Bøger af Jørgen-Frantz Jacobsen

"Færøerne. Natur og folk" er både en rejsebeskrivelse og en rejsehåndbog med nyttig viden om det meste fra Færøerne. Jørgen-Frantz Jacobsen beskriver det færøske folk og landets natur på en medrivende og åndfuld måde og gør de til tider tørre data, som vi kender fra traditionelle rejsebeskrivelser, levende for læseren.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Indlæst af Momolydbog skuespiller Helene Egelund. Barbara regnes for en af de bedste kærlighedsromaner på dansk.Den rummer på den ene side en livsglæde og livsgnist,og på den anden side en stor kærlighedssorg.I 1997 filmatiserede Nils Malmros romanen, hvor Helene spillede rollen som Barbaras veninde, Susanne.

Bogen "Nordiske kroniker" præsenterer en lang række kroniker omhandlende Norden. Teksterne arbejder blandt andet med forholdene landende imellem og sprogene i de forskellige lande.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Den dansk-færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsens skønlitterære forfatterskab er smalt, men enestående: Det rummer én roman på 222 sider. Denne roman er sådan en perle af en bog, at den har fået klassikerstatus i det 20. århundredes danske litteratur.

Forholdet mellem Danmark og Færøerne går mange hundreder af år tilbage i tiden. Den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen fortæller her om Færøernes historie, fra de første mennesker slog sig ned på øerne, om de stridigheder, der fandt sted mellem Danmark og Færøerne igennem tiden, og om forbindelsen mellem dansk og færøsk kultur. Bogen udkom første gang i 1927, og nogle af oplysningerne kan derfor være blevet modbevist af historikere sidenhen.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman ”Barbara” udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Trods sin unge alder har den smukke færøske præsteenke Barbara allerede måttet begrave to mænd. Da en ny præst kommer til øen fra Danmark, drages han af den erotiske ild, der brænder i Barbara, og som fortærer både hende og de mænd, der kommer i nærheden af hende. Den strenge præst har imidlertid svært ved at acceptere sin forelskelse i en så upassende og vild kvinde, og hans splittelse mellem sit troskab over for Gud og sin voldsomme tiltrækning af Barbara truer med at blive hans undergang."Barbara" er en klassiker inden for færøsk litteratur og er blevet oversat til mange sprog. I 1997 blev romanen filmatiseret af Nils Malmros.slxJørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Da præsten hr. Poul Aggersøe i 1700-tallet ankommer til Færøerne fra København, bliver han frarådet at gifte sig med den smukke enke Barbara, idet hendes følelser er stormende, men lige så ustadige som selve det hav, der omgiver den danske udpost.Ikke desto mindre forelsker Poul sig i hende, og de vælger at gifte sig. Men ikke længe efter ankommer en ung student fra København, og præsten føler, at hans forhold er truet.Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter, der skrev på dansk. Han var cand.mag. i historie og fransk fra Københavns universitet og døde som blot 37-årig af tuberkulose. Jacobsens berømmelse bygger hovedsageligt på romanen Barbara, som er hans første og eneste roman. Værket blev filmatiseret i 1997.

"Færøerne. Natur og folk" er både en rejsebeskrivelse og en rejsehåndbog med nyttig viden om det meste fra Færøerne. Jørgen-Frantz Jacobsen beskriver det færøske folk og landets natur på en medrivende og åndfuld måde og gør de til tider tørre data, som vi kender fra traditionelle rejsebeskrivelser, levende for læseren.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman ”Barbara” udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Bogen "Nordiske kroniker" præsenterer en lang række kroniker omhandlende Norden. Teksterne arbejder blandt andet med forholdene landene imellem og sprogene i de forskellige lande.Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Barbara udspiller sig på Færøerne i midten af 1700-tallet og anvender et kendt folkesagn, Beinta og Peder Arrheboe, som ramme. Romanen handler om den dobbelte præsteenke, som indfanger en tredje præst, der ellers er sendt til Færøerne for at reformere sin stand. Barbara svigter snart præsten til fordel for en ung økonomistuderende, men nu er det hendes tur til at blive svigtet. Idémæssige modsætninger væves ind i romanens personkonstellation; pietisme sættes op mod oplysningstid, og under det hele høres barokkens salmedigter Thomas Kingo; bogens arbejdstitel 'Far Verden – Far vel' refererer til Kingos salme „Keed af Verden, og kier ad Himmelen“. Konklusionen er ironisk, mere besk end munter: uanset hvilke motiver vi besmykker os med, så er vi inderst inde altid drevet af forfængelighed.Barbara er den frigjorte eros, som ikke kender til splittelsen mellem sjæl og legeme, men udfoldelsen af det erotiske livsprincip er ikke nok i længden, og en oplevelse af tomhed bemægtiger sig hende. Først da Barbara møder den økonomistuderende, fyldes hun af en længsel efter mere. Også han har et direkte, sanseligt forhold til det erotiske, uden at det dog betyder alt for ham. Nu konfronteres hun med flygtighedens barske vilkår og udsættes så at sige for sin egen medicin.Romanen er gennemsyret af erotik, men trods sin kropslighed er Barbara mere symbol end individ. Hun repræsenterer det lunefulde liv, hvor gavmildhed veksler med skuffelser, og håb slår om i desperation. Uberegnelighed er livets inderste væsen.(Dansk Litteraturs Historie)

"Barbara har dejlige skildringer af natur og folk på Færøerne ... spændende handling og rygende elskov." - Volmer Dissing, Søndags B.T.

"I skildringens centrum står den unge, skønne og farlige præsteenke Barbara, som allerede har to ægteskaber bag sig, og som øjeblikkelig besnærer den nye danske præst, der kommer til øen. Hun kan ikke gøre for, at hun udstråler en erotisk ild, der besætter mændene, og hun er lige så uskyldig, når hun selv tændes i brand og svigter sin nye mand, fordi en ny forelskelse griber hende med uimodståelig magt." – Otto Gelsted"Barbara er kort sagt ikke umoralsk, men amoralsk – et stykke vild natur, på samme tid ureflekteret, samvittighedsløs og troskyldig som et dyr ... Hun symboliserer livet, det gavmilde, men uberegnelige, hvis ubekymrede luner og nykker vi alle er underkastet." – William Heinesen