Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Kirsten Schultz Petersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 12%
    - - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet
    af Lilly Jensen, Janna Sylvestersen, Lisbeth Villemoes Sørensen, mfl.
    523,95 - 638,95 kr.

    Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet giver en samlet dansk fremstilling af de temaer, der tegner ergoterapifaget og dets udvikling i dag. Her i 3. udgaven er der ud over en kraftig revision af bogens indhold med sammenlægning af kapitler, udgåede og nytilkomne kapitler, lagt vægt på, at stoffet skal være mere konkret og i højere grad afspejle aktuelle emner som aktivitetsvidenskab og evidensbaseret ergoterapi. De centrale begreber trækkes frem i bogen og defineres i faktabokse med vægt på danske begreber, så vidt det er muligt. Bogen er inddelt i fire dele. Del I: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Del II: Grundlæggende forståelsesrammer og tilgange i ergoterapi. Del III: Ergoterapeutisk intervention - at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og del IV: Innovation, udvikling og forskning i ergoterapi. Basisbog i ergoterapi henvender sig primært til ergoterapeutstuderende, men også ergoterapeuter i praksis kan have stor gavn af bogen.

  • af Hanne Kaae Kristensen, Kirsten Schultz Petersen, Gerd Buch Andersen & mfl.
    288,95 kr.

    Klinisk ræsonnering er den første danske lærebog til ergo- og fysioterapeutstuderende på bachelorniveau, men bogen henvender sig også til uddannede terapeuter, som kan finde stor inspiration både teoretisk og i praksis.Bogen er bygget op med en tværfaglig del og to monofaglige dele. Den tværfaglige del omhandler definitionen af klinisk ræsonnering og centrale begreber hertil; et historisk tilbageblik; de teoretiske tilgange til praksisudvikling gennem klinisk ræsonnering; konteksters betydning for klinisk ræsonnering herunder lovmæssige og sundhedspolitiske rammer samt afsluttende med de personlige faktorers betydning for terapeuters kliniske ræsonnering. Herefter følger de to monofaglige dele, hvor der er lagt vægt på at præsentere teori-, model- og begrebsudvikling sat i relation til henholdsvis fysioterapeuters og ergoterapeuters kliniske ræsonnering samt forskning inden for begge professioner omhandlende klinisk ræsonnering.

  • Spar 10%
    - Teori og praksis
    af Bjarne Bruun Jensen, Janna Sylvestersen, Liselotte Jensen, mfl.
    332,95 kr.

    Rehabilitering er et begreb i opbrud. Begrebet bruges ofte til at betegne processer, der følger en bestemt sygdom eller sygdomstype, f.eks. neurorehabilitering, hjerterehabilitering osv, men ofte står det vagt, hvad der egentlig menes. Med udgangspunkt i 'Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet' fra 2004 slår bogen her til lyd for en forståelse af rehabilitering som samfundets tværfaglige tilbud til mennesker med mangefacetterede problemer – tilbud som indrettes på borgerens præmisser. Bogen diskuterer også nogle af de faldgruber og fortolkningsspørgsmål, der opstår, når man gerne vil lade de personer, det hele drejer sig om, komme til orde og få indflydelse. Bogen indledes med tre stærke personlige fortællinger af mennesker som på forskellig vis er afhængig af det offentlige sundhedsvæsens rehabiliteringstilbud. Disse fortællinger sætter bogens teoretiske afsnit ind i et individuelt og personafhængigt perspektiv, som det faglige personale dagligt må forholde sig til• HANDICAPPOLITIK NATIONALT OG INTERNATIONALT• FUNKTIONSHÆMNING I ET SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV • SUNDHEDSFREMME I REHABILITERINGSPROCESSEN• REHABILITERING OG SUNDHEDSPÆDAGOGIK• LOVGIVNING OG REHABILITERINGBogen henvender sig primært til studerende på de mellemlange sundhedsfaglige grund- og videreuddannelser: sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut, men den kan med stor fordel inddrages i undervisningen på de sociale og de pædagogiske uddannelser.

  • Spar 11%
    af Niels Ploug, Janna Sylvestersen, Inge Storgaard Bonfils, mfl.
    339,50 kr.

    Begrebet rehabilitering omfatter i dag ikke kun borgerens fysiske formåen, men er rettet mod en forbedring af hele borgerens livssituation. Rehabilitering skal således gøre det muligt for mennesker med funktionsevnenedsættelser at fungere i samfundet og deltage i aktiviteter, såsom uddannelse og arbejde, på lige fod med andre. Sociologien kan bidrage med væsentlig viden til forståelse af menneskers hverdagsliv og betydningen af funktionsevnenedsættelse og er således et vigtigt supplement til de sundhedsfaglige discipliner i arbejdet med rehabilitering. Sociologi og rehabilitering ønsker at bidrage til en forståelse af rehabilitering i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv og opfordrer til kritisk refleksion over, hvordan vi forstår funktionsevnenedsættelse og rehabilitering. Bogen henvender sig primært til ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende, men også uddannede terapeuter i praksis og andre professioner kan have stor gavn af den.

  • af Kirsten Schultz Petersen, Birte Hansen & Anne-Mette Hedeager Momsen
    268,95 kr.

    Denne bog om arbejdsfastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet giver en introduktion til arbejdsområdet, indblik i erfaringer fra praksis og eksempler på modeller, undersøgelsesredskaber og interventioner.I kapitlerne om arbejdsfastholdelse beskrives sygemeldte medarbejdere, som er berettigede til sygedagpenge, men som pga. helbredsmæssige årsager har brug for arbejdsrettede indsatser for at fastholde deres arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Da arbejdspladsen og jobcentret er centrale aktører ved arbejdsfastholdelse, redegøres der også for deres roller og opgaver.Bogens målgruppe er studerende og uddannede ergoterapeuter og fysioterapeuter med interesse for arbejdsområdet. Men bogen vil også være yderst relevant for andre, der arbejder med arbejdsfastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.