Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Med forandringerne af velfærdsstaten ændres vilkårene for arbejdet med uddannelse, sundhed og social indsats. Velfærdsorganisationerne spændes ud mellem forvaltningsfornuft, faglig fornuft og forretningsfornuft. Arbejdsopgaver mangedobles, og de professionelle udfordres af nye krav om evaluering, evidens og etisk stillingtagen.Det affektive arbejde – arbejdet med menneskelige livsprocesser, mentale som fysiske – kan blive det 21. århundredes globale forretningsgrundlag. På den ene side betyder økonomisering af det affektive arbejde nye muligheder for højt specialiseret professionelt arbejde, der kan udvide læringspotentialer og livskapacitet i princippet næsten uendeligt. På den anden side betyder det rationaliseringer af arbejdet, prioritering af ydelser og selektion af klienter. Fremtidens stridspunkt inden for velfærd bliver spørgsmålet om adgang til omsorg. Hvem kommer ind i de arenaer, hvor diverse dele af sind og krop kan udfoldes og udvikles? Liv og død bliver på nye måder en politisk beslutning. Hvilke liv bliver de livsværdige, og hvilke liv bliver ikke værd at leve?
Evidensbegrebet er et nyt begreb i dansk uddannelsespolitik, men det har haft stor international gennemslagskraft inden for især medicin og public management, hvilket på godt og ondt er med til at præge det. Ad den vej er det nu kommet til uddannelsessystemet. Denne bog bidrager til en afklaring af, hvad man kan mene, når man siger, at en praksis eller en viden er evidensbaseret, således at man bruger evidensbegrebet med respekt for det særegne i enhver pædagogisk praksis. Evidensbegrebet blev sat på dagsordenen af OECD-reviewet af den pædagogiske forskning i Danmark fra 2004, som både Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har læst og kommenteret med stor interesse. Man kan derfor forudse, at begrebet vil få stor betydning for dansk uddannelsespolitik. Bogen henvender sig til politikere, forskere, undervisere og praktikere i uddannelsessektoren.
PROTESTKRITIK samler en række kritiske, analytiske, eksperimentelle og teoretiske tekster i lyset og den lange historiske skygge af oprøret i '68. Gennem elleve forskellige bidrag formuleres nye historiske analyser og aktuelle protestbevægelser såsom klimabevægelsen, #MeToo, De Gule Veste, Nuit Debout, Et andet universitet og Occupy analyseres.Bogen er en flertydig og fælles refleksion over protestens væsen, et møde mellem generationer, erfaringer og fagligheder, og en anledning til at reflektere over, hvordan vi kan bringe arven fra '68 med ind i fremtiden.MED BIDRAG FRA: Mikkel Bolt, Kirsten Hyldgaard, Michael Hardt & Antonio Negri, Tania Ørum, Brian Benjamin Hansen, Gry Worre Hallberg & Sisters Hope, Arkivaristerne, Katrin Hjort, Kristian Thorup, Rasmus Bro Clemmensen og Gustav Johannes Hoder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.