Bøger af Klaus Rothstein

Der kan ikke herske tvivl om at løbekulturen spiller en vigtig rolle i vores liv. Og antallet af løbere er stadigt voksende. Men hvorfor løber vi? Og hvad var det ved løbet som kultur der optager så mange? Frisk fisk til inkaen handler om løbets nødvendighed. Om løb som civilisation magtsprog kunst underholdning religion elitesport og populærkultur. De 42 korte læsestykker skildrer menneskets løbekultur - fra dengang vores forfædre blev tobenede til hver gang vi snører løbeskoene. Klaus Rothsteins bog banebrydende bog udkom første gang i 2002 og har siden været uopdrivelig og efterspurgt af tænksomme løbere og læsere. Til denne nye udgave som altså udkommer præcis ti år efter er forsynet med nyt forord og et nyt stort essay om Homo currens det løbende menneske. Klaus Rothstein har som kritiker og kommentator skrevet en håndfuld essaysamlinger og debatbøger om litteratur kultur og politik senest Den nøgne maskine. Til hverdag er han kritiker og kommentator på Weekendavisen og studievært på DR s Skønlitteratur på P1.

Flugten til Europa er højaktuel reportage og politisk kommentar om presset på de europæiske grænser og det humanitære dilemma som opstår når hundredtusindvis af mennesker bryder op i Mellemøsten og Afrika på grund af krige forfølgelser og fattigdom.Vi kan ikke åbne grænserne for dem alle. Vi kan ikke leve med at de drukner i vores hav eller vandrer på vores veje. Europa mellem afmagt og fornuft. Med udgangspunkt i et ophold på den italienske ø Lampedusa der ligger i Middelhavet midt mellem Afrika og Europa skildrer Klaus Rothstein et af de mest påtrængende politiske problemer i og omkring vores verdensdel netop nu. I kølvandet på borgerkrige etniske konflikter politiske forfølgelser og udsigtsløs fattigdom søger flere og flere en fremtid i Europa. I tusindvis sejler flygtningene ud fra kysterne i Tyrkiet med kurs mod de græske ferieøer eller fra den sammenbrudte stat Libyen med Italien som mål.Klaus Rothstein er forfatter til flere essaysamlinger samt kritiker kommentator og journalist på Weekendavisen og studievært på det litterære radiomagasin Skønlitteratur på P1. Hans seneste bogudgivelser er erindringsessayet Det der var (2015) Soldatens år Afghanistan-krigen i dansk litteratur (2014) og Ord og handling. Essays om litteratur (2013).

De danske novellister har blik for det hele – fra den stillestående provins til den sitrende storby, fra det fortrolige Jylland til det foruroligende Afrika, fra det menneskelige overskud til det umenneskelige sammenbrud. Det kræver et ganske særligt talent at skrive en skarp novelle. Det ved alle forfattere, der har prøvet kræfter med genren, hvor begivenheder, handlinger og følelser koges ind til et kort og komprimeret portræt af alt fra vendepunkter i hverdagen til tilværelsens store transformationer.En lang række af de bedste danske forfattere har de seneste ti år dyrket den krævende short story – både den helt koncentrerede kortprosa og den lange fortælling.I denne antologi har vi samlet de bedste eksempler på moderne danske noveller af forfattere som f.eks. Hans Otto Jørgensen, Jens Blendstrup, Jakob Ejersbo, Sven Holm, Pia Juul, Naja Marie Aidt, Helle Helle, Katrine Marie Guldager, Ida Jessen og mange flere.Det er skrivekunst om livet i Danmark i det første tiår i det nye årtusinde. Novellerne er udvalgt af Nanna Mogensen og Klaus Rothstein, der også har skrevet antologiens indledende kapitel. Til hverdag er de to redaktører programtilrettelæggere og studieværter på Danmarks Radios litteraturmagasin, Skønlitteratur på P1 og kulturskribenter og anmeldere på hhv. Fyns Stiftstidende og Weekendavisen

USA fra kyst til kyst på cykel 1982. En rejse genskabt i erindringen. Klaus Rothsteins nye bog er på en gang et rejseessay et erindringsessay og en resigneret refleksion over et venskab der var engang. Det der var er en rekonstruktion af en rejse på tværs af Reagans USA. Sammen med en ven cyklede forfatteren som helt ung fra Seattle til New York. Det blive en oplevelse for livet men da de kommer hjem er der sket noget med venskabet som aldrig igen vil blive det samme. Rejsen finder sted under den kolde krig og de to unge danskere møder flere gange amerikanere der bekymrer sig meget om krigstruslen fra Sovjetunionen. Men først og fremmest mødes de alle steder med åbenhjertig gæstfrihed. Rejsen på cykel og erindringen om den giver anledning til refleksioner over det at bevæge sig over de livsafgørende valg vi træffer uden at vide det og om hvad det er der sker eller ikke sker når et venskab toner ud og hører op.

I sommeren 2020 gav omfattende antiracistiske demonstrationer genlyd over hele verden. Protesterne begyndte efter et politidrab på en sort mand i USA, men snart efter handlede hele kulturdebatten om woke hvidhedskritik og privilegieblindhed i kunst og litteratur. I kølvandet på demonstrationerne og under indtryk af en ny tids værdier skriver Klaus Rothstein om den aktuelle idédebat og om den sorte mands rolle i dansk litteratur. Han undersøger forfatternes intentioner, udfordrer litterære purifikationer og diskuterer både N-ordet, den kunstneriske frihed og det litterære råderum. Spørgsmålet er, hvilken rolle og betydning vi tillægger fortidens racisme i nutidens litteraturdebat, og hvordan vi skal tale om den digtning, der engang var konfliktfri, men nu overskrider manges sproglige og etiske grænser. I Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur læser og diskuterer Klaus Rothstein værker af vigtige danske forfattere, bl.a. H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Karen Blixen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Halfdan Rasmussen, Klaus Rifbjerg, Inger Christensen, Cecil Bødker, Michael Strunge, Madame Nielsen, Katrine Marie Guldager, Kirsten Thorup, Jakob Ejersbo og Christina Hagen.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Flugten til Europa er højaktuel reportage og politisk kommentar om presset på de europæiske grænser og det humanitære dilemma som opstår når hundredtusindvis af mennesker bryder op i Mellemøsten og Afrika på grund af krige forfølgelser og fattigdom. Vi kan ikke åbne grænserne for dem alle. Vi kan ikke leve med at de drukner i vores hav eller vandrer på vores veje. Europa mellem afmagt og fornuft. Med udgangspunkt i et ophold på den italienske ø Lampedusa der ligger i Middelhavet midt mellem Afrika og Europa skildrer Klaus Rothstein et af de mest påtrængende politiske problemer i og omkring vores verdensdel netop nu. I kølvandet på borgerkrige etniske konflikter politiske forfølgelser og udsigtsløs fattigdom søger flere og flere en fremtid i Europa. I tusindvis sejler flygtningene ud fra kysterne i Tyrkiet med kurs mod de græske ferieøer eller fra den sammenbrudte stat Libyen med Italien som mål. Klaus Rothstein er forfatter til flere essaysamlinger samt kritiker kommentator og journalist på Weekendavisen og studievært på det litterære radiomagasin Skønlitteratur på P1. Hans seneste bogudgivelser er erindringsessayet Det der var (2015) Soldatens år Afghanistan-krigen i dansk litteratur (2014) og Ord og handling. Essays om litteratur (2013).

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen blæste til værdikamp og den danske kulturdebats barometer gik fra godt vejr til storm på ti sekunder tog alle det for gode varer at netop værdierne satte skel mellem de uenige danskere. Men hvad nu hvis det slet ikke er så sandt som det lyder? Hvad hvis danskernes værdier er forbløffende konsistente - og at det derimod er holdningerne kampen gælder?Tid til forundring giver et personligt signalement af samfundsdebatten efter det regeringsskifte der blev en realitet under Venstres slogan "Tid til forandring". Bogen er et indlæg i den omfattende debat om kulturradikalismen som er blevet kritikernes bekvemme samlekasse for alt fra stalinisme til humanisme. Klaus Rothstein efterlyser en genoplivning af kulturradikalismen som en tværpolitisk "reformbevægelse" der kan tage det kritiske opgør med det bestandige krav om danskhed og Dansk Folkepartis ideologiske afvisning af menneskerettigheder og humanisme som menneskelig selvforgudelse og afgudsdyrkelse. Et godt sted at begynde er ifølge Rothstein et glemt og overset liberalt motto: Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede.Klaus Rothstein f. 1964. Har bl.a. skrevet essaysamlingerne "Kvinde på Dronning Louises Bro" og "Frisk fisk til inkaen". Litteraturkritiker og kommentator ved Weekendavisen.

Essays Syv store essays om syv vidt forskellige emner: Fodboldmålmandens ensomhed borgerovervågning i en terrortrusselstid catalansk nationalidentitet og fodbold i Barcelona en verdensberømt celebrityfotograf og en psykotisk isbjørneunge norsk multikultur og madpakkekultur den offentlige undskyldnings psykologi. MANDEN I MåLET analyserer fodboldmålmandens isolation på holdet og på banen. Essayet tager udgangspunkt i en læsning af Klaus Rothsteins egen søns kropssprog som han står derinde på banen og vogter sit hold mål. Men teksten breder sig til litterære læsninger af bl.a. Jan Kjærstad o.a. DEN NøGNE MASKINE – OM TRUSLER OG TILLID I TERRORENS TID tager udgangspunkt i London-bomberne i sommeren 2005 dagen før forfatteren rejser til England med sin familie. Hvad sker der når terroristerne forsøger at pode os med frygt? Og hvad skal vi frygte mest – risikoen for terror eller vores egen selvbeskyttelse? Tekstens titel skyldes de nye maskiner der er ved at blive introduceret i internationale lufthavne – maskiner som fotograferer gennem tøjet og viser os som nøgne mennesker. SKRIFTEN På VæGGEN handler om fodboldklubben F.C. Barcelona. I Barcelona og Catalonien er fodbold mere end bare et spil det er en livsform og en identitetsskabende del af virkeligheden for som byens graffitti slår fast: Spain is pain Catalonia is not Spain! DEN PSYKOTISKE ISBJøRN handler om den forstødte isbjørneunge Knut som blev et kultfænomen i Berlin Zoo. Den verdensberømte amerikanske kunstfotograf Annie Leibovitz kom til byen for at forevige isbjørnen der blev et symbol på naturens kamp for overlevelse. Og Klaus Rothstein var i Berlin Zoo da en flok japanske mangapiger mødte Knut og han ruller isbjørnens skæbnehistorie op. FRISIND OG FOLKEFJENDER er et essay fra Oslo hvor forfatteren køber en norsk-nationalistisk madpakke i en japanskejet amerikansk Seven Eleven og spiser den midt i byens multietniske bydel – inden han møder en venstreorienteret avisredaktør og støder på et Ibsen-citat indgraveret i fortorvet hvorefter han rejser hjem for at læse En Folkefiende. UNDSKYLD JEG TOG FEJL. Hvad vil det sige at sige undskyld? Kan man fastholde substansen i sin kritik samtidig? Og hvorfor er det gennem de seneste år blevet moderne for politikere at suge undskyld – også for det de ikke har ansvar for?

Danmark var i 12 år en del af den internationale militæroperation i Afghanistan. 43 danskere mistede livet og flere hundrede er kommet hjem med fysiske og psykiske skader. Nu er de sidste kamptropper trukket ud og politikere og medier er begyndt at diskutere hvad der gik godt og hvad der gik galt.Men krigen har også sat sine spor i dansk litteratur og kultur i både romaner lyrik thrillers dramatik ballet opera film billedkunst børnebøger popsange m.m. Hvad er det ved krigen der optager kunstnerne? Klaus Rothsteins hovedpointe i Soldatens år er at de danske kunstnere stort set har ignoreret krigen som politisk fænomen. Hvad det var der lå til grund for den interesserer ikke forfatterne og deres kolleger. Derimod er de levende optagede af soldaten som person i særdeleshed soldatens svære hjemkomst og de traumer han har med hjem fra krigen. Her adskiller nutidens litteratur sig ikke væsentligt fra skønlitteraturen efter 1. Verdenskrig hvor Return of the Soldier er et klart tema.Soldatens år beskriver og diskuterer en lang række værker i mange genrer og udpeger en tendens: Krigen er kompleks soldaten er konkret. Derfor er den hjemvendte soldat med mentale problemer krigskulturens hovedfigur.

Med afsæt i Champions League-finalekampen i Athen 2007 får vi historien om Luna Christofis liv som TV3's Champions League-fodboldreporter. Hun fortæller om vejen fra ungdommens pigefodbold i Sønderjylland til en karriere som international fodboldekspert. Kvinden, der lever af at interviewe verdens bedste fodboldspillere fortæller om kampen om de gode historier; om at arbejde tæt på og sammen med de spillere, trænere osv. som fodboldpublikummet aldrig selv kommer i nærheden af. Og vi følger finalerne, kamp for kamp og med focus på én enkelt spiller som hovedperson: Peter Schmeichel og Zidane m.fl.