Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Præsentation og gennemgang af 10 nye gudstjenesteformer samt replikker og analyser af selvsamme gudstjenester. Et værktøj til præsten i tiden. Gudstjenestelivet er under forandring. Folkekirken er gået fra at være monokulturel i sin gudstjenesteform med højmessen som den primære gudstjenesteform til at være diversitetskulturel i sit gudstjenesteliv. De nye gudstjenester skaber dermed rum for samtidsreligiøsitet. Sekulariseringen betyder ikke, at religionen mister sin betydning i samfundet – men at den finder nye, individuelle udtryk. Tendensen i de nye gudstjenesteformer er, at de trækker kropslige, sanselige, musikalske, kunstneriske og sproglige former med ind i kirkerummet, som også kan genfindes i samfundet generelt. Samtidig er de udtryk for, at den kristne tro ikke er statisk, men under fortsat forandring, og nye forskydninger og forståelser træder frem, ligesom nye gudstjenesteforsamlinger opstår. Jette Bendixen Rønkilde og Jørgen Demant har samlet 10 eksempler på nye gudstjenesteformer, hvor den enkelte præst, kirke- og kulturmedarbejder eller organist præsenterer og reflekterer over hver deres koncept. I anden del af bogen perspektiverer 10 fagpersoner de nye tendenser og bringer med udblik mod folk og samfund og tilbageblik mod tradition og historie analyser af, hvad det betyder, at gudstjenestelivet er under forandring.
Hvad vil de os i dag – Paulus, Peter, Johannes og Jakob? De skrev breve til deres tids menigheder, fordi de havde et vigtigt ærinde og noget at fortælle til folk i Efesos, Rom og Korinth. I kirken læses brevene op ved søndagens gudstjeneste, fordi de også har noget at sige i vores konkrete sammenhæng. Men hvad? Epistelklip er et forsøg på at folde paulusteksten ud. Stemmerne og genrerne er mange. Bogen er således en kreativ polyfoni, hvor modsætninger og brydninger tjener til at perspektivere tanken og talen om Gud. Præmissen er at tiden der er gået har skabt en afstand til teksten. Verden ser anderledes ud end på Paulus’ tid og det moderne menneske står midt i sit moderne liv og skal have hverdagen til at fungere og koderne og nøglerne til forståelsen af tilværelsen har ændret sig. Det kalder på en sproglig og teologisk nytolkning. Ambitionen er derfor at afsøge hvordan vi lever troens liv på vores sted ved at udskifte den sociale, kulturelle, økonomiske og religiøse ramme med nutidens, så epistlen bliver en replik til vores tid. Den mere dogmatiske læsning er således sat til side til fordel for en modig, skæv, fri, nysgerrig, æstetisk og eksistentiel læsning. Pressen skriver: Den nye bogudgivelse Epistelklip er en kreativ gendigtning af epistelteksterne til 1. tekstrække. Bogens legesyge udgangspunkt giver stof til eftertanke og inspiration til prædiken. - Kirke.dk ★★★★ Epistelklip er en lærd og vovet polyfoni, der ofte lykkes med at løfte Paulus og Bibelens øvrige brevskrivere ind i en 2018-virkelighed. - Kristeligt Dagblad En af de sidste mange års vigtigste udgivelser for prædikanter. - Præsteforeningens Blad Epistelklip er en spændende bog at gå på opdagelse i, man får vendt sine tanker og holdninger og bliver udfordret på de mange forskellige tilgange til epistelteksterne, og 'epistlen bliver en replik til vores tid'. - Kirkekultur.nu
15 præster, som dækker et bredt spektrum inden for Folkekirken, har i godt et år arbejdet intenst på at lave denne prædikenvejledning, som dækker hele kirkeåret.En redaktionsgruppe bestående af Leise Christensen, Ulla Morre Bidstrup, Peter Nejsum og Jørgen Demant har koordineret og redigeret de mange bidrag.Bogen vil være et nyttigt arbejdsredskab i præstens prædikenforberedelse. Til hver prædiketekst gives bl.a. bud på tekstens sammenhænge og muligheder og prædikenens udfoldelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.