
Jo Nesbø

Bøger af Jo Nesbø

Jo Nesbø er en af verdens førende krimiforfattere. Han blev født i Norge i 1960 og er især kendt for sine bøger om den fordrukne politimand, Harry Hole, som læsere verden over har taget til sig. Udover sine ti bøger om Harry Hole, har Jo Nesbø udgivet en række andre anderkendte og roste spændingsromaner. Senest er udkommet krimiromanen "Midnatssol" der udspiller sig i det nordligste Norge i slutningen af 1970´erne. Jo Nesbø debuterede i 2007 med "Flagermusmanden", der er den første bog i serien om Harry Hole. Den blev hurtigt en international succes og i dag er serien blevet solgt i mere end 23 millioner eksemplarer verden over. Jo Nesbø er uddannet civiløkonom og finansanalytiker, og har i mange år arbejdet som både journalist og økonom. Hans egentlige passion har dog altid været historiefortællingen og musikken. Som meget lille blev Jo Nesbø underholdt af sin far, der plejede at fortælle lange, spændende historier. I dag er det dog ham selv, der underholder utallige af fans verden over. Der er ingen tvivl om at Jo Nesbø er en af verdens allerbedste krimiforfattere, og kritikere roser ham for at have udvidet den moderne kriminalromans rammer. I 2011 blev hans anmelderroste roman "Headhunters" filmatiseret og i 2017 udkommer endnu en film baseret på en af hans mest populære bøger, "Snemanden". Det den syvende bog i serien om Harry Hole, som siges at skulle spilles af selveste Michael Fassbender. Hvis man er glad for krimigenren, er Jo Nesbø simpelthen ikke til at komme udenom.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 8. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 233,95 kr.

    PANSERHJERTE er bind 8 i den populære serie om antihelten Harry Hole. PANSERHJERTE er en thriller, som foregår i Oslo, Congo, Leipzig, Hongkong og på det norske højfjeld. Det er en historie om had, kærlighed, smerte og grådige hjerter. Om Harry Hole og folkene, han arbejder sammen med, og om mennesket de jager. "Den nye fremragende udgivelse er på over 600 sider ... En krimi af betydelige dimensioner, både kvantitativt og kvalitativt." /Jyllands-Posten "Søvndræbende spændingsroman, hvor siderne vender sig selv, mens læseren er på nysgerrighedsmaraton." /Politiken Panserhjerte [er] den bedste krimi, jeg har læst, siden 'Millennium'-trilogien. /Ekstra Bladet

  • - 5. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    En hedebølge har slået sig ned i Oslo. En kvinde bliver fundet dræbt i sin lejlighed. En af hendes fingre mangler. Kriminalbetjent Harry Hole får en sidste chance for at bevise, at han kan håndtere drikkevarer, temperament og personlige hævnmotiver. Og som om det ikke er nok med varmen; Harry er nødt til at arbejde sammen med kollegaen Tom Wahler, som Harry stadig mistænker for at have været indblandet i mordet på hans tidligere makker, Ellen Gjelten. Da en kvinde meldes savnet, og hendes finger kort efter dukker op hos politiet, begynder Harry at se nærmere på sagen og finder et mønster - tegn, der tyder på, at morderen ikke er færdig med at dræbe. MAREKORS er femte selvstændige bind i Jo Nesbøs serie om Harry Hole - den charmerende, drikfældige og på sin egen måde meget samvittighedsfulde kriminalbetjent. Han er den store og klodsede, melankolske individualist med hang til selvplageri.

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 123,95 kr.

    Norges mest succesfulde headhunter hedder Roger Brown. Han er en mand, der tilsyneladende har alt: Han er charmerende, er gift med den alt for smukke Diana, har en stor luksusvilla – og lever så meget over evne, at en risikofyldt sidegeschäft som kunsttyv er en nødvendighed. HEADHUNTERNE er Jo Nesbø for fuld udblæsning i en grotesk svindlerhistorie med de mest udspekulerede drab, vanvittige forfølgelsesscener og opfindsomme forsvindingsnumre, som genren kan byde på.Tjekket velskrivende og godt kørende i tunet, fræsende firehjulstrækker med et tempo, hvor alle plottets hjørner tages på to hjul. [...] Tarantino møder brødrene Coen i Nesbø-krimi.PolitikenHeadhunterne er en forrygende, begavet og vittig svindlerkomedie.Jyllands-Posten Spænding, gedigne gys, makabre mord og en stor bunke humor ... En af årets bedste.Vejle Amts FolkebladHeadhunterne er som Nesbøs andre romaner stærkt velskrevet. InformationHeadhunterne er en hæsblæsende krimi med svindel og mord i internationalt perspektiv, og Jo Nesbø kan både holde på spændingen og gemme på nogle tørre overraskelser. MetroXPressNesbø kan skrive bukserne af de fleste af sine skandinaviske kolleger … smart skrevet og vellykket komponeret, og du kan nemt komme til at råsluge den i et svimlende læseri. Og sikken en film, der kunne blive ud af den. Nordjyske Hatten af for den norske skælm, der åbenbart kan det hele. Fra krimier med tyngde til en virtuos legen med genren. Weekendavisen

  • - 4. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Det er blevet efterår. I en bank i Oslos centrum får bankdirektøren 25 sekunder til at tømme hæveautomaten for kontanter. Han bruger 31. Bankrøveren viser seks fingre til overvågningskameraet og skyder en kvindelig bankassistent. Kriminalassistent Harry Hole vågner i sin lejlighed uden korttidshukommelse. De seneste tolv timer er fuldstændig væk. Han ved, han har været til middag hos Anna, en gammel flamme. Det er alt, han erindrer. Harry Hole og den nyuddannede Beate Lønn bliver sat på sagen om bankrøveren, der har fået tilnavnet »Gårdslagteren«, men den eneste, der ser ud til at kunne hjælpe politiet, er Raskol, en sigøjner og myteomspundet bankrøver, der sidder i fængsel efter at have meldt sig selv, men det virker, som om han bare fører Hole rundt ved næsen. SORGENFRI er fjerde bind i serien om den drikfældige norske politimand Harry Hole - den store og klodsede, melankolske individualist med hang til selvplageri, den udskældte og upopulære opdager, som i alt sin fejlbarlige menneskelighed er en både charmerende og fascinerende skikkelse.

  • - 7. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    Det er november, og årets første sne er faldet i Oslo. Birte Becker kommer hjem fra arbejde og roser sin mand og søn for snemanden, de har lavet i haven. Men de har ikke lavet nogen snemand. Da familien stiller sig ved stuevinduet og ser ud på snemanden, slår det sønnen, at den står vendt mod huset. At de sorte øjne stirrer direkte mod vinduet. På dem. Vicekommissær Harry Hole har modtaget et anonymt brev underskrevet Snemanden. Og han har fundet alarmerende fællestræk ved en række gamle forsvindingssager: Gifte kvinder er forsvundet samme dag, som den første sne er faldet. Snemanden, den syvende roman om den stædige, umulige, fordrukne, elskelige og charmerende vicekommissær Harry Hole, er en isnende thriller. Jo Nesbø cementerer hermed sin placering som et internationalt topnavn i moderne kriminallitteratur.

  • - 3. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 198,95 kr.

    Kriminalbetjent Harry Hole efterforsker en sag om sjældne våben, og sporene peger på det nynazistiske miljø - og på de norske frikorpssoldater, der kæmpede for nazisterne i 2. Verdenskrig. Sideløbende fortælles historien om kammeratskab og bedrag blandt frontkæmperne i vinteren 1944 ved Leningrad. Så mens vi følger, hvordan de ryster i skyttegravene østpå, tør sneen - mange år efter - i Oslo og afslører langsomt de gamle historier bid for bid. Rødhals er tredje, selvstændige bind i serien om den charmerende, drikfældige og på sin egen måde samvittighedsfulde betjent, Harry Hole. »En træfsikker vinder, der har det hele - nuancerede personskildringer, op til flere kærlighedshistorier og et medrivende spændingsplot.« - Fyens Stiftstidende »En velskrevet og velorkestreret thriller, der både underholder og giver læserens små grå celler noget at arbejde med.« - Weekendavisen »Rødhals er en både romantisk og barsk krimi. Igen må man konstatere, at ´norsk krimi´ hører til nordens bedste.« - Politiken

  • - 2. bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 123,95 kr.

    Den norske ambassadør i Thailand findes myrdet på et bordel i Bangkok. Han havde tætte forbindelser til statsministeren, og i Oslo lægger man en plan for, hvordan en skandale kan undgås. Kriminalbetjent Harry Hole sendes til Bangkok, hvor han skal efterforske sagen ´uden at plaske for meget i vandet´, men Hole opdager snart, at sagen handler om mere end et mord - der er noget, der kribler og krabler bag væggene. Noget, der ikke tåler dagens lys. Kakerlakkerne er andet selvstændige bind i serien om den charmerende, sympatiske og drikfældige enspænder Harry Hole. »Thailand på vrangen i krimi, der endnu en gang beviser, at Norge i den grad har taget førertrøjen i skandinavisk kriminalrealisme.« - Berlingske Tidende »Man må bare hænge på, og det gør man så - med fornøjelse, for Jo Nesbø skriver godt og billedrigt fra det menneskevrimlende, forurenede Bangkok.« - Alt for Damerne »Jo Nesbø kan sit stof og giver god besked om Bangkoks kulturelle heksekedel, med overblik og uden blær. Hans norske selvironi er forfriskende fræk ...« - Information

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 123,95 kr.

    Harry Hole står i paskontrollen i Sydney med sit visum, som fortæller, at han er norsk politimand. Han skal hjælpe det australske politi med opklaringen af mordet på en norsk kvinde. Sammen med den australske politimand Andrew Kensington bevæger han sig i Sydneys Red Light District, og her aner Harry langsomt konturerne af et spil, hvor han selv er blevet tildelt en vigtig rolle. FLAGERMUSMANDEN er første bind i serien om Harry Hole.Nyskabende og anderledes, og med de takter, Jo Nesbø slår an i sin debutroman, er der grund til at glæde sig til de følgende krimier med Harry Hole i hovedrollen.Kristeligt DagbladPersongalleriet er farverigt, og historien er både voldsom og spændende.PolitikenKom med den næste, Jo Nesbø!Berlingske TidendeScenerne hvor han [Harry Hole] drikker og bliver ved med at drikke, er noget af det bedste, der er skrevet om det emne. Spændingen stiger uafladeligt, og slutspillet er formidabelt dramatisk.Jyllands-Posten

  • - 9. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    De er alle sammen tilbage - Rakel, Oleg, Bellman. Og Harry Hole. Efter at have opholdt sig tre år i Asien uden kontakt til Oslo, vender Hole hjem. Der er en sag, han gerne vil se nærmere på: En ung mand er blevet dømt for drab i et narkoopgør. Den dømte er Rakels søn, Oleg. For første gang nogensinde ser det ud til, at Harry Hole ikke skal lykkes med en efterforskning. Og til allersidst er det kun vilje og gaffertape, der holder ham sammen. Nerver på højkant. Genfærd må være årets krimi. Der er ingen over eller ved siden af Jo Nesbø i skandinavisk krimilitteratur. Weekendavisen Man inddrages på det mest hudløse, bliver rystet og ulykkelig - det gør ondt at læse Nesbø , sådan er det bare. Genfærd må være årets krimi. Den er skrevet i mol og slutter i mol og lader intet håb for fremtiden. Eller gør den nu alligevel, Jo Nesbø ? Please! Weekendavisen Lige så sort og saftig som de øvrigt i serien. Fyens Stiftstidende (***** 5 stjerner) Intet nok så levende billede kan altså erstatte "min" Harry. Ham der er hul der, hvor trofastheden sidder og ham, jeg elsker at dele bogvirkelighed med. Fyens Stiftstidende Nordmanden skriver hamrende godt. Børsen (***** 5 stjerner) Stærk fortsættelse af nordmandens Harry Hole-serie. Børsen Fremragende krimi. Ekstrabladet (****** 6 stjerner) En vulkan af menneskeligt drama, fra de smukkeste til de styggeste følelser. Ekstrabladet Endnu en fremragende krimi, hvor håbet om det bedste og vemodet ved det værste kæmper til det sidste. Ekstrabladet Jo Nesbø har vel aldrig haft bedre greb om sit stof og fortalt sin historie med en så sikker stilfornemmelse. Man sidder og nyder hårdkogt-ironiske formuleringer, der ikke kunne have været leveret bedre af Hammett og Chandler dengang derovre i Californiens onde gader. Jyllands-Posten (****** 6 stjerner) Neglebidende fryd. Jyllands-Posten "Genfærd" vokser ud over krimiformatet, ikke til det hverdagens trivielle socialrealistiske melodrama, som ellers er så karakteristisk for nordisk krimi, men helt derud, hvor der kun er det helt grundlæggende tilbage. Jyllands-Posten Ingen fans kan undvære 9'eren.Bogvægten.dk / MetroXpress Niende bog med politimanden Harry Hole i hovedrollen er modbydelig – modbydelig god! Krimifan.dk (***** 5 stjerner) Som læser bør man tage sine forholdsregler inden man går i gang, for når første linje er læst venter 456 sider der kravler ind under huden på dig præcis som det vanedannende narkotikum bogens handling kredser om. Krimifan.dk Nesbø er en af de bedste spændingsforfattere i verden, og dette 9. bind om Harry Hole bekræfter til fulde denne påstand. Bogen er spændende, rørende, velskrevet og ikke til at lægge fra sig.Litteratursiden.dk Kan bare ikke anbefales nok .Litteratursiden.dk Nesbø er uovertruffen. Lolland-Falsters Folketidende En af de bedste krimier netop nu. Politiken (**** 4 stjerner) Skandinaviens største plot-og intrigemager, den mest vidende og mest researchende krimiforfatter.Politiken Et mesterværk, der rækker langt ud over krimigenren, og som sine steder er isnende uhyggelig. Vejle Amts Folkeblad (****** 6 stjerner) Han har gjort det igen, norske Jo Nesbø. Begået et mesterværk! Vejle Amts Folkeblad

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    “Det er kærligheden, ikke hadet, der gør, at du er villig til at gøre hvad som helst.” Harry HolePå en afsidesliggende hospitalsstue ligger en mand i koma. Ingen ved, om han nogensinde kommer til bevidsthed igen. Han er døgnover­våget af politiet, der har meget at spørge ham om, hvis han skulle vågne. En politimand bliver fundet dræbt på det sted uden for Oslo, hvor der for mange år siden blev begået et mord, han var med til at opklare. Også datoen er den samme. Da der i løbet af nogle måneder sker det samme for to andre politifolk, tegner et skræmmende mønster sig. Ingen af de gamle mord blev opklaret, og nu er en brutal og hævngerrig morder løs. Trods en massiv indsats står politiet på bar bund. Derfor samler Beate Lønn og Gunnar Hagen en uofficiel gruppe, der skal forsøge at finde alternative veje i efterforskningen. Men der er en, de savner i deres midte: Harry Hole.POLITI er den tiende bog i serien om Harry Hole."Som sædvanlig hos Jo Nesbø er der masser af grafisk vold, weltschmertz og udpræget mistillid til samfundets traditionelle støtter. Der er også et sprog af den slags, som man møder det hos svenske Arne Dahl og Håkan Nesser, hvor man simpelthen fra tid til anden må standse op og lige gentage passagen langsomt for rigtigt at nyde den.Jyllands-Posten ★★★★★'Politi' er brillant udtænkt og fortalt, og man kan gå rundt længe efter, man blev færdig med bogen, med et smil på læben over de gange, man blev snydt, så vandet drev.Børsen ★★★★★Som altid er alt på spil for alle og intet gennemskueligt. Jo Nesbø mestrer rædslen i detaljerne (…) Han gør fortidens fejl, uretfærdigheder og gustne alliancer levende og livsfarlige, og med sit skarpe blik for begge sider af enhver medalje mister han aldrig nogensinde nuancer, klangbund eller empati; alt det, der gør hans historier så vanvittigt spændende og Harry Hole uunværlig – og måske nærmest udødelig. Heldigvis.Ekstra Bladet ★★★★★Jo Nesbøs eminente boldøje giver den nervepirrende handling et ekstra twist, eftersom ikke kun morderen lokker politifolkene i uhyggeligt udtænkte fælder - forfatteren formår tillige at aflede den opmærksomme læsers fokus gentagne gange.Berlingske ★★★★★Harry Hole og Jo Nesbø kommer stærkt igen i grusomt spændende 10. krimi.Fyens Stiftstidende ★★★★★Seriemordere, psykopatiske skurke, empatiske politifolk, excentriske sidefigurer - Politi indeholder alt dette og mere til, og naturligvis folder Nesbø sin fortælling ud med vanlig sans for ekstremt kringlede efterforskningsforløb, tilsat uudholdelig suspense, opklaret af verdens allerbedste og sødeste detektiv - man sidder som klinet til stolen.Weekendavisen'Politi' er en tour de force på det, Nesbø kan: skrive af karsken bælg og forrygende flot med flere plot i spil. På så mange sider, at læseren må ofre nattesøvn, rast og ro.PolitikenNorske Nesbøs supereffektive, nyeste krimi er som sædvanlig dødspændende (…) når du løfter øjnene fra bogen, er det blot for at konstatere, at nu er der røget 100 sider til. Det er ikke godt for nattesøvnen. Men det er godt skrevet.Nordjyske StiftstidendeI disse spalter har det tidligere været skrevet, at Jo Nesbø er en af de bedste krimiforfattere i Skandinavien. Den kreds kan man sagtens udvide; han måler sig fint med noget af det bedste i krimigenren både i Europa og USA. Det er der flere grunde til. For det første skriver han fremragende: Harry Hole-bøgerne er fremragende litteratur. Kristeligt DagbladEt knytnæveslag af en nordisk krimi. ALT for damerne.

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 119,95 kr.

    Sonny Lofthus har siddet i Norges bedst sikrede fængsel, siden han var atten år. Han er professionel syndebuk og tager skylden for andres forbrydelser. Som belønning får han en ubrudt strøm af heroin leveret til sin fængselscelle. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far og store idol begik selvmord efter at være blevet afsløret i årelang korruption inden for Oslo politi.  Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, der blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn – og han har meget at hævne. Jo Nesbø skildrer et Oslo i noir-toner, og i kulisserne danser kommunalpolitikerne, erhvervslivet, politiet og domstolene med dem, der er så mægtige, at de har sat sig over loven."Alle som engang har åbnet en Nesbø-bog for at læse et par linjer ved, at det kan være livsfarligt, hvis du har en ide om, at du vil bruge natten til at sove.Nordjyske Stiftstidende ★★★★★★Det er grumt godt gået.Nok er vi først på året, men der skal springes højt, hvis nogen skal vippe 'Sønnen' af pladsen som årets krimi. Og så helt uden Harry Hole.Ekstra Bladet ★★★★★★Jo Nesbø skriver som sædvanligt som en drøm – også på dansk, takket være en flot oversættelse.Jyllands-Posten ★★★★★Det er sjældent, at krimier er så fermt fortalt og samtidig er så meget mere end ren underholdning. Men Nesbø er en mester.Berlingske ★★★★★Hæsblæsende og drønspændendePolitiken ★★★★★Kulsort plot og drivende spænding.ALT for damerne ★★★★★Nesbø skriver som sædvanligt flydende, spændstigt, dialogerne lige i øjet.WeekendavisenSpændingsniveauet er højt hele vejenLolland-Falster FolketidendeSolid og underholdende krimiBørsenJo Nesbø uden Harry Hole – er det muligt? Ja, absolut. I 'Sønnen' folder Nesbø igen sit naturtalent for iscenesættelse og dramaturgi ud over 442 spændingsmættede sider.[...]'Sønnen' er – igen – en ualmindelig velskrevet roman fra Nesbøs kringlede hjerne. Det var rigtig svært at lægge bogen fra sig.Søndag

  • - 11. bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    EN MORDER ER LØS. HAN ER I DIT HJEM. HAN ER UDE EFTER BLOD. En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bidemærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole. Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt. TØRST er den 11. roman om Harry Hole, Oslo Politis måske bedste, måske værste, men under alle omstændigheder mest sagnomspundne drabsefterforsker. "TØRST kombinerer det bedste fra amerikansk og nordisk krimitradition.” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Rædsel på grund af det yderst grumme og blodtørstige plot, som Nesbø mestrer så fuldstændigt.”Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Krimi, når det er allerbedst”Vildmedkrimi.dk ”Nesbø har flair for det makabre og smukke” Litteratursiden.dk ”…en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.” Kulturxpressen.dk, 4 af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ”… magen til genialt og udspekuleret handling har jeg sjældent oplevet.” Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ ”Nesbø er stadig en mester i at skrue et plot sammen” Bognørden.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ "Et mesterværk af en krimi ” Janfindal.dk, 5 ud af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø formår at skrive krimier med et psykologisk plot, der overrasker, og hvor gedigent opklaringsarbejde ligger til grund for løsningen på mordgåden. Det er godt. Det er rigtigt, rigtigt godt.” Bogblogger.dk "TØRST er efter min mening den til dato bedste roman om Harry Hole, og det siger ikke så lidt!" Bogpusheren.dk, 6 stjerner

  • Spar 80%
    af Jo Nesbø
    58,95 - 128,95 kr.

    Kniv er den nyeste bog i Jo Nesbøs serie om Oslo Politis  sagnomspundne drabsefterforsker Harry Hole. Harry er slået tilbage til start: han er blevet smidt ud af Rakel, er flyttet ind i en lejlighed i Sofies Gate en etage over sin gamle ungkarlelejlighed, og han er begyndt at drikke igen. Han vågner efter en druktur med sorte huller i hukommelsen og blod på hænderne – blod, der ikke er hans eget. Hvad Harry Hole endnu ikke ved, er alt meget snart skal blive endnu værre.Jo Nesbøs Harry Hole er en af de hovedpersoner, man elsker at følge, selv når det ser allersortest ud. Kniv er den 12. bog i serien om Harry Hole, men den kan sagtens læses uafhængigt af seriens øvrige bøger – men har man ikke læst Jo Nesbø før, har man heldigvis en række fantastiske bøger til gode.

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 225,95 kr.

    Roy er mekaniker og lever et simpelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny kone og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?KONGERIGET er en mørk og mægtig thriller – om ambitioner, loyalitet og kærlighed. Og det er ikke mindst en roman om hemmeligheder, der kan få båndet mellem brødre til at briste.

  • af Jo Nesbø
    82,95 - 225,95 kr.

    Macbeth af Jo Nesbø er endnu en fantastisk krimi fra en af nordens absolutte krimistjerner. Macbeth er den bedste politimand i byen. Efter en narkoaktion udvikler sig til et rent blodbad, er det  derfor Macbeth og hans team, der bliver sendt ind for at rydde op. Han er selv tidligere narkoman.Macbeth har alt inden for sin rækkevidde. Om så det er penge, respekt eller magt, så kan han nå det med fingerspidserne. Men en ting, der er klar for ham er, at en mand som Macbeth vil aldrig rigtig nå toppen. Ikke nok med at han er plaget af både paranoia og hallucinationer, så er Macbeth overbevist om, at han ikke får de ting, som retmæssigt bør tilhøre ham. Ikke med mindre, at han er parat til at slå ihjel for at få dem...Macbeth er en ny thriller fra fantastiske Jo Nesbø. Macbeth er en bog, der finder sted dybt inde i sindets mørkeste afkroge og på samme tid ude på gaderne af en by, der er plaget af både kaos og korruption. Macbeth af Jo Nesbø er en fascinerende thriller, der stiller spørgsmålet om, hvor lang man er villig til at gå for at opnå sine mål, og om de mål, man har sat for sig selv, i virkeligheden er det bedste for en. Med Jo Nesbøs Macbeth er man garanteret en gribende bog og god thriller fyldt med spænding, for som der står på forsiden ’Blod skal betales med blod’ – men hvis blod?

  • Spar 25%
    af Jo Nesbø
    104,95 - 225,95 kr.

    URET TIKKER, OG DER ER VARSLET BLODMÅNE OVER OSLO.Harry Hole er taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel.Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet. Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokain­sælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.

  • Spar 17%
    af Jo Nesbø
    89,95 - 165,95 kr.

    Da rettighederne til at fejre jul er blevet solgt, og der er fare for at millioner af børn i hele verden ikke længere kan få julegaver, må Bulle, Lise og doktor Proktor alliere sig med selveste Julemanden. Men han er slet ikke den hyggelige bedstefar-type, de troede, han var …

  • Spar 25%
    - og andre fortællinger
    af Jo Nesbø
    82,95 - 225,95 kr.

    Jalousi er en grim ting, følelsen vi alle desværre har haft, er utrolig destruktiv og ikke et særlig charmerende personlighedstræk. Jalousimanden er en samling af historier, der vil tage dig gennem menneskets, mange følelser og de stærkeste af dem. Det handler om det sjæl dræbende endemål af jalousi, begær og utroskab. En farlig cocktail af følelser.Vi befinder os i Grækenland, hvor vi på græske ø Kalymnos, informeres om en tysk turist, der meldes forsvundet. Den græske politimand bliver tilkaldt som efterforsker på sagen, som har oplevet mange nedture efterhånden, og hans lærestreg har været dyr gang på gang. Udviklingen af hans liv, er gået hen og blevet bitter, han er blevet mester i jalousi og kender derfor alt til den.Mange mysterier vil blive fortalt og et af dem tilhører taxichaufføren, der på mystisk vis finder sin kones smykke, i sin taxi bil og det rejser spørgsmålet omkring hvordan den egentlig er havnet der? Hun kører aldrig med ham i den. Blandt andre mysterier, finder vi også en kvinde som befinder sig i en livskrise efter, at have opdaget den forfærdelige affærer som hendes mand, har haft med sin bedste veninde. Kvinden er på vej fra London til New York, med tanker om at ende sit liv og kan kun tænke på affæren som kører rundt i hovedet på hende. Hun sidder med en ukendt mand i flyet, og hvem kunne det være?

  • Spar 17%
    af Jo Nesbø
    82,95 - 165,95 kr.

    En mand stiger af bussen i den solbeskinnede sommernat. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig noget andet. Han er på flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det er lige netop det, han ikke kan. Hans chef, Fiskeren, er ikke tilfreds. Pistolen i hans jakkelomme slår mod hans hofte, da han begynder at gå hen mod en klynge huse. Til alle sider ligger det nordnorske landskab barsk og stille. En ulåst kirke bliver hans natlogi. Han bliver vækket af en dreng og møder hans smukke mor. MIDNATSSOL foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Det er en thriller, som også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro. ”Som altid hos Nesbø svinger stemningen mellem sitrende og stormfuldt, fra blidt over bittert til brutalt og tilbage igen. Som altid er der vældig meget mørke, midnatssol eller ej, og som altid er der trods alt lys et sted og en mild kvinde midt i alt det grumme. Og som (næsten) altid lukker man en Nesbø med en efterklang af vemod. Både over historien, at den er slut, og at der er lang tid til den næste. Uanset om han skifter hest igen eller ej.” Ekstra Bladet, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Jo Nesbøs andet bind om 1970ernes lejemordere er noget så særligt som en poetisk spændingsroman. […] denne nesbøske version, hvor sprog, filosofi, humor, refleksion, religion, naturbeskrivelse, naivitet, indsigt og overskud hver for sig og sammen betyder lige så meget eller mere, end det der sker. […] Man spiler øjnene op. Overraskes. Frydes. Og erkender, at man ikke aner, hvad der er op og ned eller først og sidst i noget som helst.” Berlingske, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Tragik og komik mødes i endnu en vellykket bog fra Nesbøs hånd." Jyllands-Posten, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”En strålende historie med et godt spændingsniveau og formidable beskrivelser af mennesker og miljø” Horsens Folkeblad, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Nesbø ejer fortællingens kunst fortalt for voksne." Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø skriver koncentreret og fængende. Skildringen af ødemarken og den menneskelige tomhed er gjort med en mesters håndelag." Weekendavisen

  • Spar 17%
    af Jo Nesbø
    89,95 - 165,95 kr.

    Dette er den første, fantastiske, morsomme og spændende bog i den fantastiske, morsomme og spændende serie om Doktor Proktor! Denne første bog handler om børnene Lise og Bulle og hvordan de møder den 'gale' Doktor Proktor - og derigennem bliver rodet ind i en fantastisk historie om tabt kærlighed, en grusom anakonda og verdens stærkeste pruttepulver - og samtidigt giver de deres mobbende plageånder tørt på! Doktor Proktors Pruttepulver er den norske succesfulde forfatter Jo Nesbøs børnebogdebut.

  • Spar 17%
    af Jo Nesbø
    88,95 - 165,95 kr.

    I denne anden bog er der dømt eventyrlig historieundervisning, da Lise og Bulle modtager et mystisk brev fra Doktor Proktor, som er forsvundet på en tidsrejse. Lise og Bulle må rejse tilbage i tiden, nærmere bestemt til Paris år 1969, for at redde Doktor Proktor, der er blevet fanget af den onde Claude Cliché. Men eventyret slutter ikke der. De må helt tilbage til den franske revolutionstid og forandre historiens gang.

  • Spar 25%
    af Jo Nesbø
    144,50 - 225,95 kr.

    Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med den slags.KONGEN AF OS tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.KONGEN AF OS er en selvstændig fortsættelse til KONGERIGET.

  • Spar 25%
    af Jo Nesbø
    82,95 - 225,95 kr.

    ROTTEØEN OG ANDRE FORTÆLLINGER er historier om en ikke så fjern fremtid, om venskaber, svigt og forræderi.I ‘Rotteøen’ er vi i et post-pandemisk USA, hvor eliten venter på at blive evakueret fra taget af en skyskraber, mens masserne kæmper for deres overlevelse i gaderne. I ‘Sort springer’ møder vi en psykolog, der også er lejemorder på opgave for multinationale selskaber. I ‘Cikaderne’ er to bedste venner på vej til tyreløbet i Pamploma, da de forelsker sig i den samme pige. I ‘Makulator’ har en mand, der forsker i evigt liv, opsøgt en erindringsmakulator i håb om at glemme alt – for det haster.

  • Spar 25%
    af Jo Nesbø
    81,95 - 225,95 kr.

    I den lille by Ballantyne taler man helst ikke højt om det forladte hus i skoven. Og man bryder sig heller ikke ret meget om fremmede, der stiller spørgsmål. Da to teenagedrenge forsvinder efter senest at have været set i selskab med tilflytteren, den forældreløse Richard, er der ingen, der tror på Richards besynderlige forklaringer.NATHUSET er en gyser om ensomhed og mod, om venskab og undergang. Om det vi kan se, og det vi ikke kan se. Det er historien om det mørke hus i den endnu mørkere skov.

  • Spar 17%
    af Jo Nesbø
    88,95 - 165,95 kr.

    I denne tredje bog kommer der mystiske lyde fra kloakken under Oslo … Kunne det have noget at gøre med de mange strømper, der ALTID bliver væk? Og er der en forbindelse mellem de forsvundne strømper og et super klamt væsen? Doktor Proktor, Lise og Bulle kaster sig ud en ny hæsblæsende historie. Denne gang om en invasion indefra, kormusik vs militærorkester, magiske drikke, om hvordan strømper rent faktisk forsvinder fra vaskemaskinerne, ægte frømænd, knap så ægte bavianer, ondskabsfulde vaffeljern, en syvbenet edderkop, en barbeque-konge i eksil og VERDENS UNDERGANG ... måske.

  • Spar 17%
    af Jo Nesbø
    82,95 - 165,95 kr.

    Olav er lejemorder. Og ensom. Når man lever af at slå folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre mennesker.Nu har han endelig mødt sin drømmekvinde.Men der er et problem. Hun er hans chefs kone. Og han er blevet hyret til at slå hende ihjel.BLOD PÅ SNEEN er en roman om en forelsket lejemorder. Med den introducerer Jo Nesbø et nyt thrillerunivers."Ren poesi i dyster og rå indpakning, men man opfatter sådan set ikke råheden undervejs, fordi forfatteren formår at give os en oplevelse af en mand med uanede menneskelige og umenneskelige facetter."Fyens Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ★"Det er en slags norsk Pulp Fiction med en egen vemodig undertone."Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★"Et overlegent komponeret, sort-humoristisk kammerspil, der efterlader en bitter smag."Weekendavisen"Forfatteren digter og fabulerer, så det er en lyst, og romanen er – spændingslitteratur eller ej – en indirekte hyldest til den skjønne kunst, den gode litteratur."Berlingske ★ ★ ★ ★ ★"'Blod på sneen' er ganske enkelt fremragende. I sin ide og opbygning.[...] Jo Nesbø er i storform i sin fortællemåde. Han skriver formidabelt, og får flettet mange lag ind i sin historie."Vejle Amts Folkeblad ★ ★ ★ ★ ★"... han som altid sætter sine ord med musikalsk præcision og masser af understrøm."Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★"... et overrumplende stilmæssigt nybrud."Lolland-Falster Folketidende"... når Jo Nesbø med velskreven elan elegant dristigt sætter et sådant scenarium op med bjæffende pistoler og hurtig død, virker det både overbevisende forklarligt og sågar kunstnerisk forsvarligt."Politiken ★ ★ ★ ★

  • Spar 17%
    af Jo Nesbø
    89,95 - 165,95 kr.

    I "Doktor Proktor og det store guldrøveri" kan du læse alt om verdens rigeste mand, verdens dyreste fodboldspiller, verdens kraftigste pruttepulver, verdens undergang – nå nej, det var en anden bog. Denne gang er det MEGET værre! Så slemt, at du nok ALDRIG vil turde spille kno-poker eller spise parmesanost igen! Så … hvis du er kvik, har du nok allerede gættet, hvad denne bog handler om. Lige præcis: verdens største bankrøveri! Doktor Proktor, Lise og Bulle planlægger at bryde ind i Londons sikreste bank. Men hvorfor i alverden gør de det? Og hvad har det med den engelske cupfinale at gøre?!Slap nu bare af, og læs bogen!JO NESBØ (født 1960) nyder stor international succes med sine kriminalromaner om Harry Hole. Heldigvis skriver han også for børn, og bøgerne om Doktor Proktor udkommer på over 35 sprog!

  • Spar 13%
    - Samlet udgave
    af Jo Nesbø
    112,95 kr.

    Samlet udgave af BLOD PÅ SNEEN og MIDNATSSOL.BLOD PÅ SNEEN er en roman om en forelsket lejemorder. Med den introducerer Jo Nesbø et nyt thrillerunivers.MIDNATSSOL foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Det er en thriller, som også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro."Et overlegent komponeret, sort-humoristisk kammerspil." WeekendavisenFyens Stiftstidende ★★★★★★Jyllands-Posten ★★★★★Nordjyske Stiftstidende ★★★★★Berlingske ★★★★★Politiken ★★★★

  • Spar 11%
    - 6. Bind
    af Jo Nesbø
    82,95 - 128,95 kr.

    På en af Frelsens Hærs sommerlejre voldtages en fjortenårig pige. Tolv år senere henrettes en soldat i Frelsens Hær under en julekoncert på Egertorget i Oslo. Dagbladet har fotograferet en mulig drabsmand i folkemængden, men eksperten i identifikation, Beate Lønn, forvirres af, at ansigtet forandrer sig fra billede til billede. Vicekriminalkommissær Harry Hole indleder jagten på manden uden ansigt. Og mens Oslos borgere ønsker hinanden en glædelig jul, forvandles byens iskolde gader gradvist til en krigsskueplads. Frelseren er sjette, selvstændige bind i serien om den umulige, fordrukne, sympatiske og charmerende Harry Hole. »Norske Nesbø kan bare det der med at fylde på med sort poesi, brutal prosa og rygende pistoler i et plot, som siger spar 2 hele vejen ned ad sæteren til alle os andre på de flade sletter. Greit, siger jeg!« - Bo Tao Michaëlis, Politiken »Fanget ind fra første side læser man helst uafbrudt, til sidste side er vendt.« - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten »Frelseren er en fryd: intens, underholdende og sindsoprørende ...« - Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jo Nesbøs nye krimi om Harry Hole nagler en til sofaen i timevis.« - Ide Hejlskov, Berlingske Tidende

  • Spar 16%
    af Jo Nesbø
    59,50 kr.

    To bedste venner er på vej til tyreløbet i Pamploma, da de tilfældigvis forelsker sig i den samme pige.CIKADERNE er en del af Jo Nesbøs novellesamling ROTTEØEN OG ANDRE FORTÆLLINGER.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.