Bøger af Klaus Rifbjerg

I Sprog og sex fortæller en række forfattere om deres møde med det seksuelle sprog, fra Højsangens antydende erotik med overraskende dybder til det helt ucensurerede, men måske alligevel en smule grænseoverskridende.IndholdNiels Birger Wamberg: »Det unævnelige« (side 13‒22)Klaus Rifbjerg: »Sex og samfund« (side 23‒27)Thorstein Thomsen: »Der må være en grænse« (side 29‒36)Jens Juhl Jensen: »Amor og Adam« (side 37‒43)Christian Graugaard: »Når bimboer guffer gren (en rundtur i det seksuelle slangsprog) (side 45‒55)Lars Chandresh Henriksen: »Samlejet som kommunikationssituation« (side 57‒87)Marianne Rathje: »Sex i sproget« (side 89‒102)George Hinge: »Det kønsneutrale sprog« (side 103‒117)Georg Stubkjær Adamsen: »Jeg er min elskedes, og min elskede er min« (side 119‒138)Tine Byrckel: »Kulturel omskæring« (side 139‒157)

Klaus Rifbjerg's 1958 novel has become a constantly reprinted classic of twentieth-century Danish literature. It is the story of the unequal friendship between two teenagers, Janus and Tore, told from the point of view and in the schoolboy slang of the hero-worshipping Janus. Tore is a gifted student, mature beyond his years, effortlessly able to impress teachers and fellow pupils alike with his knowledge and charm. It is a foregone conclusion that he will fall in love at the school dance with the equally peerless Helle, and she with him; together they are the school's golden couple. It seems they will achieve a perfect union; but there is a snake in Paradise in the form of Helle's mother, fru Junkersen. Janus watches helplessly as the golden dream turns into a nightmare which destroys the two young lives, and he realises his own complicity in perpetuating an unsustainable myth. Rifbjerg has been a central figure in Danish literary life - as novelist, poet, playwright and cultural commentator - for the last sixty years, publishing works at an astonishing rate, around 175 in all. This novel, which was his first, is generally acknowledged to be his masterpiece.Original title: Den Kroniske Uskyld

Efterkrig fra 1957 er Klaus Ribjergs anden digtsamling.

'Hvor der er liv, er der håb', siger et godt gammelt ord, og selv om mange af personerne i Vi blir jo ældre har modtaget indtil flere vink fra forgængeligheden og måske har lyst til at trække dynen definitivt op over næsen, så spræller de alligevel. Det er det paradoksale: At der i selve resignationen er indbygget en modstand, og at atten noveller om tilværelsens udgangsfase kan være både lystige og groteske.

„Kesses krig“ giver et billede af besættelses-tiden – sådan som to halv-store drenge oplever den. Store og små begivenheder omtales: sortebørs-handel, flåden der sænkes, jøde-transporter over Sundet – og Lange-bro der bliver sprængt i luften. På denne baggrund fortælles om venskabet mellem de to drenge – et venskab der langsomt smuldrer, jo nærmere freden kommer …

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

Romanen Joker handler om en journalist, Jeremias Lister, der praktiserer »New Journalism«. En fraskilt mand på ca. 40 år, der mener at virkeligheden, det lige omkring os med lugte og ru overflade, er meget mere spændende end kunsten. Det gælder bare om at gå tæt på. Aflure virkeligheden, gå på listesko, se, gengive, fortælle, sådan som Jeremias Lister kan det.Omkring ham træffes hans tidligere kone Kirsten, hans nye veninde Karen, hans sidste »ven«, dværgen Nielsen og kollegerne på bladet, et blandet kompagni af »venstreorienterede« og andre, »der har gennemskuet det hele«. Bogen skildrer ensomheden og forladtheden, de smarte, tunge drenges længsel efter at være sammen med nogen, drømmen om at livet og arbejdet skal have en mening…

Stemmerne i denne digtsamling hidrører alle fra Rifbjergs forfatterskab - det er fiktive personer, der taler. Den litterære nørd kan gå på opdagelse!

En familie samles en sensommerdag i 1938 for at fejre mormoderens 90 års fødselsdag, og det går som det skal: man spiser og drikker, snakker og danser, glædes og skændes. Men inden festen begynder, foreviges alle på et slægtsfoto, der tages på den store plæne foran huset. Barnebarnet Morten, der er for lille til at deltage, fortæller om et døgn fuld af uskyld og skyld, kærlighed og irritation, idyl og truende krig."Et lille mesterværk ... det er svimlende godt gjort." - Lars Bukdahl, Weekendavisen."Det er aldrig lykkedes smukkere end i denne nye roman, der er så umiddelbart velskrevet og veldrejet og morsom." - Preben Meulengracht, Jyllands-Posten."Pletskud ... et kalejdoskopisk netværk af uskyld og skyld, kærlighed, irritation og megen moro, idyl og truende krig." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad.

I et vittigt portræt af 1930'ernes Danmark fortælles om tjenestedrengen, der stikker af med Ølstykkepræstens arvesølv og havner i København, hvor han hurtigt lærer at begå sig mellem smågangstere og alfonser.

"Hvor noget holder op, og dets modsætning begynder. Hvor overgange finder sted, og grænserne flyder. Hvor en forestilling ophører med at give mening, og pladsen må overlades til mysteriets realitet - dér opererer Klaus Rifbjerg i sine nye digte ... I dette mellemområde hører digte naturligt hjemme, ja, vi har netop brug for digterne til at huske os på, at det findes." - Erik Skyum-Nielsen, Information."Rifbjerg husker her i en stribe digte, hvoraf de fleste er tæt på det perfekte, enkelte fuldkomne i deres klare, prunkløse, på en gang ædruelige og dog så hjertelige tonefald. Godt, han digter, når han digter så godt!" - Johs. H. Christensen. Terrains vagues er et stykke Rifbjerg-lyrik, der rummer al den hudløse sensibilitet, vitalitet og sproglige rebelskhed, som man kender fra forfatterskabet. Stærkest i samlingen står en række erindringsdigte fra barndommen, der bringer mindelser om det ypperste, der er ydet inden for denne genre på dansk, nemlig Amagerdigte fra 1965.

Digte om dengang og nu i Kandestederne i Vendsyssel, husket af Klaus Rifbjerg som siden sin barndom har haft et særligt forhold til området.

Vi skriver 1968. Ca. 40 årige Karl Asferg, der er rejsebogsforfatter og bosat i Spanien, inviterer hele vennekredsen på påskeferie. Uheldigvis svigter Costa del Sols forårsvejr, så de tyve venner er forhindret i at gå ud. Indenfor bliver der så spist og drukket og snakket og diskuteret, alt imens skyerne efterhånden også på det indre plan trækker sig sammen over Karl. Som en realiteternes mand i generationen, der var for ung til modstandsbevægelsen og for gammel til ungdomsoprøret, har han svært ved at engagere sig og være rigtig til stede i livet.

Psykologisk pointerede, ironiske og melankolske noveller om det skæbnesvangre øjeblik - den oplevelse, den erfaring, det skred - der ændrer alting fundamentalt. Noget tabes, forlades eller forandres endegyldigt, og det vil for de involverede personer i al fremtid være andre tider. "Mindst en trediedel er rene perler af fortællekunst, resten bare skidegode ... Rifbjerg kan nemlig livet og hverdagen, og han har næppe givet det smukkere udtryk i sin novellekunst end her." - Marie-Louise Kjølbye, Information.

Den 15. december i år fylder Klaus Rifbjerg 70 år. På dagen udsender Gyldendal 70 epifanier; 70 små lyriske prosastykker i forskelligt temperament. Nogle er stemningsbeskrivende, andre ironiserende, flere beskriver en situation, så den fremstår som en kliché, der dementeres eller opløses. Til samlingen har Arne Haugen Sørensen leveret femten akvareller, som er inspirationer over eller fortolkninger af teksterne.

Gennem mange år har Rifbjerg haft sommerhus i byen Mojácar, og med udgangspunkt i stedet og egnen giver han nogle små snapshots af livet, som det former sig i den spanske provins. Nogle af de små enkeltsituationer har nærmest novellekarakter, andre er øjebliksbilleder, fastfrosne situationer og natursansninger. Teksterne ledsages af en række fotos af den nu 80-årige svenske fotograf Georg Oddner. "Rifbjerg har skrevet en af sine allerbedste bøger." Bettina Heltberg i Politiken "En dejlig bog ... Denne lille oplevelsesrefleksion er tæt på at rumme nøglen til hele det omfattende forfatterskab." Erik Svendsen i Jyllands-Posten

En flok københavnske skoledrenge på 14-15 år drager på påskeferie til Lapland udstyret med ski og rygsæk. Det er lige efter krigen, hvor alle trænger til fornemmelsen af frihed og luft under vingerne. Det er en skæg og varm skildring af drengene, der slås med puberteten, hinanden og sig selv.

Romanen fra 1966 om det stabile familiemenneske Helmer Franck, der under en kongres i Oslo indleder et kærlighedsforhold til operasangeren Mira Hjelm. Som professor har Helmer Franck ikke tillid til den del af verden, som ikke direkte kan registreres, måles og vejes. Men efter Mira Hjelm træder ind i hans tilværelse, forvirres hans hjerne under presset af de indre kræfter, som ikke længere lader sig kontrollere.

Tredive store digte om tredive dage i september med synsvinklen lagt hos en mand i et sommerhus.Døden, alderen og forgængeligheden, bekymringen over en syg nærtstående, sommerens ophør, ensomhed, angst, vemod, tab og galgenhumor. Alt sammen i én stor lyrisk bevægelse.

Klarsyn, vemod, hudløshed, vrængen, alvor, ømhed  alle stemninger er til steder i disse knap 50 digte. Nok holder de en vis tør, ironisk tone, men indholdsmæssigt damper de af liv.

-

Klaus Rifbjerg ser tilbage på et liv, som i ungdomsårene var præget af søgen, men som efterhånden fandt sin sikre bane. Efter at have påbegyndt flere studier på universitetet, flirtet med filmbranchen og arbejdet som journalist, finder han sit rette element, da han får udgivet sin første bog. Erindringerne skildrer det personlige liv med alt, hvad det indeholder: barndom, forældre, ægteskab, børn, utroskab, venner, uvenner, karriere, rejser m.m.

Et udvalg af forfatterens omfattende produktion af noveller, jævnt fordelt over godt fyrre års forfatterskab.

Klaus Rifbjergs digtsamling PAP indeholder digtene: Le mot juste Haps! Naboersken I en sal på hospitalet Billedet viser Gnister Lotterimanden Kurt Thorsen De amorfe Rengøringshjælpen Linje fjorten Inden i Statsministerens hjerne GnisterViceværten Hommage à Hajj Den nye hjemmehjælper De egyptiske aber Konen Man skal aldrig forcere noget Nostalgi Daglejeren Undergang Bræk Bankrådgiveren Pap Allô, allô Gnister Spin Bush og Gud Krydderbollen Enken Svælg Tænder Værten Og

Efter Karakterbogen (1992), Synderegistret (1994) og Facitlisten (1995) kommer her den fjerde i rækken af Rifbjergs reflekterende, dagbogsagtige betragtninger. Hvor de foregående var henholdsvis »Et virrehoveds bekendelser«, »En angergivens betragtninger« og »En gammel snyders papirer« er det altså her rutsjebaneføreren, der sart, bidsk, nøgternt og lyrisk bekender sine meninger om nationale såvel som internationale, private såvel som offentlige tildragelser. Tidsrummet spænder denne gang fra 11. september 2001 til 7. januar 2002.

Forfatteren "bekender" åbent sine fejltrin, sidespring og forsyndelser mod de herskende bud og skriver endvidere om døden, humanisme, borgerskabet, Maastricht-aftalen, vejret og ikke mindst om krigen i det tidligere Jugoslavien.

En selvstændig fortsættelse af Karakterbogen (1992) og Synderegistret (1994), hvor forfatteren i samme reflekterende form kommenterer tingenes tilstand, fx medieeksponeringen af sex, vold og krig, venstrefløjens forsvinden, den politiske længsel efter en stærk mand, landskabets vandalisering, vækstideologiens fallit og danskernes mentalitet. "Han er ikke til at slukke. Hverken som forfatter eller fænomen. Det hænder, man bliver blændet, men som oftest er man glad for det lys, han sender i mørket, og det er vel i grunden et ganske fornemt facit." - Jes Stein Pedersen, Aktuelt.

Ordet ’besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte.Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild.Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land.Besat af Klaus Rifbjerg er fortællinger om begge dele.

Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger.Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form.Konfrontation udkom første gang på Schønberg, men overgik allerede i 1963 til Gyldendal. Til denne lydbogsudgave er digtsamlingens originale forside fra 1960 anvendt.Konfrontation er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990/1991.