Bøger af John Klausen

Professionelle i velfærdsstaten præsenterer de teorier og begreber, der er relevante for at forstå den rolle, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger spiller i velfærdsstaten og den offentlige sektor, og de vilkår, disse professionelle arbejder under. Der sættes fokus på følgende temaer: · Velfærdsstaten og de professionelle · Styringen af de professionelle i velfærdsstaten · De professionelle og deres opgaver · Det tværprofessionelle samarbejde · Magtforholdet mellem professionel og borger · Ledelse af de professionelle Bogen er skrevet som undervisningsbog, og teorier og begreber er illustreret med praktiske eksempler. Hvert kapitel er også suppleret med en række arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i undervisningen. Bogen henvender sig til professionsbachelor- og masterstuderende samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område.

Kommunal økonomisk styring – på det sociale område retter fokus mod den økonomiske styring, der finder sted i kommunerne, og som i høj grad er påvirket af den statslige styring af kommunerne. Der introduceres til styringen af hele den offentlige sektor, til de styringsrationaler, der ligger til grund for de anvendte styreformer, samt fordelingen af opgaver og økonomiske byrder mellem stat og kommuner. Desuden fokuseres der på kommunernes interne økonomiske styringsredskaber såsom budgetter, mål- og rammestyring, BUM-modeller og kontrakter. De afsluttende kapitler omhandler datagrundlaget for den økonomiske styring samt implementering af de politiske beslutninger. Bogen retter sig primært mod grund- og diplomuddannelserne for socialrådgivere, men kan også anvendes på de øvrige sociale og pædagogiske mellemlange videregående uddannelser. Bogens forfattere er alle lektorer i samfundsvidenskab ved landets socialrådgiveruddannelser.

Bogens formål er at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet. Bogen vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området. Bogen vil ligeledes være relevant i undervisningssammenhæng. Bogen behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der beskæftiger sig med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning inden for området udsatte børn og unge

Målet med Socialret er at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet. Bogen vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området. Bogen vil ligeledes være relevant i undervisningssammenhæng.Socialret behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale jobcentre og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget i jobcentrene og dels de rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning inden for forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.BOGENS FORFATTERE er lektor, ph.d. John Klausen, lektor, ph.d. Trine Schultz og lektor Nina von Hielmcrone. Alle tre forfattere er ansat ved Juridisk Institut på Aalborguniversitet og har gennem en lang årrække forsket og undervist inden for det socialretligeområde.

Personer med begrænsninger i arbejdsevnen kan få tilbud om revalidering i form af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, hvis dette er nødvendig for at kunne fastholdes eller komme ind på arbejdsmarkedet. Kommunen skal give tilbud om revalidering, når andre erhvervsrettede aktiviteter ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Bogen gennemgår systematisk retsgrundlaget for revalidering og vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andremedsærlig interesse for revalideringsområdet.Bogen behandler ikke alene de relevante bestemmelser i aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven men tager udgangspunkt i de forskellige faser i et sagsforløb for derigennem at give et bredere indblik i samspillet med den tilgrænsende lovgivning. Reglerne for revalidering er også relevante, når der behandles sager om bl.a. kontanthjælp og sygedagpenge, ligesom mulighederne for revalidering har afgørende betydning, når der skal træffes afgørelse om berettigelse til fleksjob eller førtidspension.

Djøf forlags lovsamlinger er specielt udarbejdet til studerende. Lovsamlingerne indeholder love og regler, der anvendes i undervisningen og er derfor et uundværligt værk gennem studierne. Alle love er konsolideret med seneste ændringer pr. 1. august 2024. Lovsamling - Socialret 2024 dækker det socialretlige område og indeholder bl.a. centrale socialretlige love, konventioner og forordninger: Aktivlov Barnets lov Beskæftigelsesindsatslov Beskæftigelsesorganiseringslov Børnekonventionen Forordning (EU) nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU Forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger Handicapkompensationslov Handicapkonventionen Integrationslov Menneskerettighedskonvention Retssikkerhedslov Servicelov Socialtilsynslov Stofmisbrugslov (tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling) Sygedagpengelov Ungdomskriminalitetslov Voksenansvarslov.

Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger. Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«. Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler. Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager. Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.

Formålet med denne 3. udgave er som i tidligere udgaver at give en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration af børne- og ungeområdet, der afspejler en række centrale socialretlige problemstillinger. Siden sidste udgave er barnets lov trådt i kraft, hvilket betyder, at reglerne om sociale indsatser overfor børn, unge og deres familier, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser er udskilt fra serviceloven og placeret i en ny særskilt hovedlov. En lang række bestemmelser videreføres fra serviceloven til barnets lov, men nye bestemmelser er kommet til, med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen i kommunerne tager udgangspunkt i et »tidssvarende børnesyn«, hvor »børnene sættes først«. Dette har givet anledning til at foretage en gennemgående revision af bogen – og samtidig har vi ønsket at begrænse omfanget af fremstillingen. Derfor er kapitlerne om magtanvendelse under anbringelsen og finansiering m.v. udgået og indarbejdet i øvrige relevante kapitler. Bogens ærinde er med udgangspunkt i de socialretlige regler at bidrage til en samlet fremstilling af de relevante lovområder, herunder tillige tværgående principper og regler. Derfor behandles den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale børn og unge-forvaltninger, og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget med sager vedr. udsatte børn og unge, og dels af rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sådanne sager. Bogen kan endvidere anvendes som opslagsbog for børne- og ungerådgivere, andre sagsbehandlere og rådgivere og andre med særlig interesse for området. Ligeledes er bogen relevant i undervisningssammenhæng.

Retssikkerhedsloven indeholder en række regler om, hvordan myndighederneskal behandle sager på det sociale område. Der er lagt vægt på borgernes retssikkerhedog på, at de får mulighed for aktivt at medvirke og få indflydelse,når myndighederne behandler deres sag. Der skal også lægges vægt på, atborgerne får en helhedsorienteret sammenhængende hjælp, hvor administrationener særlig opmærksom på en tidlig forebyggende indsats.Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Denindeholder regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt om statistikog analyse m.v.Retssikkerhedsloven supplerer de generelle regler for sagsbehandling ogoffentlig forvaltning, som findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven, databeskyttelsesforordningenog databeskyttelsesloven og den kommunale styrelseslov.Nogle af reglerne i retssikkerhedsloven bygger på principperne omgod forvaltningsskik og den almindelige forvaltningsret.Loven er relevant for behandlingen af et meget stort antal sager både i førsteinstans og ved klagebehandling.

Retssikkerhedsloven indeholder regler om, hvordan myndighederne skal behandle sager på det sociale område. Herudover er strukturen for de sociale myndigheder fastlagt i loven. Den indeholder endvidere regler om myndighedernes ansvar, sammensætning samt statistik og analyse mv.Retssikkerhedsloven blev indført i 1998 og er ændret mere end 100 gange. Kommentaren er ajourført t.o.m. februar 2022. Lovkommentaren vil være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med både generelle spørgsmål om tilrettelæggelsen af sagsbehandling mv. og i forbindelse med konkrete spørgsmål om lovens anvendelse i enkeltsager.

Socialret - Forsørgelse og beskæftigelse giver en systematisk gennemgang af retsgrundlaget for kommunernes administration på forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.Socialret vil kunne anvendes som opslagsbog for sagsbehandlere, rådgivere og andre med særlig interesse for området samt være relevant i undervisningssammenhæng. Socialret behandler den lovgivning, som har relation til opgaverne i de kommunale jobcentre og dermed den lovgivning, der må forudsættes bekendt dels af medarbejdere, der er beskæftiget i jobcentrene og dels de rådgivere og andre, der varetager opgaver i forbindelse med sager, der har været behandlet i den kommunale forvaltning indenfor forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.

Sygedagpenge er en af de centrale ydelser i det danske forsørgelses- og beskæftigelsessystem.Denne fremstilling tilsigter at klarlægge de mange tvivlsspørgsmål, som sygedagpengeloven giver anledning til, og at sammenfatte forarbejder, administrative forskrifter og praksis på sygedagpengelovens område. Arbejdet med fremstillingen er afsluttet i september 2020 og der er ikke medtaget materiale derefter.Bogens forfatter er professor (mso), ph.d. John Klausen, som er ansat ved Juridisk Institut på Aalborg universitet.

Sygedagpenge er en af de centrale ydelser i det danske forsørgelses- og beskæftigelsessystem. Denne fremstilling tilsigter at klarlægge de mange tvivlsspørgsmål, som sygedagpengeloven giver anledning til, og at sammenfatte forarbejder, administrative forskrifter og praksis på sygedagpengelovens område. Arbejdet med fremstillingen er afsluttet i september 2020 og der er ikke medtaget materiale derefter. Bogens forfatter er professor (mso), ph.d. John Klausen, som er ansat ved Juridisk Institut på Aalborg universitet.