Bøger af Jørgen Henrik Jensen

Da Ebbe Thomsen i 1913 fik hyre på et skib i indenrigsfart, havde han ingen anelse om, at det blev starten på et langt liv med en udenlandsk maritim karriere. Hans oplevelser ude i Stillehavet er beretningen om dæksdrengen fra Kolding, der som ung blev drevet af eventyrlyst, videbegær og ikke mindst af den kærlighed, han mødte på Samoa midt i Polynesien.Da han for første gang ankom til hovedstaden Apia, vidste han, at hans skæbne var beseglet. Det var her, han ville leve resten af sine dage.Ved første øjekast lignede det hele en naturperle i skønhed helt uden sidestykke. Det skulle dog snart vise sig, at der under overfladen lå stærke altødelæggende naturkræfter og lurede. Til søs uddannede Ebbe sig til matros, styrmand, telegrafist og navigatør. Hans ansættelse på amerikanske handelsskibe og flair for tal og handel berigede ham også med en maritim handelsuddannelse. 2. verdenskrig satte en brat stopper for en ellers lovende karriere i Polynesien. Skæbnen ville, at Ebbe ufrivilligt måtte foretage et stort karriereskift. Skiftet resulterede i, at han endte som politidirektør. Kærligheden til Polynesien og hans nye familie fjernede aldrig længslen hjem til Danmark. Savnet af hans danske familie fremgår af de mange års brevudveksling. De fleste af brevene hjem til familien blev af sikkerhedshensyn under 2. Verdenskrig gemt i et chartek. De blev først fundet i 1998 og er baggrunden for, at Ebbe Thomsens historie nu kan fortælles. Ebbe Thomsen er forfatterens grandonkel, og det var i et arvet møbel, at brevene dukkede op.

Da Grethe som 70-årig i en arvesag fra Polynesien fik behov for at dokumentere, hvem hun var, kunne hun ikke. På dåbsattesten var hendes moder et journalnummer og faderen ukendt. I det offentlige var hun registreret med sit kælenavn, og bindeleddet til hendes familie havde hun ikke.Som voksen var hun vellidt i sin omgangskreds og var kendt for sit sprudlende humør. Kun få kendte til hendes hemmelighed om de forfærdelige barndomsår.Som lille drømte hun sig ofte væk til sin fjerne onkel på Samoa. Hun ville så gerne besøge ham. Som voksen fortsatte drømmen, næret af utallige breve, og endte med at blive til virkelighed.Grethe er min moder, og jeg har altid vidst, at hun havde haft en meget barsk barndom. Kun sjældent røbede hun noget, og altid kun i små doser om, hvad hun havde været igennem. Hun fortalte aldrig hele historien. Det gjorde for ondt.Da hun som 70-årig brød grædende sammen, kom der en del mere. Nok til, at jeg kunne sammenfatte historien om hendes opvækst. Mod alle odds blev hendes liv alligevel fantastisk.Jeg skulle selv være 70, før jeg skrev bogen. Det blev ikke uden tårer.