Bøger af Johannes Jørgensen

Vandet risler med sagte Lyd;til Dans langt borte de spille. Bag sorte Grene staar Nymaanens Spyd.Natten er klar og stille.Arkturus skælver i maanegraa Luft,og Trækfuglestemmer klage. Mit Hjærte beruses af Minders Duftog Drømme fra henfarne Dage.O drømmende Hjærte, o Liv, der foer hen!o Stjærner, der opad mig vinker!End har jeg mit Hjem og min Sjæl igen,og endnu Arkturus blinker.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Bernadette (Marie-Bernarde) Soubirous (1844 – 1879) var fransk helgeninde, som Jomfru Maria ifølge legenden åbenbarede sig for i en grotte ved Lourdes. Johannes Jørgensen rejste til miraklernes by Lourdes i 1909 og fortæller, med udgangspunkt i sin rejse, Bernadettes historie.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Den yderste dag" er Johannes Jørgensens fortælling om en døende kunstnersjæl og en eksistentiel krise som er dyb og mørk som dagene i november. Niels Graff opdager at hans gamle ven, Ole Jastrau, ligger for døden i Italien, alene og forladt. Han mindes hvordan de to sammen udfoldede deres kunstneriske evner og levede som unge digtere og hvordan livet har formet de to venners skæbner så forskelligt.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Katolske helgener og missionærers biografier og levnedsbeskrivelser havde Johannes Jørgensens hovedinteresse i den sene del af hans omfattende forfatterskab.I "En apostel" portrætterer Jørgensen den berømte flamske missionær og præst Joseph de Veuster, kaldet Fader Damien (1840-89). Veuster viede sit liv til de spedalske på den hawaiianske ø Molokai, hvor de var blevet sendt i isolation. Uheldigvis blev Veuster selv smittet og døde – som "godgørenhedens martyr". I 2009 blev han udråbt til helgen af Pave Benedict XVI.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

På baggrund af et stort kildemateriale skabte Johannes Jørgensen denne omfattende helgenbiografi om Den hellige Katerina af Siena. Han skrev den kun få hundrede skridt fra, hvor den karismatiske kvinde i sin tid voksede op og boede, som den viljestærke, magtfulde og rettroende kvinde hun varForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Fra det sydligste Italien til spidsen af Danmark – 1906 tværs gennem støvlen og op til hatten, hvor havene skilles.Johannes Jørgensen tager i "Fra Vesuv til Skagen" ud på eventyr og undersøger emner som tro, nøje og byernes lokale berømtheder som katolske helgenfigurer.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Alvernerbjerget er kendt som det bjerg, hvor den hellige Frans af Assisi opdagede sine stigmasår. Mellem 1912 og 1915 rejste den praktiserende katolik og danske forfatter Johannes Jørgensen til Italien og samlede sine indtryk og levende beretninger om franciskanermunkene, katolske messer og processioner og ikke mindst det betagende Italien i bogen "Alvernerbjerget".Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Den hellige Birgitta – den svenske enke i det 14. århundrede – er en fængslende kvindeskikkelse; på en gang kvinde, hustru, moder og helgeninde. Hun fik stor indflydelse i den katolske kirke og i afslutningen af pavernes pomp og pragt-landflygtighed i Avignon. Med stor detaljerigdom og indlevelse skriver Johannes Jørgensen sig i sin tredje store helgenbiografi og portrætterer Birgitta fra de første spæde skridt i Sverige til den modige og modne kvinde lægger sit tidligere liv bag sig og begiver sig på rejse i troen – og til Rom. En rejse i troen på askesen og på de åbenbaringer, der førte an på hendes vej.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Fortællingen "Forårssagn" var den første i en række af små romaner, der gjorde Johannes Jørgensen til en af samtidens mest læste forfattere. De enkeltstående romaner kan læses for sig. Men ved afslutningen af den femte og sidste bog er dannelsessporet brudt igennem og tegner tydeligt udviklingen i en ung mands liv fra ungdommens første forelskelse til den tidlige manddoms skuffelse over den frie kærligheds fremmedgørende seksualitet.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Jeg kender Haarets Guld og Øjets Blaaog Oliegrenen, der om Panen laa,og Kappen, der er grøn som Foraars-Enge.Ak, er det dig, jeg i min Ungdom saae, som kommer til mig i mit sidste Blund, naar svimmel over Dødens Dyb jeg hænger?Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Johannes Jørgensens rejsebog BEURON er fra året 1896: Året, hvor Jørgensen konverterede til katolicismen. Beuron er navnet på det kloster, hvor katolikken Jan Verkade levede og malede som munk. Jørgensen besøgte ham i sommeren 1894, holdt det ikke ud og flygtede efter et døgn. I 1896 kom han tilbage og blev i fjorten dage – og troen flyttede sig ikke resten af livet.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Den danske digter Johannes Jørgensen portrætterer i "Goethe bogen" den store tyske digter i hans ungdom og ungdomsforelskelser. Værket er fremkommet på baggrund af en inspirationsrejse, Johannes Jørgensen foretog i det romantiske Tyskland. Tonen er journalistisk og ligger godt i tråd med datidens "moderne gennembrud".Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Den hellige Birgitta – den svenske enke i det 14. århundrede – er en fængslende kvindeskikkelse; på en gang kvinde, hustru, moder og helgeninde. Hun fik stor indflydelse i den katolske kirke og i afslutningen af pavernes pomp og pragt-landflygtighed i Avignon. Med stor detaljerigdom og indlevelse skriver Johannes Jørgensen sig i sin tredje store helgenbiografi og portrætterer Birgitta fra de første spæde skridt i Sverige til den modige og modne kvinde lægger sit tidligere liv bag sig og begiver sig på rejse i troen – og til Rom. En rejse i troen på askesen og på de åbenbaringer, der førte an på hendes vej.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Vers" er Johannes Jørgensens debut; hans første digtsamling, som han skrev, da han var 21. Særligt stærkt står skildringen af menneskets frustration over ikke at kunne forene sin egen kønsdrift med dets samtidige religiøse behov; det kødelige og det åndelige liv i uskøn og forstyrrende sameksistens. Johannes Jørgensen blev selv omvendt til katolik i 1896 og befandt sig godt ved at underkaste sig en absolut autoritet.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Essays" er en diskussion af det moderne gennembruds individuelle lykkebegreb, som Johannes kasserede. I "Essays" påviser han en litterær tendens i modsat retning af Georg Brandes' hovedstrømninger; en symbolistisk tendens og en dyb mening i verden.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Kære Hans!Du skal ikke blive bange, naar du faar dette Brev, og naar du ser, at jeg ikke er i Huset. Jeg har hverken begaaet Selvmord, ej heller er jeg løbet bort med nogen anden Mand. Jeg er blot rejst - rejst hjem, hvor jeg er kommen fra - for ikke længere at staa din Lykke i Vejen."Sådan lyder begyndelsen på det brev, forfatteren Hans Bjerres kone har efterladt ham. Og en tid med store spørgsmål tager fat i ham: Hvem er han i grunden, Hans Bjerre? God, ond, vis, en dåre? Og Eva, alle kvinders moder, hvem er hun? En stille beretning med kristne undertoner om en mand og en kvinde, hovmod og fald.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Hjemve" afslutter den række af små romaner, der gjorde Johannes Jørgensen til en af samtidens mest læste forfattere. De enkeltstående romaner kan kan læses hver for sig, men ved afslutningen af den femte og sidste bog er dannelsessporet brudt igennem og tegner tydeligt udviklingen i en ung mands liv fra ungdommens første forelskelse til den tidlige manddoms skuffelse over den frie kærligheds fremmedgørende seksualitet.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Men for den, der kunde have været som Blomsten, der kun døer for at sætte Frugt, er det bittert at være bleven som Græsset - Græsset, der grønnes og gror og visner, unyttigt og goldt ...To noveller om at finde mening med livet og om at stræbe efter mere end blot almindelig eksistens. Novellesamlingen indeholder "Græs" og "Den hvide dør".Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Johannes Jørgensen var stærkt optaget af Italien, og hans første rejse dertil blev hurtigt fulgt op af flere. Han var fascineret af den hellige Frans af Assisi og dennes tanker om fattigdom og fromhed - noget han også stødte på i den fattige italienske bondebefolkning, hvor fromheden var en integreret del af en simpel livsførelse. "I det Høje" (1908) er et resultat af en sådan rejse og blev en populær rejseskildring.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom forfatterne Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen. Det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i den katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Den gamle adressebog duede ikke mere – jeg måtte anskaffe en ny. Den gamle er meget smuk – den var købt hos papirhandleren på Piazza Signoria i Florens og var indbundet i blåt læder med påtrykte gyldne snørkler. Det er mange år siden, jeg købte den – og en dag nu for nylig opdagede jeg, at den var næsten ubrugelig. Af de adresser, som fyldte de fleste sider, var mange efterhånden markerede med et kors – og mange andre var blevet unyttige ..."Historierne fra forfatteren Johannes Jørgensens liv i Italien og minder om Norden bidrager til hans interessante biografi – og forfører med sine narrativer og associationsrækker.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

"Det er forbudt vore Brøde i det tabte Land at hejse Dannebroge. Men i Hjærterne dernede lyser de danske Farver renere og klarere end noget andet Steds og maner ind over Grænsen: "Hold Danmarks Flag og Danmarks Navn i Ære, saa vi aldrig skal behøve at skamme os ved Jer."Sådan lyder det i Johannes Jørgensens rejseberetning i starten af det 20. århundrede fra det tyske Sønderjylland. Bogen giver et unikt indblik i en svunden tid set med samtidens øjne.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Lignelser" er Johannes Jørgensens kristne fortællinger om almengyldige eksistensspørgsmål, stadig aktuelle, selv om de blev nedfældet i 1898 – og fulde af stemningsfulde naturbeskrivelser, som Johannes Jørgensen var en mester i.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

"Jeg sad ved mit Vindue og saa ud i Stjærnenatten. Og Billedet af mig selv - Billedet fra Spejlet imorges - dukkede frem paany, og jeg saae mig selv i min Samvittigheds ubønhørlige Spejl, saae mig selv som aldrig før denne Dag og fyldtes af Rædsel over mit eget Aasyn.""Sommer" svinger fra realisme over i symbolisme. Centralt hos hovedpersonen ses en fremmedhedsfølelse, en hjemve og følelsen af at være spærret inde i sine egne sanser.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

I år 1355 er købmanden Giovanni Columbini er købmand i Siena, da læsningen af biografien om Mary af Egypten får ham til at konvertere til katolicismen. Fra den ene dag til den anden ifører han sig tiggerklæder, beder og hengiver sig til sin tro – han besøger hospitaler, passer syge og åbner sit hjem for de trængende. I 1360 stifter han Jesuitter-ordenen i Siena og får tilkæmpet selveste paven Urban Vs anerkendelse af ordenen i 1367."I den hellige ild. En legende fra det gamle Siena" fortæller Johannes Jørgensen konvertittens historie.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Otte fortællinger har Johannes Jørgensen samlet i "Joakims hjemkomst", der er lignelser og Bibel-fortællinger med overraskende vendinger. For vil den fortabte søn Joakim egentlig tilbage i sin faders favn?Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Hvornår er troen ægte? Hvad adskiller menneskets fascination af det guddommeligt æstetiske fra den egentlige selvopofrelse? I "Omvendelse" diskuterer digteren Johannes Jørgensen i en række essays det moderne menneskes frihedstrang og selviskhed kontra ægte hengivelse til troen.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Livets træ" indgår i den række af små romaner, der gjorde Johannes Jørgensen til en af samtidens mest læste forfattere. De enkeltstående romaner kan kan læses hver for sig. Men ved afslutningen af den femte og sidste bog er dannelsessporet brudt og tegner tydeligt udviklingen i en ung mands liv fra ungdommens første forelskelse til den tidlige manddoms skuffelse over den frie kærligheds fremmedgørende seksualitet.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Overgangen fra moderne, radikal Brandes-tænker til konverteret, rettroende katolik betegner den mest interessante i forfatteren og digteren Johannes Jørgensens liv. Og intet sted er den bedre dokumenteret end i Johannes Jørgensens breve til vennen og digteren Viggo Stuckenberg. Brevene giver indblik i årene 1887 til 1898 – åbner forfatterskabet, giver et indblik i hans læsning og præsenterer den litterære kreds, han tilhørte. Og tilbage står de som et monument over en svunden ungdom og Jørgensens skrivestil.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Min livsanskuelse" beskriver Johannes Jørgensens vej til troen og katolicismen og afsmagen for det moderne menneske. Bogen er en nedskrift af et foredrag ved samme navn, som Jørgensen gav på Den katholske Højskole i København den 14. januar 1913 og fjorten dage senere i Studenterforeningen.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

"Helvedfjender" er Johannes Jørgensens 14 essays til forsvar for indre mission, i hvis kredse han havde fundet et ståsted. I disse polemiske essays går Jørgensen i krig mod de danske dagblades meningsdannelse og direkte i rette med den danske anmelderstab i efterskriftet. Det var blandt andet essaysamlinger som "Helvedfjender", der gav den unge Jørgensen sin outsiderposition i de danske journalist- og kulturkredse mod slutningen af det 19. århundrede.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.