Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
It may seem astonishing to some that there is a need for reprinting a 14-year old dissertation, but the fact is that the book is exactly as relevant to scholars today as it was in 1993. It still represents the world’s largest database to compare the responsories of the Office of the Dead in more than 2,000 sources. Since the order of these responsories differed from church to church, this order can be used to localize medieval and Renaissance liturgical books. The book is therefore an absolute necessity for everyone who conducts research on the area it covers. Put differently, the book reveals ‘the geography of the concept of death’ in Europe from the 9th-16th centuries from a theological, liturgical, ecclesiastical, musical and political perspective – seen from one particular liturgical office: The Office of the Dead.
At kristendommen er en del af vores historie og kultur, er alle enige om. Men at kristendommen selv 'har historie', tænker nok ikke så mange over. Sagen er, at den kristne kirke, dens lære, dens sakramenter og dens institutioner er blevet til gennem en proces, som fandt sin foreløbige afslutning i oldtiden i mødet mellem den jødisk-kristne og den græsk-romerske kultur, og som videre udviklede det middelalderlige samfund. Som universitetslektor har Knud Ottosens undervisnings-område især været oldtidens og middelalderens kirkehistorie, som i hans tid var en teologisk disciplin omfattende både kirke- og dogmehistorien. Det er sammenhængen mellem på den ene side kirkens ydre udvikling, dens indretning og måde at fungere på, og på den anden side dens indre udvikling, dens lære og inddragelse af skiftende tiders kulturer og tænkemåder, der altid har fængslet forfatteren. Det er denne dialektiske spænding i oldtidens og middelalderens historiske rum, den foreliggende bog giver et billede af.
Siden Teologisk Forening i Aarhus blev dannet i 1939, har man hvert år - med undtagelse af 1944 - afholdt et julemøde eller en julefest. Disse julefester skabte hurtigt deres egen tradition med causeri, semesterprolog og revy. Langt de fleste af teologrevyens tekster er bevarede, og de leverer baggrundsstoffet for Hvad si'r de i Aarhus hos teologerne.Bogen har to dele. Første del fortæller teologrevyens historie og kommenterer Det teologiske Fakultets udvikling fra før det blev et fakultet (1942) til omkring årtusindskiftet. Her berettes om lærerkræfter og studenterliv, studenter- og anden politik, århusteologien og kirkelivet uden for murene, som det tager sig ud i revyteksternes troldspejl.Anden del består af en antologi med et udvalg af sange, viser og sketches hver med en indledning og med de nødvendige realkommentarer. Antologien kan ligesom første del læses fra ende til anden, eller den kan bruges til opslag.Bogen er forsynet med et navneregister, der med sine over 600 navne repræsenterer et betydeligt udsnit af periodens fakultets- og kirkehistorie - samt andre "historiers" persongalleri.
"Man kan kun ønske, at Knud Ottosens prædikener vil blive læst af mange, lærerige som de er med hensyn til historiske fakta, historisk fornemmelse og forståelse af de diskussioner og begivenheder, som har formet kirken."(Jan Lindhardt, biskop emeritus)."... læste jeg din prædiken [15. s.e. Trin.] med glæde. Dejlig fri for floromvunden teologisk candyfloss, nede på jorden, kerneydelse i det evangeliske og henvendt til menighed i forståeligt sprog."(John Carlsen, tidl. kulturredaktør, DR)
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.