Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
læring. behandler de grundlæggende spørgsmål om læringens processer og strukturer, forskellige læringstyper og barrierer mod læring. Desuden inddrages en række emner, som er centrale i forhold til en dækkende læringsforståelse: læring i forhold til kropslighed, hjerneforskning, selvforståelse, motivation, intelligens, læringsstil, køn, livsalder, undervisningsformer, uddannelsespolitik og læring i arbejdslivet. Denne 3. udgave af læring. har, ud over en generel opdatering og nye henvisninger, fået vigtige, nye afsnit, der uddyber de områder, som Illeris har beskæftiget sig med i de seneste år: kompetencebegrebet, transformativ læring, identitet samt en kritik af konkurrencestatens læringsforståelse.Siden bogen blev udgivet første gang i 1999 har læring. været skelsættende og definerende for opfattelsen af læring, ikke blot i Danmark, men internationalt. Den forrige udgave er oversat til mere end ti sprog, og samlet har bogen solgt i over 100.000 eksemplarer.Om forfatteren:Knud Illeris har arbejdet med lærings- og uddannelsesforhold siden slutningen af 1960'erne, har været professor i uddannelsesforskning og med til at udvikle projektarbejdsformen ved Roskilde Universitetscenter, senere forskningsleder ved Learning Lab Denmark og professor i livslang læring ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
I denne bog har Knud Illeris samlet 49 centrale tekster om læring helt tilbage fra Grundtvigs 'Skolen for livet' og ellers op gennem 1900-årene og med vægt på nyere tekster helt frem til et bidrag fra de seneste år. På denne måde præsenteres samtidig alle de væsentligste navne på området som f.eks. Dewey, Piaget, Vygotsky, Rogers, Freire, Bruner, Gardner, Lave, Wenger, Mezirow, Jarvis og Illeris selv. Teksterne er samlet i 15 temaer så alle sider af læringsbegrebet og læringsproblematikken bliver belyst, og Illeris har skrevet indledninger til hvert tema og alle teksterne, der kan guide læseren rundt i de omfattende og komplicerede landskab.
Denne bog er en dansk version af den engelske Contemporary Theories of Learning, der udkom første gang i 2009 og i en revideret og opdateret udgave i 2018.Den omfatter et udvalg af 15 centrale artikler af de senere års mest betydningsfulde internationale læringsteoretikere med relation til skolelæring, ungdomslæring, voksenlæring, uddannelseslæring, læring i arbejdslivet og mere bredt om læring i det hele taget.Bogens forfattere stammer fra Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien, USA, Australien og New Zealand.
I de seneste år er læring i arbejdslivet blevet lanceret som den medicin, der skal til for at hamle op med det presserende behov for kompetenceudvikling i det moderne videnssamfund.Hvad indebærer det i praksis?Hvad kan man lære på sit arbejde og hvad kan man ikke lære?Hvad lærer man bedre udenfor arbejdet i kursus- og skoleforløb?Hvordan kan man få det hele til at hænge sammen, hvem har ansvaret, og hvem skal betale regningen?Bogen spænder helt fra baggrunden for den nye udvikling, over en overordnet kortlægning af området ud fra samfundsmæssige, læringsmæssige og politiske vinkler, udvikling af en oversigtsmodel og gennemgang af et bredt spektrum af praktiske tilgange, til de afsluttende perspektiveringer på både et praktisk, et teoretisk og et politisk niveau.På det praktiske plan lægger forfatterne op til et nært samspil mellem arbejdspladser og uddannelsesarrangører, og politisk til et bredt samarbejde mellem det offentlige, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne.Forfatterne har på én gang en praktisk, konstruktiv og kritisk tilgang til emnerne.Der er tale om en up-to-date grundbog, som for første gang på dansk og med relation til danske forhold giver en sammenhængende fremstilling af hele det spændende felt med alle dets udfordringer og muligheder.
Hvad er kompetence? I de senere år er kompetencebegrebet blevet centralt inden for uddannelse og ledelse, men det er stadig uklart, hvad begrebet dækker over. Knud Illeris gennemgår i denne bog omhyggeligt, hvad der ligger i begrebet, og udvikler herigennem det ordinære og det udvidede kompetencebegreb, der tilsammen grafisk illustreres ved hjælp af kompetenceblomsten. Hvorfor er kompetencebegrebet så udbredt? Fordi det langt bedre end f.eks. viden, kvalifikationer og dannelse fokuserer på, hvad der skal til for at håndtere både tilværelsen og arbejdslivet i det moderne samfund. Kompetence er potentialet til at handle hensigtsmæssigt såvel i kendte som i nye og uforudsigelige situationer. Hvordan udvikles kompetence? Hvis læring skal have karakter af kompetenceudvikling, må processen have nogle særlige kvaliteter. Dette drejer sig ikke om at anvende bestemte metoder, men om selve læringsgrundlaget. Illeris diskuterer desuden de centrale problemer omkring kompetencemåling. Kompetence - hvad, hvorfor, hvordan er en kortfattet og let tilgængelig redegørelse for kompetencebegrebet og dets konsekvenser og udfordringer. En nødvendig bog for alle, der beskæftiger sig med skole, uddannelse og management.
Engang blev det betragtet som et af verdens bedste. I dag er der store problemer i det danske skole- og uddannelsessystem.I folkeskolen er stadig flere elever afhængige af særlige foranstaltninger, samtidig med at mange elever med gode forudsætninger kommer i privatskoler. I ungdomsuddannelserne er der et alt for stort frafald, mange kommer igennem med ringe resultater, og erhvervsuddannelserne undergraves af den evige mangel på praktikpladser. I tilgift skader konflikterne mellem statsmagten og lærerne arbejdsmiljøet på skolerne.I denne bog fremfører en række førende danske uddannelsesforskere og to udenlandske eksperter deres analyser af disse forhold. Bag den problematiske udvikling ser de den moderne konkurrencestat, der systematisk erstatter mere rummelige tilgange med tests og evalueringer, rapportering og kontrol, statistikker og ranglister, incitamenter og store, topstyrede institutioner.To væsentlige problemfelter træder i forgrunden. Dels den manglende forståelse for den identitetsudvikling, der i dag udgør det nødvendige bindeled mellem faglige kvalifikationer og et samfunds- og arbejdsliv under stadig forandring. Dels resultaterne af de stigende mentale belastninger, der spænder lige fra ADHD-børn i folkeskolen til invaliderende stress blandt unge og voksne.Som et modbillede fremstiller forfatterne et samfund og uddannelsessystem baseret på individuel, mellemmenneskelig, national og global bæredygtighed.
Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering er en bredt dækkende bog om de unge i Danmark i dag. Knud Illeris kommer rundt om alle de vigtige sider af ungdomslivet: uddannelse og vejledning, arbejds-, fritids- og foreningsliv - og trænger ind i en række af ungdomslivets brændpunkter: - Ungdomskulturerne- Kønsrelationerne- Sociale og etniske tilhørsforhold- Risikoadfærd- Misbrugsformer - Kriminalitet - Vild bilkørsel og trainsurfing. Ungdomsliv er både pædagogisk, psykologisk, sociologisk og kulturelt forankret i de unges situation, der munder ud i en række bud på hvad en sammenhængende, langsigtet og imødekommende ungdomspolitik må indeholde. Bogen bør læses af lærere, vejledere, socialarbejdere, arbejdsledere, politikere og andre, der har med unge at gøre.
Seks af verdens mest aktuelle læringsteoretikere har, med Knud Illeris i spidsen, sat hinanden stævne i en ny bog.Læring i både teori og praksis er for alvor kommet på den internationale dagsorden. I Læringsteorier - 6 aktuelle forståelser er det lykkedes at få seks af verdens toneangivende læringsteoretikere til at give hver deres meget forskellige bud på begrebet læring. Resultatet bliver et helhedsbillede af et forskningsfelt i rivende udvikling.Selv om forståelserne af læringsbegrebet er forskellige, har forfatterne dog en række fælles udgangspunkter. Herunder at læring altid finder sted i mødet mellem nye impulser og den eksisterende viden, kunnen eller forståelse, og at læring ikke kun er et individuelt anliggende, men også et socialt og samfundsmæssigt forhold.
Elevens læring og udvikling handler om, hvordan man skaber fællesskaber og leder læreprocesser,og om, hvilke kompetencer læreren må have for at bidrage til elevernes læring og udvikling isociale relationer. Bogen indeholder otte kapitler om elevens læring og udvikling: Læring Udvikling Relationer Klasseledelse Kommunikation og samarbejde Vejledning Konflikt InklusionKapitlerne er alle fulgt op af studiespørgsmål og opgaveforslag, som giver anledning til, atde studerende tænker teori og praksis sammen med henblik på handling.
Voksendidaktikprojektet drejer sig om at analysere aktuelle danske voksenuddannelser i et lærings- og motivationsteoretisk perspektiv.
Uddannelse er en central del at det moderne ungdomsliv, men mange undervisere kæmper med at motivere og engagere de unge. De unge har ofte svært ved at ”tage sig sammen”, og resultatet er problemer med fravær, frafald og skoletræthed.Bogen giver et indblik i den aktuelle viden om unges motivation for læring og uddannelse. Den giver et billede af de aktuelle udfordringer, de centrale begreber samt pejlemærker for det videre arbejde med unges motivation for læring og uddannelse.Bogens kapitler bygger på interview med 12 førende eksperter på området.
Med 16 af sine centrale artikler fra de seneste år afrunder professor Knud Illeris med denne bog sit mere end 50 år lange forfatterskab om uddannelse, undervisning og læring.Artiklernes emner spænder fra læringsformer og ikkelæring i forskellige sammenhænge og med forskellige anvendelsesmuligheder til en uddybelse af den overordnede og helhedsbetonede læringsforståelse, som i de seneste årtier har gjort Illeris til en internationalt anerkendt læringsteoretiker.Bogens artikler er fortrinsvis oversat fra internationale publikationer og danner et udvalg af forfatterskabets mest centrale pointer, samtidig med at de udgør et væsentligt supplement til forfatterens helhedsmæssige præsentation af hans velkendte læringsforståelse, som den kommer til udtryk i bogen Læring.
Engang blev det betragtet som et af verdens bedste. I dag er der store problemer i det danske skole- og uddannelsessystem.I folkeskolen er stadig flere elever afhængige af særlige foranstaltninger, samtidig med at mange elever med gode forudsætninger kommer i privatskoler. I ungdomsuddannelserne er der et alt for stort frafald, mange kommer igennem med ringe resultater, og erhvervsuddannelserne undergraves af den evige mangel på praktikpladser. I tilgift skader konflikterne mellem statsmagten og lærerne arbejdsmiljøet på skolerne.I denne bog fremfører en række førende danske uddannelsesforskere og to udenlandske eksperter deres analyser af disse forhold. Bag den problematiske udvikling ser de den moderne konkurrencestat, der systematisk erstatter mere rummelige tilgange med tests og evalueringer, rapportering og kontrol, statistikker og ranglister, incitamenter og store, topstyrede institutioner.To væsentlige problemfelter træder i forgrunden. Dels den manglende forståelse for den identitetsudvikling, der i dag udgør det nødvendige bindeled mellem faglige kvalifikationer og et samfunds- og arbejdsliv under stadig forandring. Dels resultaterne af de stigende mentale belastninger, der spænder lige fra ADHD-børn i folkeskolen til invaliderende stress blandt unge og voksne.Som et modbillede fremstiller forfatterne et samfund og uddannelsessystem baseret på individuel, mellemmenneskelig, national og global bæredygtighed. Ved at gå i spidsen med dette kunne Danmark være med til at præge en fremtid, som bygger på menneskelige.
Voksendidaktik-projektet drejer sig om at analysere aktuelle danske voksenuddannelser i et lærings- og motivationsteoretisk perspektiv. Denne rapport refererer projektets pilot-undersøgelse som omfatter interviews med deltagere i forskellige voksenuddannelser om deres baggrund for at deltage, deres motivation og hvordan de oplever uddannelsen. Interviewene analyseres med vægt på betydningen af kønsforskelle, generationsforskelle og arbejdsmarkedstilknytning. Herudfra opstilles en række problemstillinger og metodeforslag til det videre projektforløb.
Knud Illeris er internationalt kendt for sin udforskning af, hvordan menneskelig læring fungerer, og hvad der er på spil, når tilsigtet læring ikke finder sted. Bag den videnskabelige karriere ligger et usædvanligt og spændende livsforløb, som både adskiller sig fra den typiske akademiske livsbane og samtidig har været med til at nære de forskningsmæssige interesser.Allerede i 14-15-årsalderen oplevede Illeris, at han spildte sin tid i skolen. Han ville ud i verden, kom i lære i et rejsebureau og fik en lynkarriere i rejsebranchen. Men som 27-årig ville han videre og meldte sig til et studenterkursus. Her oplevede han, at det hele handlede mere om indordning og sortering end om læring, og det blev afsættet for en livslang interesse for læring i både teori og praksis. Illeris blev psykolog, var med til at starte Det frie Gymnasium, blev senere ansat ved det nye Roskilde Universitetscenter og spillede her en central rolle i forbindelse med læring gennem projektarbejde. Sideløbende udviklede han gennem 30 år den læringsforståelse, som i den sidste del af hans karriere gjorde ham bredt kendt inden for den internationale læringsforskning.Men Illeris liv har ikke kun handlet om læring og uddannelse. Bogen beretter også om hans interesse for fællesskaber og næsten 40 år som medlem af det økologiske storkollektiv på Svanholm, om hans omfattende rejseoplevelser og om hans baggrund i et miljø præget af grundtvigianske og freudianske strømninger med et tilskud fra en særpræget forståelse af både Marx og Jesus. Det er i denne specielle kombination, han mener at finde en del af forudsætningerne for udviklingen af den bredt dækkende læringsforståelse.
Hvordan ved vi, at de elever eller studerende, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet, har de bedste evner? Måske er det snarere dem, hvis måde at lære på bedst passer med den konkrete skoles eller den konkrete lærers måde at undervise på? Måske belønner lærere ubevidst de elever og studerende, der lærer og tænker som dem selv? Stilen har traditionelt været overset i skolen, men måske kan vi skabe flere succeser i uddannelsessystemet ved at fokusere mere på stile og præferencer end på evner?I de senere år har der været en stigende interesse for, at vi hver især har vores egen læringsstil - vores egen unikke måde at lære på. Hvis vi vil sikre, at den enkelte elev eller studerende får den optimale undervisning, må vi derfor tilrettelægge undervisningen med hensyntagen til den enkeltes særlige måde at lære på. I denne antologi vil der blive givet et overblik over de forskellige "familier" af læringsstile samt et historisk rids over stilforskningen. Antologien vil give et indblik i forskellige stilteorier (med særligt fokus på Sternberg, Kolb samt Dunn og Dunn) og de deraf følgende pædagogiske implikationer med hensyn til bl.a. undervisningsdifferentiering, undervisningens planlægning, lærerens rolle, lærings- og undervisningsstrategier, at kombinere læringsstile med andre teorier i konkrete pædagogiske udviklingsprojekter mm. Stilteoriernes muligheder og begrænsninger vil desuden nøgternt blive diskuteret og perspektiveret.Bogen indeholder bidrag fra: Knud Illeris, Tine Nielsen, Lena Bostrøm, Peter Andersen, Mette Bunting, Claus Madsen, Jan Tønnesvang, Christian Dalsgaard, Mads Hermansen og Ole T. Lauridsen.Den trykte bog hos forlaget.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.