Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.
Hvilken rolle kan og bør skønlitteratur spille for lægers dannelse? Kan læsning af skønlitteratur gøre læger til bedre udøvere af deres hverv? Og i givet fald hvordan? Dette er nogle af de spørgsmål, der belyses i Lægers dannelse. Antologien indeholder en række refleksioner over lægegerning, lægerolle, lægeidentitet og lægekunst – præsenteret gennem læsning af skønlitteratur.I bogens første kapitel fortæller en nyuddannet, kvindelig læge om chokket over at opdage, hvor dårligt forberedt hun var på sit nye arbejde som vagt på en skadestue, hvor ilde tilredte patienter strømmer ind, og hvor der ingen hjælp er at hente fra de ældre kolleger, som alle har deres at slås med. Hun beskriver hospitalet som en moralforladt mandeverden, der på mange måder ligner den krigszone, som hjemvendte soldater kan berette om. Hun fortæller imidlertid også om, hvor befriende det var samtidig at møde en righoldig skønlitteratur, der kunne hjælpe hende med at skabe mening og struktur i det kaos, hun fandt sig selv kastet ud i. Resten af bogen tager udgangspunkt i anvendelsen af skønlitteratur som middel til bedre dannelse hos læger. Flauberts Madame Bovary, Camus’ Pesten og McEwans Lørdag er eksempler på romaner, der på én gang skildrer læger i deres professionsroller, men samtidig er eksempler på stor litteratur, som rummer både eksistentiel indsigt og æstetisk kvalitet. Bogen omhandler således også litteraturteori, der fremmer læsefærdigheder og filosofiske bud på tolkning af indholdet.Endelig undersøges det i bogen, hvilken plads humanistiske fag bør have i lægeskolernes curricula, og hvordan universitetspædagogikken kan udvikles og tilpasses nutidens forventninger til læring. Bogen rummer i den forbindelse henvisninger til et nyudviklet kursus for lægestuderende ved Aarhus Universitet. Kurset, ‘Den gode læge’, omhandler lægers professionsrolle med afsæt i romanlitteraturen om lægeskikkelser.
PERSONLIG MEDICIN beskriver filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver på en vigtig sundhedsvidenskabelig tendens. I helemedicinens historie har man drømt om at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og med den hastige udvikling af genetiskdiagnostik og terapi, kunstig intelligens og monitoreringsteknologi er der nu udsigt til, at drømmen kan blive til virkelighed.Der savnes dog en debat om de værdimæssige spørgsmål, som udviklingen rejser. Hvad er fælles, personligt og privat på sundhedsområdet, og hvordan skal midlerne fordeles og den faglige indsats prioriteres i et sundhedsvæsen, hvor den enkelte patientskal sættes i centrum? Og hvilke krav stiller udviklingen til fremtidens sundhedsprofessionelle – og til dem, som skal uddanne dem?I 10 kapitler stiller bogens forfattere skarpt på disse spørgsmål og præsenterer samtidig den nyeste viden om personlig medicin i bred forstand med fokus på de samfundsmæssige, etiske og videnskabsteoretiske aspekter. Bogen kan bruges som lærebog påde sundhedsfaglige uddannelser, men også inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvor man beskæftiger sig med forholdetmellem sundhed, samfund, værdier og forestillinger.PERSONLIG MEDICIN er forskningsbaseret og skrevet af en bred vifte af eksperter og forskere. Bidragyderne tæller filosoffer, læger,jurister, videnskabshistorikere, bioanalytikere og teologer, som hver især sætter de medicinske teknologier og praksisser ind i enstørre sammenhæng.Bogen udkommer i bogserien SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND, redigeret af professor Klaus Lindgaard Høyer (KU) og lektor Lotte Huniche (SDU), som samler Munksgaards peer review-udgivelser inden for human- og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.