Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En perspektivrig indføring i begrebet om livsverdenen. Bogen indbefatter en grundig læsning af tre centrale moderne sociologers teorier: Habermas’ teori om den kommunikative handlen, Luhmanns systemteori og Giddens’ strukturationsteori. John Mortensen udskiller og diskuterer de tre teoretikeres relationer til fænomenologien.Gennem hele sit liv arbejdede John Mortensen på en omfattende gen- og nytænkning af fænomenologien. Han loddede dens potentiale for kritisk samfundsvidenskab og konkluderede, at fænomenologien nødvendigvis må stå i centrum for enhver samfundsvidenskab.Som John Mortensen sagde:»’You don’t need a weatherman to know which way the wind blows! Man skal stole på sine egne sanser og kunne forstå dem. Vi må være tendenslæsere og varselstydere, der har modet til at stå frem og gribe ind«.I bogens efterskrift sætter Birger Steen Nielsen John Mortensens fænomenologiske projekt ind i en bredere ramme og diskuterer dets betydning for en kritisk samfundsvidenskab, først og fremmest med henblik på en hverdagssociologi. Bogen er udgivet posthumt og kan med fordel læses sammen med John Mortensens anden posthume udgivelse Asubjektiv fænomenologi – Jan Patočkas eksistentielle filosofi og fænomenologiens opgave i dag.John Mortensen (1950-2010) var lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
Bogen udkom i anledning af, at den tyske sociologiprofessor Oskar Negt blev udnævnt som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter. Modet til fremtiden rummer en levnedsbeskrivelse og nyoversatte tekster fra Negts egen hånd, en bibliografi over hans bøger og alle publikationer på skandinaviske sprog samt en større samling artikler af danske Negt-kendere. Forfatterne har opdelt artiklerne i to hovedområder, hvor Negt har haft indflydelse i Danmark. Samfundskritik og erfaring behandles i første del, herunder bl.a. arbejdet som begreb, fagforeningsforskning, medier og offentlighed - i anden del behandles Uddannelseskritik og læreprocesser, herunder bl.a. individuelle og kollektive læreprocesser samt socialisations- og kulturprocesser bag uddannelsespolitikken. Bogen søger at tage Negts tanker op på ny for at vise, at hans samfundskritik i høj grad aftegner fremtidens temaer; at modet til fremtiden udspringer af kritisk omgang med nutiden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.