Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Joachim Wiewiura

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid
    af Hans Siggaard Jensen, Simo Køppe, Frederik Stjernfelt, mfl.
    338,94 kr.

    Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet?Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være.Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt.Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske).I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.På Vidensfestivalen 2019 talte Esther Oluffa Pedersen med Finn Collin og David Budtz Pedersen om deres bog "Kampen om mennesket"

  • - I fragmenteringens og pluraliseringens tidsalder
    af Henrik Kaare Nielsen & Joachim Wiewiura
    127,95 - 187,95 kr.

    Platon beskrev offentligheden – masserne – som et vildt dyr, demagogerne kunne indsmigre sig hos. I den digitale tidsalder er store dele af den offentlige debat blandt såvel politikere som borgere flyttet over på sociale medier, hvis platforme først og fremmest er designet til at tjene tech-giganternes kommercielle interesser frem for at udgøre en demokratisk ramme om vores offentlighed."Offentlighed og legitimitet" forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan udvikler vi i dag offentlighedens institutioner til gavn for demokratiet? Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen og filosof Joachim Wiewiura fremlægger to forskellige tilgange til offentlighedsbegrebet og viser dermed to forskellige måder at tænke dets samfundsmæssige betydning på. Forfatterne fokuserer også på de praktiske implikationer af de to perspektiver og stiller forslag til udviklingen af offentlighedens medielandskab. Således forsyner bogen os både i teori og praksis med konkrete værktøjer til at udbygge demokratiet i det 21. århundrede.

  • af Claus Bryld, Niels Grønkjær, Carl Henrik Koch, mfl.
    401,95 kr.

    Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv.Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum.Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.