Bøger af Kjetil Sandvik

Giv sorgen ord kaster med et tværfagligt perspektiv lys over nogle af de forandringer, der er sket med sorgkulturen i Danmark i de senere år; både i forhold til professionel praksis, videnskabelige tilgange og den måde, som almindelige mennesker opfatter, oplever og praktiserer sorgen på i deres hverdagsliv. Bogen opsummerer den eksisterende viden om sorg i Danmark på det kulturelle og faglige område, og den giver et indblik i forskernes arbejde, praktikernes klinik og de efterladtes vigtige budskaber.Bogen er organiseret i tre overordnede temaer: Kulturelle sorgforståelser indkredser en række historiske og samfundsmæssige facetter af døden og sorgen og ritualer i forbindelse hermed. Sorgforståelser i faggrupper indeholder bidrag fra psykologer, sygeplejersker, læger og teologer og viser forskellige faglige vinkler på sorg. Sorgforståelser baseret på fagligt, fænomenologisk og personligt sorgarbejde har fokus på tabet for dem, der mister enten en nær person eller livet selv.Giv sorgen ord henvender sig til fagpersoner og studerende, som i deres faglige og private liv møder sørgende, fx sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, præster og kirkelige medarbejdere, terapeuter og frivillige, der arbejder med netværk for efterlevende.

Dagens medievirkelighed er kendetegnet ved en mangfoldighed af medier, som især i kraft af mediernes digitalisering kan krydsforbindes på forskellige måder, og hvor forskellige medier ikke blot er til stede samtidigt, men også fungerer i sammenhæng: Tværmedial kommunikation! TVÆRMEDIAL KOMMUNIKATION beskriver, hvordan den nye medievirkelighed fungerer, og den analyserer de nye medielogikker der er på spil og tilbyder tre perspektiver på tværmedial kommunikation: et producentperspektiv, hvor fokus er på meningsproducerende koordineret anvendelse af flere medier til kommunikation; et brugerperspektiv, hvor fokus er på meningsgivende (for)brug af indhold fra flere medier; et hverdagsperspektiv, med fokus på meningsgivende brug af kombinationer af forskellige medier i forskellige hverdags praksisser.Bogen retter sig mod forskere, der beskæftiger sig med tværmedial kommunikation, men også mod undervisere og studerende, såvel som praktikere indenfor dette felt. Den bygger på flere års forskning i og erfaring med at undervise i, hvordan medier kan bringes til at spille sammen i effektiv kommunikationsplanlægning.Bogen kan fungere som grundbog på uddannelser, der beskæftiger sig med medier og kommunikation og har fokus på, hvordan forskellige medier effektivt kan spille sammen i tværmediale strategier indenfor både interne og eksterne kommunikationssituationer i virksomheder, institutioner og organisationer.

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber.Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab.Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund.Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.