Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Karen Bønløkke Braad

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Niels Egelund, Bjørg Kjær, Sofia Esmann, mfl.
    296,95 kr.

    Specialpædagogik i læreruddannelsen handler om arbejdet med elever, der har det svært i skolen.Bogens udgangspunkt er den specialpædagogiske fagtradition, hvor især socialpædagogikken og specialundervisningsbegrebet har haft betydning. Bogen afspejler derudover en bevægelse i retning af et mere inkluderende fagsyn, hvor man hellere taler om elever i en situation, der er vanskelig eller kompliceret, frem for om elever med vanskeligheder. Denne bevægelse hænger sammen med den generelle politiske og pædagogiske udvikling, ikke mindst ændringerne i folkeskolen og i læreruddannelsen, hvor man sigter mod, at hovedparten af eleverne skal undervises i samme skole. Derfor må arbejdet med elever i komplicerede læringssituationer kobles tæt til den almene praksis og teoridannelse.Alle bogens kapitler er skrevet af forfattere med faglig indsigt i specialpædagogiske problemstillinger. Nogle forfattere har aktivt været med til at formulere den aktuelle policy på området, andre har forsket i det i mange år, andre igen har en særlig ekspertise eller faglig interesse i deres emne.Bogen er primært skrevet til læreruddannelsens modul Specialpædagogik, men henvender sig også til andre studerende og praktikere inden for det social- og specialpædagogiske område.Jørgen Christiansen er pæd.psych og uddannelsesleder ved UC Sjælland.Brian Degn Mårtensson er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lektor ved UC Sjælland.Torben Pedersen er viceskoleleder og arbejder med implementering af bevægelse og udeskole i undervisningen.

  • Spar 10%
    af Kirsten Baltzer, Jan Tønnesvang, Inger Lokjær Faurdal, mfl.
    431,95 kr.

    Specialpædagogik – en grundbog henvender sig primært til studerende på det nye linjefag specialpædagogik på læreruddannelsen, men den vil også være nyttig som håndbog for lærere og andre, der allerede arbejder inden for det specialpædagogiske område. Den giver en saglig og læsevenlig indføring i specialpædagogikkens mange aspekter, såvel de teoretiske som de praktiske. Bidragyderne er dels førende teoretikere og forskere på området, dels praktikere med mange års erfaringer inden for det specialpædagogiske arbejde.Jørgen Christiansen er pæd.psych., aut.psykolog, lektor ved University College Sjælland.Brian Degn Mårtensson er afdelingsleder, foredragsholder samt redaktør på tidsskriftet Specialpædagogik.Torben Pedersen er viceskoleleder på Nordgårsskolen i Nykøbing Sj.Bogens bidragydere:Frans Ørsted Andersen Kirsten Baltzer Carsten Bendixen. Karen Bønløkke Braad Alex Bräuner Jørgen Christiansen Inger Lokjær Faurdal Helga Borgbjerg Hansen Mette Hind Anne Vibeke Fleischer Bent Hougaard Torben Kjeldsen. Karen-Lis Kristensen René Kristensen Ole Løw Anne Morin Line Lerche Mørck Brian Degn Mårtensson Torben Pedersen Arne Poulsen Christian Quvang Charlotte Ringsmose Valter Tarp Jan Tønnesvang Peter Weng

  • Spar 15%
    af John Krejsler, Per Fibæk Laursen, Karen Bønløkke Braad, mfl.
    68,95 kr.

    Evidensbegrebet er et nyt begreb i dansk uddannelsespolitik, men det har haft stor international gennemslagskraft inden for især medicin og public management, hvilket på godt og ondt er med til at præge det. Ad den vej er det nu kommet til uddannelsessystemet.  Denne bog bidrager til en afklaring af, hvad man kan mene, når man siger, at en praksis eller en viden er evidensbaseret, således at man bruger evidensbegrebet med respekt for det særegne i enhver pædagogisk praksis.  Evidensbegrebet blev sat på dagsordenen af OECD-reviewet af den pædagogiske forskning i Danmark fra 2004, som både Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har læst og kommenteret med stor interesse. Man kan derfor forudse, at begrebet vil få stor betydning for dansk uddannelsespolitik.  Bogen henvender sig til politikere, forskere, undervisere og praktikere i uddannelsessektoren.

  • - i skole og dagtilbud
    af Karen Bønløkke Braad
    88,95 kr.

    Skole og dagtilbud underlægges stadig mere detaljerede indholds- og målkrav for deres virksomhed, og i denne proces overses ofte det faktum, at børns muligheder for udvikling og læring har tæt sammenhæng med hele deres levede liv og med de samfundsmæssige vilkår, de er underlagt. Denne bog ønsker at give kommende lærere og pædagoger forståelse af de overordnede sammenhænge i børns udviklings- og læreprocesser, uanset om disse foregår i skolens almene eller understøttende undervisning, i dagtilbud eller helt uden for disse rammer. Således retter bogen sig imod to målgrupper, som i uddannelsessammenhænge og i praksis ofte betragtes adskilt, men som jo er fælles om den helt fundamentale opgave: børns udvikling og læring. Bogen indeholder: · Analyse af de samfunds- og uddannelsesmæssige betingelser for den moderne barndom· Præsentation af centrale almene læringsteorier og deres sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling og uddannelsespolitiske diskussion· Konkret inspiration til samarbejdet mellem lærere og pædagoger· Præsentation og analyse af hvordan pædagogiske rutiner i dagtilbud kan udvikle børns grundlæggende hverdagsfærdigheder· Redskaber til didaktisk analyse, planlægning og evaluering af undervisning og pædagogiske forløb· Anvisninger på udvikling af læse- og matematikfaglige kompetencer i dagtilbud og skole.Bogen imødekommer behovet for en kortfattet, bredt dækkende og overskuelig forskningsbaseret studiebog, der retter sig mod undervisning og eksamen i pædagog- og læreruddannelsen. Bogen giver på en gang en grundig præsentation og diskussion af forskellige teoretiske positioner og mange eksempler på det praktiske arbejde i skole og dagtilbud.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.