Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog giver et indblik i, hvordan det var for min mor, Else, at være ung journalist på en sprudlende og travl bladredaktion i 1930’erne under sin far, redaktør af Roskilde Dagblad I.A. Hansen. I 1937 valgte Else en total ændring af sit liv. Hun blev gift med min far, den unge politiker Erik Eriksen, og blev dermed husmor på en gård. Foruden et familieliv med børn gik hun ind i at være sin mands nærmeste rådgiver, ikke mindst da han blev statsminister i 1950, og Else fik store opgaver med at repræsentere. Bogen giver et indblik i de urolige 30’eres journalistliv på Roskilde Dagblad, hvor Else bl.a. arbejdede sammen med den kendte journalist og forfatter Lise Nørgaard. Denne fortæller levende i bogen om sit forhold til kollega Else og dennes far, det festlige ”Kuglelyn” I.A. Hansen, der havde vilde perioder, udfordrede regeringen og elskede borgerskabets fester. Redaktøren var efter den tids forhold en moderne bladmand, som udmærkede sig ved at være en af pressens skarpeste og satiriske skribenter. Bogen beskriver et stykke kvindehistorie om det usædvanlige ved at gå fra moderniteten på en pulserende bladredaktion til en traditionsbundet bondekultur og senere være kvinden ved siden af toppolitikeren. Uddrag af bogen Der var begyndt at komme pjecer fra USA om gensidige inspektioner mellem øst og vest for at sikre den skrøbelige verdensfred. USA stod som den, der passede på os i Europa. En dag, hvor min far var hjemme på gården, fik vi at vide, at den russiske ambassadør ville komme på besøg. Han stod for os som fjenden. Mine brødre og jeg iagttog den smilende, lille mand med stor interesse. Ambassadøren talte glimrende tysk, og min mor havde opgaven som tolk overfor min far. Efter middagen bad ambassadøren om at få min lillebror på skødet. Vi fik at vide, hvordan de holdt jul i Sovjet. Så gik de over til den mere alvorlige del, hvor der var tale om stationering af atomvåben og baser på dansk jord. Ambassadøren spurgte, om min far vidste, hvor farlige atomvåben var. – Den russiske ambassadør må jo vide det, lød svaret. Alt imens Bent fortsat sad på skødet og så ud til at kede sig bravt. Efter at den russiske limousine var kørt, gjorde min mor meget ud af at berolige min storebror og mig, der var mindreårige. Hun gentog, at verden var et uroligt sted, men tilføjede: – Der bliver ikke krig. Om forfatteren KNUD BJØRN ERIKSEN (f. 1940) voksede op i det politiske miljø hos forældrene, Else (f. Hansen) og Erik Eriksen, på deres gård ved Ringe, tog juridisk embedseksamen ved Københavns Universitet og arbejdede fra 1975 til 2010 som advokat med egen virksomhed i København sideløbende med journalistisk arbejde med erhvervsjuridiske og politiske emner samt bestyrelsesarbejde.
Denne bog giver et indblik i, hvordan det var for min mor, Else, at være ung journalist på en sprudlende og travl bladredaktion i 1930’erne under sin far, redaktør af Roskilde Dagblad I.A. Hansen. I 1937 valgte Else en total ændring af sit liv. Hun blev gift med min far, den unge politiker Erik Eriksen, og blev dermed husmor på en gård. Foruden et familieliv med børn gik hun ind i at være sin mands nærmeste rådgiver, ikke mindst da han blev statsminister i 1950, og Else fik store opgaver med at repræsentere.Bogen giver et indblik i de urolige 30’eres journalistliv på Roskilde Dagblad, hvor Else bl.a. arbejdede sammen med den kendte journalist og forfatter Lise Nørgaard. Denne fortæller levende i bogen om sit forhold til kollega Else og dennes far, det festlige ”Kuglelyn” I.A. Hansen, der havde vilde perioder, udfordrede regeringen og elskede borgerskabets fester. Redaktøren var efter den tids forhold en moderne bladmand, som udmærkede sig ved at være en af pressens skarpeste og satiriske skribenter.Bogen beskriver et stykke kvindehistorie om det usædvanlige ved at gå fra moderniteten på en pulserende bladredaktion til en traditionsbundet bondekultur og senere være kvinden ved siden af toppolitikeren.
I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro. Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe. Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.
En advokat og en politimester, to gamle studiekammerater, indleder et opgør med hinanden på et farligt tidspunkt, hvor terroren spirer frem, og Danmark trues med at blive ramt. Politichefen har en klemme på vennen og truer ham til at være med til ulovligheder. En kvindelig præsident for en motorcykelklub mistænkes for at planlægge terror. Advokaten tvinges af sin gamle ven til at plante falske beviser mod hende. Truslen om terror sætter en kæde af begivenheder i gang. Er beredskabet mod terror godt nok – eller skal vi have permanent undtagelsestilstand? Spiller venskabet mellem advokaten og politimesteren ind på afgørende beslutninger for landet? Bogen fortæller i fiktiv form om nogle udfordringer, der pludselig ændrer menneskers liv fra en fredelig tilværelse til højspændte situationer. Uddrag af bogen Iben medbragte i vognen en eksplosiv mikstur af flydende ingredienser i en beholder og en pumpe. Miksturen var fremstillet hjemme i lejligheden af almindelige husholdningsprodukter og ingredienser, Iben havde læst om på internettet. Hun havde også detonatoren parat. Hun tog en lang, tynd slange, hvis ende blev fastgjort i et greb på dronen. Den blev aktiveret, og vidunderet trak slangen med op på bygningens tag. Afsted, afsted, Iben frydede sig, da den rullede sig ud, og maskinen landede deroppe. Afstanden var nøjagtigt udmålt, og trods mørket fik Iben som operatør udstyret placeret på bygningens store tag. Fat i den elektriske pumpe. Miksturen blev pumpet op. Kritikerne af bygningsværket kan snart glæde sig, tænkte Iben. Sprængstoffet skulle detoneres med et kraftigt batteri fra en microcontroller. Hun var nået frem til, at det var mest effektivt. Så var det nu! Om forfatteren Knud Bjørn Eriksen (f. 1940) uddannede sig til jurist og arbejdede derefter i nogle år som journalist. Fra 1975 til 2010 arbejdede han som advokat i København sideløbende med bestyrelsesarbejde.
Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn.Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget.Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne.Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.Uddrag af bogen:Den 8. juni 1953 var min far hjemme igen. Nu skulle der slappes af. Dagen tegnede til at blive varm og solrig fra morgenstunden, og der kom et telefonopkald fra kong Frederik, som var i Odense, men gerne ville aflægge en visit på gården i Ringe. ”Jeg kan være der om en times tid.”Kongen sad selv ved rattet i den åbne Bentley, iført uniform og hvid kasket, med chaufføren ved sin side. Han var i strålende humør, lutter smil, og gik rundt og hilste og spurgte til alle mulige forhold vedrørende bedriften.Han fortalte, at han elskede at køre. En episode havde moret ham. Kongen havde været i tvivl om vejen til gården. Derfor havde han holdt ind i Ringe og spurgt en forbipasserende. ”De behøver ikke at sige Majestæt,” sagde kongen til manden. ”Jamen, så fortsætter De bare lige deruda’, hr.”Om forfatteren:Knud Bjørn Eriksen(f. 1940) voksede op i det politiske miljø på faderen Erik Eriksens gård ved Ringe, uddannede sig til jurist og arbejdede derefter i nogle år som journalist. Fra 1975 til 2010 arbejdede han som advokat i København sideløbende med bestyrelsesarbejde, blandt andet i Det Danske Kulturinstitut.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.