Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I Jytte Rex' portræt af kunstneren Palle Nielsen (1920-2000) bliver hans forskellige livstemaer for første gang sat i relation til hinanden og afdækker dermed nye sider af og mindre kendte sammenhænge i Palle Nielsens samlede værk. Han har både i skrift og i sit billedkunstneriske arbejde udforsket det "sorte lys og det hvide mørke" - som han selv kaldte det. Og det er netop forholdet mellem lys og skygge, der kendetegner hans billeder, hvad enten det gælder hans billeder af mennesker, træer, byer, store kuppelformede bygninger eller sammenstyrtende tårne. Der er en "stilhed før stormen-stemning" i Palle Nielsens billeder, der kan være spændt ud mellem et steds mystisk hvilende skønhed og dets udefinerbare underliggende eksplosive ansats til vold. Byer og mennesker har indgået hemmelighedsfulde alliancer med hinanden. Et enkelt billede kan stå og vibrere med en næsten uudholdelig spænding, som kan minde om scener i en film af Alfred Hitchcock. Gådefulde indre tilstande - som udtryk for det menneskelige sinds både opbyggende og dæmonisk dobbelttydige forhold til begivenheder i verden - indgår i billederne som afspejlinger af menneskesindets skyggesider.Ikke alene i Danmark markerede Palle Nielsen sig som en af de væsentligste pejlere af tidsånden gennem mere end et halvt århundrede, hans værker har også vakt genklang i udlandet. Derfor har denne bog både danske og engelske tekster (de engelske vil findes bagest i bogen).Filminstruktøren Jytte Rex lavede i 2002 portrætfilmen Palle Nielsen – mig skal intet fattes. Det er arbejdet med dette projekt, der har givet Jytte Rex lyst til at arbejde med Palle Nielsens samlede værk.
Ny udgave af forfatteren og filmkunstneren Jytte Rex' debutbog fra 1972, der i mellemtiden er blevet en klassiker."Kvindernes bog" er et udsnit af en lang række historier fortalt af kvinder om drømme, mænd, kjoler, orgasmer, skyer, fødsler, kærlighed, barndom, kærlighed, fødsler, frihed, æbleskiver, politi, breve og meget andet. En stor rig collage af kvindebilleder - modbilleder til de idealiserede og ofte forvrængede fremstillinger vi fyldes med gennem opdragelsen, presse og litteratur.Naja Marie Aidt har skrevet efterord til bogen. Jytte Rex har revideret teksten og skrevet nyt forord.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.