Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der er igen bud efter detektiverne Mika Månvind og Valdemar Hoff. Her i 1800-tallets Stockholm kræves både snuhed og mod, når detektiven pludselig befinder sig lidt for tæt på begivenhederne. Mens Mika passer sine pligter på Allmänna Børnehjem, flokkes tilskuerne på byens gader omkring en populær forestilling med en knivkaster. Blandt dem er to af de andre forældreløse børn, som pjækker fra skole. Da Mika senere finder en snusdåse hos en af dem, vækkes hendes mistanke om, at de er blandet ind i noget, der er langt farligere, end de selv aner. Men inden Mika får set sig om, ender hun selv med at blive anklaget for en forbrydelse, hun ikke har begået. Med hjælp fra sin makker Valdemar Hoff forsøger hun at samle trådene, og langsomt går det op for dem, at de står over for en særligt snedig modstander. Undervejs kommer Mika i tvivl om, hvem der er ven, og hvem der er fjende. En tvivl, der næsten ender med at koste hende livet … I et kapløb med tiden kommer de vidt omkring, lige fra byens mere dunkle sider og til selskab på det fornemme Ridderhuset. Om forfatteren:Johan Rundberg (f. 1973) er forfatter og bosat i Stockholm. Han har skrevet en række børne- og billedbøger for 9-12-årige. For sin første bog om detektivmakkerparret Månvind og Hoff, ”Natteravnen” (dansk udg. 2022), modtog Johan Rundberg flere litterære priser.
Der er dømt ægte Sherlock Holmes-stemning i Johan Rundbergs fængslende og velskrevne serie om det umage detektivmakkerpar Månvind og Hoff i 1880’ernes Stockholm. Vinteren holder Stockholm i et jerngreb, og på børnehjemmet i Drottninggatan kniber det med at skaffe mad og brænde nok til at holde sulten og kulden fra døren. 11-årige Mika har boet her hele sit liv. For at kunne overleve i 1800-tallets barske Stockholm har hun udviklet et stærkt overlevelsesinstinkt og en ualmindelig skarp sans for detaljer. Denne evne kommer hende til gode, da der en nat afleveres et spædbarn til børnehjemmet af en skrækslagen ung mand. Samme nat er der blevet begået et mord, og Mika bliver bedt om at give et signalement af manden til politiet. Hendes iagttagelser får kriminalkommissær Hoff til at bide mærke i hendes detektiviske talent, og snart hvirvles Mika ind i en mørk og dyster mordsag. Farerne lurer alle vegne, men Mika har ben i næsen og et hjerte, der banker for retfærdighed. Natteravnen er en medrivende og begavet detektivroman med et sprudlende persongalleri. Fortalt med både historisk indlevelse og et usædvanligt sprogligt overskud. Om forfatteren:Johan Rundberg (f. 1973) er forfatter og bosat i Stockholm. Han har skrevet en række børne- og billedbøger for de 9-12-årige. Johan Rundberg modtog for Natteravnen både Augustprisen 2021 for bedste børne- og ungdomsbog, Crimetime Awards pris for bedste børnekrimi samt Barnens Romanpris 2021 i kategorien Årets spændingsbog.
Pigen keder sig. Der er ingen at lege med. Far og Søster har travlt med andre ting.Udenfor er der tomt og stille. Men så finder pigen brædder, søm og hammer frem og begynder at bygge.Byggeriet vil dog ikke rigtigt blive til det, Pigen vil have det til at være.Da hun endelig har besluttet sig for, at det er en hule, viser byggeriet sig at være en vennefælde, for pludselig sidder der en sød dreng i hulen. Han slutter sig til Pigens byggeprojekt – og sammen er der ingen grænser for, hvad de kan.Lix: 14
Stilfærdig og fin historie om kreativitet og venskab – og om hvordan det, at gøre én ting pludselig kan føre noget helt andet med sig. Måske endda den ven, man ønsker sig.Pigen keder sig. Der er ingen at lege med. Far og Søster har travlt med andre ting.Udenfor er der tomt og stille. Men så finder pigen brædder, søm og hammer frem og begynder at bygge. Byggeriet vil dog ikke rigtigt blive til det, Pigen vil have det til at være. Da hun endelig har besluttet sig for, at det er en hule, viser byggeriet sig at være en vennefælde, for pludselig sidder der en sød dreng i hulen. Han slutter sig til Pigens byggeprojekt – og sammen er der ingen grænser for, hvad de kan.Bogen har lix 16 og kan enten læses selvstændigt i indskolingens ældste klasser eller anvendes til højtlæsning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.