Bøger af Justine Grønbæk Pors

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den?I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen.Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen.Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. Luhmann havde en imponerende evne til at dekonstruere statskundskabens sædvanlige antagelser og formulere nye indsigter. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at samfundet grundlæggende er ustyrligt, og at enhver styring producerer ny ustyrlighed. Denne bog introducerer Luhmanns særlige systemteoretiske blik og de kontraintuitive indsigter, dette blik giver i forhold til politik, styring og ledelse. Bogen formidler Luhmanns teorier om samfundet men viser også, hvordan hans begreber åbner for forskellige analytiske strategier, som læseren kan bruge til egne empiriske analyser af ledelse i politik og forvaltning.Om forfatteren Professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Justine Grønbæk Pors er begge ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. IndholdRedaktionelt forordKapitel 1: IndledningKapitel 2: BiografiKapitel 3: Det systemteoretiske blikKapitel 4: Samfundets uddifferentieringKapitel 5: Styring og ustyrlighedKapitel 6: Magtens kodeKapitel 7: Det politiske systemKapitel 8: Beslutning og organisationKapitel 9: Konflikt og protestbevægelser som immunmekanismerKapitel 10: Mennesker og natur ekskluderet fra samfundetKapitel 11: En radikal politisk teori.NøglebegreberUdvalgte teksterLitteratur

I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse.Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier.Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser.Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.

Pædagogik og skoleledelse handler om skoleledelse og skoleudvikling. Bogens forfattere tegner tilsammen et bredt billede af den gode skoleledelse.Bogen falder i fem dele om forskellige discipliner inden for skoleledelse: Pædagogik og skoleledelse Organisation og skoleledelse Jura og skoleledelse Økonomi og skoleledelse Eksempler på skoleledelseHvert af bogens 12 kapitler udreder og eksemplificerer disse discipliner og stiller afslutningsvist læseren en række spørgsmål til at analysere og reflektere over egen praksis.Pædagogik og skoleledelse forsøger at inspirere, hjælpe og vejlede nuværende og kommende ledere, der studerer skoleledelse for at bidrage til en fremtidig god skole. Bogen er redigeret af Anders Balle, tidligere formand for Skolelederforeningen.

Bedre ledelse ses i dag som svaret på ganske mange af velfærdssamfundets problemer og udfordringer. Antallet af medarbejdere i ledende funktioner, udgifterne til eksterne konsulenter og udbuddet af ledelseskoncepter er vokset markant, og begreber som coaching, lean, koncernstyring samt anerkendende, systemisk og narrativ ledelse er blevet hverdagskost i offentlig forvaltning. Efterspørgslen på mere ledelse drives af, at betingelserne for at lede bliver mere og mere diffuse og dobbelttydige. Offentlige ledere skal levere stabilitet, driftsikkerhed og nul-fejl.  Men de skal også kunne skabe radikal innovation og gentænke organiseringen af velfærdssamfundet. I dag er offentlig ledelse kendetegnet ved en radikal ambition om at overskride det traditionelle, skabe innovation, realisere skjulte potentialer, ”tænke ud af boksen” og hele tiden genopfinde velfærdsstaten. Ledere forventes at udvikle og genopfinde, hvad vi overhovedet mener med velfærd. Samtidig bliver det mere og mere åbent, hvilken fremtid der skal styres imod. Hvordan kan vi planlægge og investere i fremtiden, når den grundlæggende er ukendt og usikker? Ledelse kommer til at handle om, hvordan man kan holde forventninger til fremtiden åbne og fleksible, men samtidig skabe stabilitet og retning. Velfærdsledelse – mellem styring og potentialisering sætter fokus på kompleksiteten i offentlig ledelse og kortlægger dynamikkerne i en offentlig sektor, hvor styring sameksisterer med innovation, udvikling og potentialisering.

Justine Grønbæk Pors analyserer Undervisningsministeriets kommunikation til skoler og skolelærere om styrkelse af folkeskolens evalueringskultur.Det viser sig, at det ikke blot handler om elevplaner og nationale test. De politiske initiativer er snarere et ønske om mere grundlæggende at forandre pædagogiske værdier og forestillinger om, hvad det vil sige at være en kompetent lærer.Folkeskolen styres altså med en form for styring, der er langt mere gennemgribende end et par timers arbejde med skemaudfyldning. Det er en styring, der søger at styrke lærernes lyst og evne til at evaluere sig selv. Men dette forandrer samtidig kravene til at være lærer.

Komplekse problemstillinger kalder på eklektiske strategier. Klassiske lærebøger om samfundsvidenskabelige teorier er ofte inddelt således, at hvert kapitel repræsenterer én teoritradition eller ét forfatterskab. Denne bog sætter i stedet fokus på eklektisk analysestrategisk arbejde. Snarere end at præsentere og bearbejde enkeltstående teoridannelser viser bogen, hvordan teorikombinationer kan indløse komplekse problemstillinger.Bogens 10 kapitler præsenterer 10 forskellige eksempler på eklektisk analysestrategisk arbejde og giver indblik i de teoretiske og metodiske valg, som skal træffes, når man arbejder eklektisk. Bogen tilbyder en række eksempler på og diskussioner af, hvordan forskellige teoretiske ressourcer kan kombineres i problemorienteret forskning og projektarbejde.

'Glæd dig til bogen [...] Kapitlerne viser, hvordan noget kan og bør gøres anderledes, og de inspirerer til nye handlinger. Det må være essensen af en nyfortolkning af kritikbegrebet, som denne bog inspirerer til at udvikle.' - Professor Lene TanggaardDet er sund fornuft at forholde sig kritisk til sig selv og til sine omgivelser. Der kan være brug for at gå nye veje, og det kan være nødvendigt at se egne og andres antagelser og handlinger efter i sømmene. At forholde sig refleksivt og kritisk - at kunne gå distancen i moderne ledelse - det er essensen ved den kritiske leder.Hensigten med denne antologis 11 artikler er at tilbyde ledere og andre interesserede i såvel private som offentlige virksomheder indblik i, hvordan man kan være en kritisk leder. De internationale og danske bidrag tilbyder en bred vifte af forståelser af det at være en kritisk leder. Artiklerne forholder sig kritisk til de klassiske ledelsesidealer og opfordrer i stedet til, at ledere og ledelse gribes langt mere refleksivt og kritisk an, end der måske har været tradition for. Målgruppen er ledere og derudover studerende på forskellige ledelsesuddannelser herunder diplom- og masteruddannelser i ledelse.Bogen er redigeret af Karsten Mellon, lektor ved University College Sjælland, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Desuden har han en cand.mag. i pædagogik, en master i organisationspsykologi og en diplom i ledelse.

Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. Luhmann havde en imponerende evne til at dekonstruere statskundskabens sædvanlige antagelser og formulere nye indsigter. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at samfundet grundlæggende er ustyrligt, og at enhver styring producerer ny ustyrlighed.Denne bog introducerer Luhmanns særlige systemteoretiske blik og de kontraintuitive indsigter, dette blik giver i forhold til politik, styring og ledelse. Bogen formidler Luhmanns teorier om samfundet men viser også, hvordan hans begreber åbner for forskellige analytiske strategier, som læseren kan bruge til egne empiriske analyser af ledelse i politik og forvaltning.Om forfatterne Professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Justine Grønbæk Pors er begge ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Forfatterne kommer tæt på begrebet potentialitetsledelse - en særlig ledelsespraksis, som i stigende grad bliver afgørende for uddannelsesinstitutioner.Potentialitetsledelse handler om at skabe og lede fremtidige, endnu ukendte muligheder i organisationen, dens medarbejdere og samarbejdspartnere.I bogen undersøges, hvordan denne nye ledelsesform udspiller sig i konkrete uddannelseskontekster. Dette for at vise de muligheder, der åbnes, samt for at sætte ord på de nye ledelsesdilemmaer, som potentialitetsledelse skaber for uddannelsesinstitutioner.Bogen er skrevet af forskere fra CBS, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet:"Vi tager udgangspunkt i den virkelighed, der møder ledere af uddannelsesinstitutioner hver morgen. Hverdagen med alle dens blandinger af vigtige beslutninger, små forstyrrelser, telefonen, der ringer, akut opståede problemer samt de øjeblikke, hvor det hele pludselig giver mening. Vi har ikke ønsket at lave endnu en række anbefalinger, krav eller polerede beskrivelser af best practice, som kan efterlades på mentale hylder evt. kategoriseret under -dårlig samvittighed- eller -endnu et krav at leve op til-. Ambitionen med vores bog er i stedet at tilbyde ledere i uddannelsesinstitutioner analyser, som rammer det fortrolige og sætter ord på det, som former hverdagens ledelse."

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Den udviklende skoleAf Feiwel KupferbergFor at være kreativ skal man have opfindsomhed. For at være innovativ skal man kunne afgøre, hvilken slags opfindsomhed der har en markedsmæssig værdi, og kunne videreudvikle den oprindelige idé til et færdigt, kommercielt gangbart produkt. Denne artikel præsenterer en teoretisk indføring i kreativitet og innovation i skolen, hvor bl.a. problemløsningskompetence og tværfaglighed kan fremme potentialet til at blive en udviklende skole – for elever, lærere og ledere.At lede mellem evaluerings- og innovationskulturer – folkeskolen som aktuel og potentiel organisationAf Justine Grønbæk PorsHvilke muligheder har den enkelte skole for at eksperimentere med nye måder at tænke læring og skoleorganisering på? Dette spørgsmål søger denne artikel at svare på. Folkeskolen er i dag spændt ud mellem modsatrettede krav om at organisere og innovere. Folkeskolen skal både skabe en formel organisation af sammenhænge mellem mål og handlinger og udnytte det uventede og eksperimenterende.Den kreative skolelederAf Anne Marie VintherSkolerne står over for store udfordringer, som kræver dygtig ledelse, der kan sætte retning og samtidig skabe rum for deltagelse og kreativitet på medarbejder- og teamniveau og derved skabe en energisk, innovativ kultur. Dette uddybes via 9 principper, som sætter fokus på at fremme kreativ ledelse i en kreativ skoleorganisation. Artiklen er et resumé af kapitel 9 ”Den kreative leder” i Ken Robinsons bog Kreativitet og læring.EduTechLab – en skole forankret i tidenAf Peter EduardEduTechLab er titlen på Antvorskov skoles projekt om inddragelse af innovative teknologier i undervisningen. Implementeringsprocessen er et eksempel, på hvordan skoleledelsen kan koble organisation med innovation. Artiklen beskriver de anvendte teknologier, en fase- og niveauinddelt progressionsplan og koblingen mellem it og didaktik.

Folkeskolen oplever turbulente tider. Den ene omfattende reform afløser den anden, og der foregår en grundlæggende omskabelse ikke blot af skolen, men også af forholdet mellem skole og kommune, skole og læring, skole og lærerprofession samt skole og samfund. At forstå denne udvikling handler ikke kun om at nærstudere den seneste reform, men også om at se den i lyset af de sidste årtiers revolution af den måde, folkeskolen styres og ledes på. I dag står folkeskolen over for et dobbelt krav om både at styre og fremelske ustyrlighed. Den enkelte skole skal turde løbe risici, når den genopfinder, innoverer og eksperimenterer i søgningen efter fremtidens velfærdssamfund. Men den skal også via dokumentation og evalueringer sikre, at velfærdsydelserne bliver leveret som forventet, bevilget og besluttet.Justine Grønbæk Pors viser, hvorfor det ikke nødvendigvis er sådan, at der kommer mere styr på folkeskolen, blot fordi der satses på mere ledelse. Der er nemlig en særlig tragik bygget ind i forsøgene på at skabe bedre ledelse: Ledelsesreformer skaber ny ustyrlighed, som kalder på nye tiltag, som så igen forøger ustyrligheden.