Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Johannes Fibiger

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Digital fabrikation og designprocesser i FabLab
    af Johannes Fibiger, Hanne Voldborg Andersen, Mads Bo-Kristensen, mfl.
    291,95 kr.

    Hvordan tilrettelægger vi som undervisere et læringsmiljø, hvor konstruktion med digitale teknologier sættes i spil, så eleverne bevæger sig fra at være passive konsumenter af teknologi til at kunne anvende den kreativt, kritisk og problemløsende? Og hvordan gør vi det, samtidig med at vi gennemfører en undervisning, der har fokus på opnåelse af faglige mål? Det gives der konkrete eksempler på i antologien Lærer under designprocesser. Forfatterne har arbejdet med FabLab@SCHOOLdk-projektet enten som lærere, FabLab-ledere, konsulenter, koordinatorer, skoleledere eller undervisere ved læreruddannelsen. I kapitlerne sætter de ord på, hvad de har lært af forløbet, de giver deres overvejelser over betydningen af designtilgangen i undervisning videre, og som læser kommer man derved helt tæt på underviserrollen i et læringsmiljø præget af design og teknologi. Bogen består af tre dele: 1. Designprocessen i undervisningen 2. Teknologi og læringsmiljøer i skolen 3. Kulturforandringer i skolen og på professionsuddannelserne Den første del følger faserne i designcirklen, den anden del tager et metaperspektiv på opbygningen af læringsmiljøer i skolen, og den tredje ser fremad på perspektiverne for de mulige kulturforandringer i morgendagens skole. Titlen - 'Lærer under designprocesser' - rummer en tvetydighed, nemlig at man både udvikler lærerrollen og læringssituationen, når man arbejder med designprocesser og konstruktion med digitale teknologier. Derfor bidrager bogens kapitler også med overvejelser over de ændringer i adfærd hos lærer og elever, som læringsmiljøet lægger op til, og som hermed udfordrer den gældende undervisningspraksis.Omtale af bogen'Det er en interessant udgivelse for undervisere, som ønsker at udfordre deres undervisningspraksis. Skolen er i evig forandring og udvikling, hvilket denne udgivelse er et tydeligt eksempel på.' - Lektørudtalelse, Dansk bibliotekscenter Bidragyderne har formået at skabe et helstøbt koncept, hvor de forskellige indlæg er afstemt og bygger oven på hinanden. (…) Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis du ønsker at arbejde med at stilladsere designprocesser, hvor den lærende er i centrum. - Af Kristian Nøhr Jensen i Folkeskolen

  • - Det narratives betydning for elevens oplevelse, forståelse og dannelse
    af Johannes Fibiger, Peter Brodersen, Bettina Perregaard, mfl.
    207,95 kr.

    Bogen fokuserer på undervisning, hvor narrativer har en fremtrædende plads. Fortæl er for lærere og undervisere, der vil begrunde og konkretisere, hvordan det narrative kan sættes i spil i klassen, i værkstedet og i auditoriet.Bogen peger på fire overordnede måder, hvor elevernes arbejde har et narrativt omdrejningspunkt: Eleverne møder narrativer gennem lærerfortællinger eller gennem materiale i bøger, film eller computerspil – her lærer de af narrativer i et værk Eleverne producerer selv, de fortæller noget mundtligt, skriftligt eller billedligt – her lærer de gennem narrativer Eleverne forholder sig til narrativer om kulturelle temaer, som de genkender og reflekterer over – her lærer de at forholde sig kritisk til betydningen af kulturelle narrativer i samfundet Eleverne arbejder med fagbegreber om den narrative organisering af teksters opbygning – her lærer de at analysere og kontekstualisere narrativer.

  • - Medieret undervisning i et aktør-netværksperspektiv
    af Johannes Fibiger
    67,95 kr.

    Et filter er noget, man enten ser igennem, eller som filtrerer noget, fx vand eller kaffe. Vi oplever en stor del af virkeligheden medieret, dvs. at den gengivne verden har været gennem usynlige, men formaterende filtre. Hvis noget er filtret ind, skifter betydningen. For så taler vi pludselig i garnmetaforer, hvor tråde mødes og netværker har knudepunkter. Denne bog betjener sig af begge betydninger og en tredje, nemlig infiltration. Det sidste kan enten betyder, at ens muskler er låste i nakken, eller at man har infiltreret fjenden. Også disse betydninger er med, for vi er filtret ind i teknologi fra morgen til aften, fra skole over arbejde til fritid. Og den gør noget ved os, samtidig med at den er svær at vriste sig fri af.Det afgørende projekt for denne bog er at løsne knuderne og filtre trådene ud for at forstå, hvordan teknologi hænger sammen med mennesker i netværk, hvor mennesker og teknik ikke er modsætninger, men integrerede i hinanden. Bogens kapitler er tematisk ordnede, men er vinkler på samme problemstilling: Hvad gør vi med it, og hvad gør den ved os? Målet er ikke at udtømme emnet eller hævde, at her er sandheden om medieret undervisning. Tværtimod. Målet er at forstyrre vanetænkningen og forstå undervisningens økosystemer i en stærkt forandret verden.Vinder af Lærebogsprisen 2016

  • af Johannes Fibiger
    232,95 kr.

    Sagprosaens mønstre er elevernes opslagsbog. Bogen giver i overskuelig form et grundigt overblik over den mangfoldighed af genrer, de faktiske tekster formidles i. Sagprosaens mønstre behandler de klassiske sagprosagenrer, fx avisartikler og reklamer, og de nyere genrer som dokumentar, reality og e-tekster. Hver gennemgang af de enkelte genrer munder ud i en analysemodel, der kan bruges som udgangspunkt for det konkrete tekstarbejde.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.