Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Engelsk i Danmark er, når to 16-årige bruger engelske fraser fra tv-serien Top Boy, og når den spanske træner i basketballklubben taler engelsk med de danske spillere. Det er, når en ung kvinde ser en neglevideo hos en belgisk YouTuber på engelsk, når en pensionist må opgive at følge med i avisens reportager, fordi han ikke forstår de mange engelske termer fuldt ud, og når en 10-årig gamer spørger sine venner, hvilket ”map” de skal spille på. Det er Barnaby på DR sent lørdag aften, og det er RuPaul’s Drag Race på Netflix. Det er universitetslektoren fra Italien, der holder forelæsning på engelsk, og den danske familiefar, der på engelsk bestiller mad hos tjeneren fra Letland på caféen på Østerbro.Engelsk er ikke længere et fremmedsprog i Danmark. Måske kan man ligefrem sige – som forfatterne gør i denne bog – at engelsk er blevet et hverdagssprog. Og man kan spørge, hvilke konsekvenser udbredelsen af engelsk skal have i skolen, på arbejdsmarkedet og i vores demokrati. Men hvor meget bruges engelsk egentlig? Er alle i Danmark gode til engelsk? Og hvad tænker folk i Danmark om engelsk?På baggrund af et forskningsprojekt på Københavns Universitet tegner Engelsk i Danmark. What’s the story? et billede af et sprogligt landskab i forandring og inviterer til en samtale om betydningen af engelsk i Danmark nu og i fremtiden.
Sociolinguistics and the social sciences more generally tend to take an interest in norms as central to social life. The importance of norms is easily discernible in the sociolinguistic canon, for instance in Labov¿s definition of the speech community as ¿participation in a set of shared norms¿ and Hymes¿ concepts of ¿norms of interaction¿ and ¿norms of interpretation¿. Yet, while the notion of norms may play a central role in sociolinguistic theory, there is little explicit theoretical work around the notion of norms itself within the discipline. Instead, norms tend to be treated as conceptual primes ¿ convenient building blocks, ready-made for sociolinguistic theorizing ¿ rather than theoretical constructs in need of reflexive attention. The aim of this book is to assess and advance current understandings of norms as a theoretical construct and empirical object of research in the study of language in social life. The contributors approach the topic from a range of complementary disciplinary perspectives, including sociolinguistics, linguistic anthropology, EM/CA, socio-cognitive linguistics and pragmatics, to provide a multifaceted view of norms as a central concept in the study of language in social life.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.