Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Pædagogers arbejde med sprog og billeder veksler mellem beskrivelse af teori og praksis. Den studerende kan bruge bogen til at nå læringsmål og i sit eget pædagogiske arbejde. Kapitlerne giver endvidere stof til diskussion af indhold og mål i de pædagogiske tiltag fx i forbindelse med de studerendes praktik. Færdiguddannede pædagoger kan i bogen få inspiration fra andre pædagogers arbejde samt få ny viden blandt andet i forbindelse med efteruddannelse.
Det at læse til pædagog er blevet et professionelt anliggende. Den tidligere opfattelse af, "at børn er nogle, man bare passer, og det kan alle (kvinder)" er i dag ændret til, at "en pædagog støtter hele barnets udvikling". Uddannelsen bygger på høj grad af faglighed som et udtryk for en samfundsmæssig ændring. Den studerendes opgaveskrivning er en del af denne udvikling, fordi opgaver netop tager udgangspunkt i den studerendes eget selvstændige arbejde med at nœ uddannelsens læringsmœl. Der er derfor god grund til at investere arbejde i at skrive opgaver, fordi den studerende udformer sig eget selvstændige læringsprojekt i arbejdet med opgaven. Denne bog drejer sig om, hvordan man skriver gode opgaver på den pædagogiske professionsuddannelse. Gode opgaver, som kan bruges til at blive klogere på det pædagogiske professionsarbejde. Bogen foregiver ikke, at der kun er en sandhed om, hvordan gode opgaver udformes. Den er henvendt til studerende, som mœske er løbet tør for gode ideer eller som blot vil sikre sig, de er på rette spor. Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske professionsuddannelser, grunduddannelse og diplomuddannelse.
Som pædagog har du stor indflydelse på børns sprogtilegnelse i hverdagens mange aktiviteter. Nu skal vi sprogsnakke er både en inspirerende indføring i den nyeste viden om børns sprogtilegnelse og en opslagsbog med mange konkrete ideer til det sprogpædagogiske arbejde. Igennem hele bogen er der afsnit, hvor du får grundlæggende viden om sprogets grammatiske dimensioner, ligesom den giver dig et overblik over børns sproglige udvikling. Nu skal vi sprogsnakke har fokus på almindelige børns sprogtilegnelse i dagtilbud. Det er en letlæst og praksisnær bog til pædagoger og pædagogstuderende.
Skriftlige opgaver i de pædagogiske uddannelser giver dig overblik over de forskellige skriftlige opgaver, som er på uddannelsen og efteruddannelsen til pædagog. Du får forklaret, hvordan du skriver om pædagogisk faglighed ved at bruge videnskabelig viden og metode, og du får konkrete eksempler på tekst og indhold i de opgaver, som hører til de forskellige kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelserne.Du kan læse om, hvordan du udarbejder en god problemformulering og bruger sproget dynamisk. Det bliver også forklaret, hvordan du skriver om opgavens undersøgelsesmetode, og hvordan du udarbejder et undersøgelsesdesign til at udforske din empiri. Desuden bliver kravene til opgavens servicetekst gennemgået, herunder korrekt brug af referencesystemet APA, forfatterhenvisninger og citater i tekster og andre referencer til lovbekendtgørelser, elektroniske kilder og lign. Bogen forholder sig til kravene i den nye bekendtgørelse fra 2014.
Børnene bevægede sig ned ad det smalle stræde modåen. Solen skinnede, og de var på udflugt.Klassen havde taget bussen til byen. Susannemente, det var for farligt at cykle. I byens midtevar der mange biler og busser. Desuden kunneman sagtens gå rundt. Klassen gik i digterens fodspor, som Susannekaldte det. Børnene var ikke helt sikre på, hvaddet betød. Men de var glade for at være på tur.De var af sted en hel dag, væk fra skolen, og dehavde madpakker med.De besøgte det lille hus, hvor den fattige drengboede. Hans far var skomager og lavede sko.Familien havde kun en stue, som også varsoveværelse. I stuen havde skomageren sitværksted.“Men hvor skulle de så sidde og hygge omaftenen?” spurgte en af pigerne.“I gamle dage, når folk var fattige,” forklaredeSusanne, “havde de altså ikke så meget pladstil at hygge.”Børnene gik ud i en lille gård bag huset. Herhavde den fattige dreng siddet under sin morsforklæde og kigget på stikkelsbærbusken.“Hvad leger børn, når de kigger på en stikkelsbærbusk?”spurgte Mons.Han forstod ikke det med stikkelsbærbusken.“Man kan drømme,” sagde Susanne. “Og mankan digte.”Det forstod han. Når han lå i sin seng omaftenen forestillede han sig, at der skete mangeting i mørket. Det var på en måde at digte, for detvar jo noget han fandt på. Han drømte også noglegange de mærkeligste drømme om natten. Men atdrømme ved at kigge på en stikkelsbærbusk, dettroede han altså ikke på.“Drengen havde en livlig fantasi,” tilføjedeSusanne. “Derfor blev han også en stor digter, dahan blev voksen.”“Men nu skal vi videre,” råbte hun ud over flokken.“Vi skal se, hvor drengens mor vaskede tøj!”Om forfatteren:Kirsten Mark er lektor, cand.mag. og har undervist pædagogstuderende i mange år. Hun er forfatter til fagbøger om pædagogisk arbejde med børn og debuterer nu med let læselig og spændingsfyldt fiktion, der stimulerer børns læselyst.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.