Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I romanen VIND, der er en selvstændig fortsættelse af SAND, følger vi papirhandler Stig Tønnesen, som efter en årrække i udlandet har slået sig ned på Læsø og åbnet øens første papirforretning.I VIND er det Stig selv, der fortæller den fortsatte historie. Dermed opfylder han endelig sin gamle drøm om at skrive noget på papiret. Papirhandleren bliver forfatter. Det bliver en fortælling om en forvandling som menneske sammen med dem, der virkelig får betydning for hans videre liv.JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.
SAND er historien om den 50-årige Stig, der aldrig har gjort det godt for sig selv. Sådan tænker familien om ham. Skrivedrømme er aldrig blevet til virkelighed. Han arbejder i en papirforretning i London og ser ikke meget til sine nærmeste. En dag ringer hans mor og beder ham komme hjem for at hjælpe hende med at sælge familiens sommerhus på Læsø. Da Stig vender tilbage til Læsø, møder han igen den historie, som knytter sig til stedet. Men også nye muligheder for at begynde på en anden måde. Den sande historie om Stig er nemlig, at mødet med dem, han ellers havde forladt, nu kan ændre alt. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.
"Egils papir" af Jørgen Børglum Larsen er en samling noveller fra nutidens Nordjylland om en gruppe mennesker, der på forskelligvis ser på deres tilværelse og hvordan den har udviklet sig og skriver om det."Papir er sådan et skrøbeligt materiale. Derfor har det passet mig sådan. Sartere end noget anet af betydning. Papir er menneskets svageste materiale, og derfor valgte jeg det som mit. Og vi skriver det vigtigste, vi ved om, på papir. Den lille piges første, skæve bogstaver: >>FAR<<, >>MOR<<. Siden brevet fra sommerlejren. Og kærestebrevene. Nå, ingen skiver vel længere den slags. Ansøgninger, lånedokumenter, finansloven. Det hele står på papir. Og så har jeg allerede længe vidst, at papir ikke dur, fordi det kan krølles sammen og stoppes i ovnen. Det er det, jeg har set og alligevel ikke vil finde mig i."Jørgen Børglum Larsen (f. 1950) er en dansk forfatter og sognepræst. Jørgen Børglum Larsens forfatterskab beskæftiger sig med mødet mellem mennesker, virkelighed og mulighed, kærlighed og smerte, og gerne med Hjørringegnens barndomslandskab som kulisse for fortællingerne.
Det er sommer og Gunver er netop blevet løsladt fra fængslet efter hun har afsonet en dom for terrorisme. Hun lejer sig ind hos enkemanden Harald, der bor i en lille, nordjysk provinsby. Harald har levet et isoleret liv siden konens død, og Gunver bliver derfor en mulighed for ham for at vende tilbage til livet. Ved et tilfælde møder Gunver en gammel penneven fra London. Et møde, der vender op og ned på tilværelsen for dem alle tre.
Alt er jeg blevet er en samling fortællinger om mennesker, der alligevel er en historie værd. Fortællingerne lukker os indenfor i den moderne tilværelse, der spørger om meningen med livet og har sine etiske dilemmaer med store følelser som skyld, skam og sorg. Og her kommer vi vidt omkring fra den lille by til Chicago, for historierne kan foregå alle steder, hvor der er mennesker. I den længste fortælling møder vi præsten Jon, hvis tro og tvivl sættes på spil i mødet med den unge Nynne, der er mærket af sin fortid. Jon er parat til at gå langt. Men det er historiens fortæller også. Han har iagttaget det hele og fortæller nu løs. Og sådan handler det også om, hvad vi ser eller tror, og hvad der er virkelighed. Men livet rummer alligevel muligheder, så vi kan komme videre – med endnu en chance. Uddrag af bogen Nynne havde set sig en smule rådvild om, da hun ellers var nået ned til den rummelige gårdsplads, og kastanjerne allerede stod i knop, selv om foråret altså endnu lod vente på sig. Men de kastanjer vidner på deres egen måde om historien, har jeg tit tænkt. De står der endnu, på gårdspladsen, selv om alt det andet, jeg fortæller om, for længst bare er blevet historie. En hårtjavs faldt også ned over hendes ene øje, og hun viftede den bare væk med en hurtig finger. Nynnes finger med en hårtjavs. Der var fra begyndelsen egentlig allerede en stor vemodighed i hendes øjne. Jeg tror, Jon så det med det samme, og det kunne ikke være anderledes. Når man møder sådan et blik, er der ikke noget at gøre. Om forfatteren Jørgen Børglum Larsen, f. 1950 i Hjørring, er cand.theol. Han debuterede 1979 med digtsamlingen Det er her vi lever og har siden udgivet en række novellesamlinger, bl.a. Egils papir, og romanerne Vinterkøreplan og senest Den vrede pige (2012), som Berlingske Tidende kaldte ”en sand fornøjelse at følge”.
Den modne lektor Asger Christensen møder den betydeligt yngre skuespiller Lea Egå i forbindelse med en forestilling. Han føler sig med ét tilbage i en historie, han aldrig helt har kunnet slippe. Den går 40 år tilbage og har "den vrede pige", Astrid Egå, som omdrejningspunkt. Det viser sig, at Lea er Astrids datter. Historien med Astrid er slet ikke forbi. Nu sættes Asger igen i forbindelse med den gamle historie og alt det, der har forfulgt ham siden tiden med Astrid: skyld og tilgivelse, vrede og kærlighed. Og hans evindelige spørgsmål til tilværelsen: Er det muligt at begynde forfra?Det er en fortælling om fravær og nærvær i et menneskes liv. Astrids fravær har gjort det vanskeligt for Asger at være nærværende. Kan han gøre sig fri af den gamle historie og begynde forfra?Uddrag af bogenHan sad nu dér med sit evindelige spørgsmål. Ja, det spørgsmål, som i årevis havde forfulgt ham her på denne jord:Er det muligt at begynde forfra?Han sagde det ikke højt til hende. Nej, han holdt det for sig selv.Men er det muligt? Eller er det bare det, han ikke desto mindre har bygget hele sin hidtidige tilværelse på? Antagelsen af, at det er muligt at starte på en frisk? Eksistensens afgørende spørgsmål, tænkte han, men ikke uden en vis tvivl. Jo, Asger Christensen var faktisk adskillige gange i dette liv begyndt forfra. Var han ikke? Den ene gang efter den anden. Nye steder at bo, nye stillinger, dvs. nye skoler, nye forbindelser, venner, den slags. Ja, også ny kærlighed indimellem, kunne han klukkende føje til. Men stadig kun for sig selv. Jo, jo, det foregik alt sammen inde i ham selv, skønt den unge skuespiller Lea Egå nu sad over for ham her på en af byens mest foretrukne caféer. Men sådan var det jo blevet. Tilværelsen havde kastet ham lidt hid og did, var det ikke tilfældet?Om forfatterenJørgen Børglum Larsen er født 1950, cand.theol. og sognepræst i Svendborg. Han har skrevet en række digte, noveller og senest romanen Vinterkøreplan (1998) og novellesamlingen Skyggebokser (2009). Om den seneste bog skrev Kristeligt Dagblad: "Det er her, Jørgen Børglum Larsen viser sin mesterlighed: At ramme det, der ikke kan siges".
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.