Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Han havde lagt sig bag et væltet, udgået træ, og nu lå han og trykkede sig tæt ind til stammen. Tågen stod som en væg foran ham. Den var mørkere end natten selv, og mens han lå og så ud i det sorte intet, forekom det ham, at sumpen trak vejret. Det var, som om disen trak sig en smule tilbage for straks efter igen at udvide sig; som om der lå et kæmpestort dyr og åndede et eller andet sted i tågen.” Eventyret om fjeren og rosen er den fantastiske fortælling om Kongen af Det Smukke Land, som forelsker sig i hejrepigen Ea, men af lutter kærlighed kommer til at svigte hende. Derfor bliver det Kongen selv, der må påtage sig at tyde Spådommen, som kan frelse både hans eget land og Fuglelandet fra den truende sump. Josefine Ottesens første store eventyrroman skaffede hende i 1987 Kulturministeriets Børnebogspris. Tyve år efter er den udkommet i en gennemarbejdet jubilæumsudgave – et ”director´s cut”, der blandt andet er forsynet med forfatterens oprindelige slutning, som ikke kom med i første udgave af bogen. Indlæst af Esben Hansen, som har et langt indlæserkatalog bag sig, der rummer både romaner, biografier og selvhjælpsbøger.
Tredje bind i trilogien Det Døde Land, hvor Jonah stilles over for det svimlende spørgsmål om, hvilket menneske han ønsker at være.
"Den første efterårsstorm raser over Syvstammetræet.Ask betragter de hvirvlende blade og bliver igen optændt af ideen om at flyve. Han konstruerer en krage-flyver, men da han vil ned til åen for at afprøve den, er Ella og Birk ikke meget for at tage med. Men Ask VIL flyve, og snart er de tre venner igen af sted på farefuldt eventyr, hvor de bl.a. møder skovens ubudne gæst Mike the Mink, den lille odderunge Oda og en åbrink med en meget stærk opdrift ..."
En tidlig forårsmorgen da Birk stikker hovedet ud af sit hul i Syvstammetræet ligger der en kragelort lige udenfor. Det kan kun betyde én ting: Kragerne er kommet! Og alle ved at Kragekongens livret er hullerikker …”Hullerikkerne fra Syvstammetræet” er en ny højtlæsningsserie for de 5-10 årige, og”Heltemod og Kragelort” er første bind i serien.Se mere om Birk, Ask og Ella og de andre hullerikker på www.hullerik.dk
Hans blik blev fanget af en kvinde, der dansede på et bord. Omkring hende stod en kødrand af mænd, der klappede i takt. Hun vred og vendte sig, og der var noget i hendes bevægelser, som han havde set før. Et øjeblik lukkede han øjnene for at huske, men pillerne fik hans sædvanlige tankemønstre til at sejle rundt mellem hinanden.
Et voldsomt tordenvejr raser over Syvstammetræet, og da lynet slår ned, dukker en ny hullerik frem af den sodede granstump. Han hedder Lyn og med sit strålende smil og dramatiske historier får han hurtigt gjort Birk til sin ven. Men da Ask og Ella opdager, at Lyn har fået overtalt Birk til at tage med ud til hugormesletten, bliver de tre hullerikkers venskab sat på en alvorlig prøve.”Lynild og Ormehug” er bind 2 i serien om Hullerikkerne fra Syvstammetræet. Se mere om Birk, Ask, Ella og alle de andre hullerikker på www.hullerik.dk
Prisbelønnet bog for unge og voksne. Jonah har altid været anderledes end alle andre i den lille isolerede bjergby, men han har ikke vidst hvorfor. Folk omkring ham sætter lydighed, bøn og hårdt arbejde over alt andet. På den måde prøver de at genskabe et liv, som det så ud inden verden blev lagt øde.I de golde bjerge rundt om byen lever kun de deforme monstre, golakkerne.Deres angreb får grufulde følger for Jonah og hans familie, og han gør den rystende opdagelse at golakkerne slet ikke står menneskene så fjernt som landsbyens ældste påstår.Langsomt går det op for ham, at det ikke er den eneste usandhed. Livet både i landsbyen og i hans egen familie bygger på et væv af fortielser, hemmeligheder og løgne.”Golak” er første bind i trilogien, Det Døde Land, hvor Josefine Ottesen fortæller om en ung mands desperate og blodige kamp for at finde ud af, hvem han er. Se mere på www.detdoedeland.dk.
"Til sidst kom Ubbe væltende ud med en fakkel i hånden. Det var ikke svært at genkende ham på det hornede bukkeskind, som var det eneste, han havde på. Han havde trukket bukkekraniet ned, så hans eget ansigt var dækket.Ragnhild pressede sig ind i højens mørke skygge, da flokken sammen med Bjørnemosemanden begyndte at løbe rundt mellem de små bakker. De løb ind og ud ad indgangene i de mange gravhøje, der åbenbart alle var blevet åbnet denne nat, mens de messede lavmælt. Ragnhilds hjerte bankede så højt, at hun var bange for, at det ville afsløre hende. Hun ønskede, hun havde lyttet til Bjørn. Det her var alt for farligt.Slægtens Offer handler om en ung pige i konflikt med sin slægt og sin tid og er første bind i den nye historiske romanserie DANERRIGET."
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.