Bøger af Knud Rasmussen

"I dag begynder rejsen, den store fart norden om Grønland, i forårssol og herlig udfartsglæde. Hej, kammerater, lykkelige mænd på tærskelen til muntre åbenbaringer!" Genudgivelse af den legendariske polarforskers dagbog med forord af Grønlandsfarer John Andersen.

"En dag går Mår på renjagt for at fordrive tiden. Han ser et dyr, kravler hen til det, og da han er på skudhold, sigter han og skyder; men vinden tager i hans pil, og den flyver over målet uden at ramme. Mår forstår ikke, at dette kan hænde ham, mesterskytten, og han rejser sig og løber alt, hvad han kan for at finde ud af, hvor hans pil er faldet. Og da opdager han, at han har skudt sin egen hellige indbyder, den mand, han på ørnesjælens vegne har sendt ud for at kalde en fremmed boplads til fest. De har jaget det samme dyr, og med så stor behændighed har de forstået at gøre sig til ét med tundraens terræn, at de ikke har lagt mærke til hinanden. Mår står rådvild ved den døde mand. En stor ulykke har ramt ham. Dyb fortvivlelse får det til at sortne for hans øjne. Ingen må vide, hvad der er sket, han kan ikke aflyse festen.""Festens gave" er et lille udvalg af folkesagn, som polarforskeren Knud Rasmussen samlede i Alaska under den 5. Thule-ekspedition (1921-24), og som han selv efterfølgende oversatte til dansk.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Under Nordenvindens Svøbe er beskrivelsen af udviklingen i Grønland, som Knud Rasmussen har valgt at fremstille den efter sin store grønlandsekspedition fra 1902-1904. Beretningen er hovedsagelig fortalt med grønlændernes egne sagn, fortællinger og generationers overleveringer, som han hørte under på sin vej landet rundt. Det er både fortællinger om drabelige rovmord, sult og fattigdom, men samtidig også om venskab og sammenhold under svære klimatiske forhold, hvor Knud Rasmussens kærlighed til såvel Grønland som den grønlandske befolkning og natur skinner igennem.Denne version af Under Nordenvindens Svøbe er opdateret af Victoria Jensen således, at mange af datidens stavemåder og ord er opdateret til moderne dansk. For at bevare stemningen fra den oprindelige udgave er enkelte grønlandske formuleringer bibeholdt.God fornøjelse.

I Under nordenvindens svøbe fortæller polarforsker Knud Rasmussen via dagbogsnotater, sagn og beretninger fra hans rejse i Grønland i årene 1902-04 om livet i Grønland. Det er en hård beretning, hvor mord, partering af lig, hævn og fattigdom hører til datidens hverdag. Men samtidig vises vigtigheden af familie og venskaber for daglig overlevelse i den fantastiske men tillige ekstreme grønlandske natur, hvor sammenhold året igennem skal bringe mad til bordet ved fælles indsats – alle har deres egen rolle at spille. Knud Rasmussen er søn af en dansk præst bosat i Grønland, og måske derfor fokuserer fortællingerne på grønlændernes overtro og overgang til kristendommen.Hans Peter Jensen har her opdateret retskrivning og sproget til moderne dansk, uden dog at fravige Knud Rasmussens originale udgave væsentlig.

"Der var engang en pebersvend, der var meget dårlig til at fange. Alle hans bopladsfæller kom hjem med fangst, han var den eneste, der aldrig bragte noget til bopladsen.Engang roede pebersvenden som sædvanlig ud i sin kajak langs med kysten, ud til et land, der lå lige vesten for deres boplads, et land fyldt med dybe kløfter."Den store dansk-grønlandske opdagelsesrejsende Knud Rasmussen kendte Grønland og dets originale befolkning, inuitterne, bedre end de fleste andre. Her deler han ud af myter og sagn, som han har fået dem fortalt af inuitterne selv. Fortællingerne giver en unik indsigt i inuitternes oprindelige levevis og mentalitet, men kan også læses bare for hyggens skyld.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"En gammel Eskimo har engang fortalt mig, at det Liv, der ikke leves foran Dagens Øje, er intet værd. Dagens Øje kalder man det allerførste hvide Skær, der viser sig paa Himlen i Øst, naar Lyset og Dagen nærmer sig efter den lange Polarnat. Ingen Mand tør da ligge dorsk paa Lejet, thi heroppe, hvor det halve Aar er Nat, maa intet Lys gaa tilspilde." Knud Rasmussens skildring af livet i det nordvestlige Grønland omkring år 1915. Et område, der i modsætning til længere mod syd ikke har været under samme udefrakommende kulturpåvirkning.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Det er Skik på Østkysten, at man skal beholde en Forbinding paa i fem Døgn; men inden Uase endnu havde faaet sin Helpels af, fik han Underretning om, at hans tre Fjender var flygtede Syd over til et Handelssted paa Vestkysten. Saaret i Underlivet var længe om at blive lægt. Maven bulnede ud, underløben af Materie, stram og udspilet som et Trommeskind! Uase kom til at se besynderlig ud; det var, som om Maven og det øvrige Legeme ikke hørte sammen; thi samtidig med at Underlivet bulnede ud og blev uformeligt, skrumpede Manden ind og blev til Skind og Ben. Naar han førtes uden for sit Telt, maatte han blive siddende stille og ubevægelig; ikke engang Armene kunde han røre. Han lignede en stor Sten, og Fuglene kom og satte sig paa hans Hoved og lyskede ham. Han var ikke i Stand til at hæve Armene for at faa dem skræmt bort. Det varede længe, men til sidst kom han fuldstændig. De mænd, som havde forsøgt at myrde ham, skulde imidlertid selv faa et kortere Liv; man siger at Uase manede Undergang over dem med Tryllesang." "Under nordenvindes svøbe" er 11 dramatiske fortællinger fra Grønland, som polarforsker Knud Rasmussen indsamlede under "Den danske literære Grønlandsekspedition" 1902-04.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Festens gave" er Knud Rasmussens samling af eskimoiske sagn og eventyr fra Alaska. Uforglemmelig er skildringen af, hvordan sangene bliver til:"I gamle Dage fejrede vi hvert Efteraar store Fester for Hvalens Sjæl, og disse Fester skulde altid aabnes med nye Sange, som Mændene satte sammen. Aanderne skulde paakaldes med friske Ord; slidte Sange maatte aldrig benyttes, naar Mænd og Kvinder dansede og sang for at hylde det store Fangstdyr. Og da havde vi den Skik, at i den Tid, Mændene fandt deres Ord frem til disse Hymner, skulde alle Lamper slukkes. Der skulde være mørkt og stille i Festhuset. Intet maatte forstyrre, intet adsprede. I dyb Tavshed sad de i Mørke og tænkte, alle Mænd, baade gamle og unge, ja, selv de mindste Smaadrenge, blot de var saa store, at de kunde tale. Denne Stilhed var det, vi kaldte qarrtsiluni, der betyder, at man venter paa noget, der skal briste.Thi vore Forfædre havde den Tro, at Sangene fødes i denne Stilhed, medens alle kun anstrenger sig for at tænke smukke Tanker; da bliver de til i Menneskenes Sind og stiger op som Bobler fra Havets Dyb, Bobler, der søger Luft for at briste. Saaledes bliver de hellige Sange til."

Knud Rasmussen blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at gå på kostskole i Danmark. Men som voksen vendte han tilbage til Grønland, og denne gang i en ny rolle som polarforsker. "I bjørnejægernes og åndemanernes land" handler om Knud Rasmussens mange forskellige oplevelser i Grønland. Vi er både med til juleaftensfejring og til en barnefødsel. Vi hører om årets gang for isbjørnene og om grønlandske sagn og traditioner. Man fornemmer, at polarforskerens store viden om og interesse for Grønland hviler på en stor og gennemgribende fascination og kærlighed overfor barndomslandet.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog, indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Knud Rasmussen er en af danmarkshistoriens største opdagelsesrejsende, og hans skildringer af ekspeditionerne til Grønland er blandt de bedste og mest spændende rejseskildringer. I denne samling af tre af hans største værker fortæller Knud Rasmussen blandt andet om sin deltagelse i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" i 1903-1904 samt ekspeditionen tværs over indlandsisen med Peter Freuchen i 1912-1913.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

De endeløse, øde polaregne har med deres ugæstfrie klima og faretruende kulde gennem århundreder tiltrukket mennesker, der ønsker at prøve kræfter med elementerne og at finde deres egen grænse. Knud Rasmussen, den største danske polarforsker, fortæller om de mange eventyrere, der har sat kursen stiknord eller stiksyd, helt fra Erik den Røde og de første grønlandske kolonister til de første flyvninger over Arktis og Antarktis. Den store opdagelsesrejsende tager os med til Sibiriens ishavskyster og Nordvestpassagen, fortæller om genopdagelsen af Grønland og udforskningen af den gigantiske ø, der har krævet ikke så få menneskeliv.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Tænker sørgmodigt tilbage og mindesgamle Rejserslarmende opbrud.Minderne samler sig helstom dristig Kajak-Farttilsøs. [...]Genoplever min Ungdomstidligt vaagnende Foraar.Var det virkelig mig? Gammel Mand henter Styrkei Yndlinge-Dagenes Tøbrud."Polarforsker Knud Rasmussen indsamlede i en stor mængde sange på sine ekspeditioner i Grønland. Bogen er et spændende vidnesbyrd om den ældre grønlandske sangtradition og kultur. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"En dag går Mår på renjagt for at fordrive tiden. Han ser et dyr, kravler hen til det, og da han er på skudhold, sigter han og skyder; men vinden tager i hans pil, og den flyver over målet uden at ramme. Mår forstår ikke, at dette kan hænde ham, mesterskytten, og han rejser sig og løber alt, hvad han kan for at finde ud af, hvor hans pil er faldet. Og da opdager han, at han har skudt sin egen hellige indbyder, den mand, han på ørnesjælens vegne har sendt ud for at kalde en fremmed boplads til fest. De har jaget det samme dyr, og med så stor behændighed har de forstået at gøre sig til ét med tundraens terræn, at de ikke har lagt mærke til hinanden. Mår står rådvild ved den døde mand. En stor ulykke har ramt ham. Dyb fortvivlelse får det til at sortne for hans øjne. Ingen må vide, hvad der er sket, han kan ikke aflyse festen.""Festens gave" er et lille udvalg af folkesagn, som polarforskeren Knud Rasmussen samlede i Alaska under den 5. Thule-ekspedition (1921-24), og som han selv efterfølgende oversatte til dansk. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Tænker sørgmodigt tilbage og mindes gamle Rejsers larmende opbrud. Minderne samler sig helst om dristig Kajak-Fart tilsøs. [...] Genoplever min Ungdoms tidligt vaagnende Foraar. Var det virkelig mig? Gammel Mand henter Styrke i Yndlinge-Dagenes Tøbrud." Polarforsker Knud Rasmussen indsamlede i en stor mængde sange på sine ekspeditioner i Grønland. Bogen er et spændende vidnesbyrd om den ældre grønlandske sangtradition og kultur.

"Jeg kom fra længere Tids omstrejfende Liv blandt Lapper. Vi havde rejst sammen, sovet sammen, spist sammen, døjet ondt sammen; og det forekom mig, at jeg havde oplevet meget mærkeligt sammen med disse Naturbørn, hvis eneste Livsbetingelse netop er de store Vildmarker, som Civilisationen endnu ikke har lagt under Aaget. Det havde været dejligt at fare med disse smaa, nøjsomme Mennesker, der elskedes deres Midnatssol og deres Nordlys, deres Rener og deres lune Skove højere end Hus og Hjem. Den havde været æventyrlig, min Rejse deroppe; og netop som Skiene bar mig ned over det sidste Fjæld til en larmende By, syntes jeg, at Æventyret kulminerede."Polarfarer Knud Rasmussens bog om menneskene, naturen og livet i det nordskandinaviske Lapland.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Hofbygmester, kongelig bygningsinspektør, elev af C.F. Hansen og senere direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi med nære forbindelser til prins Christian Frederik (den senere Christian VIII). Arkitekten Jørgen Hansen Koch, som i 1830erne blev bedt om at tegne råd-, ting- og arresthuset i Store Heddinge, var både en betydningsfuld og indflydelsesrig mand.Råd-, ting- og arresthuset blev opført i 1838 og regnes for at være et af de sidste rådhuse, der blev opført inden enevældens afskaffelse. Kochs hus kom til at danne skole for udformningen af mange af det store antal råd-, ting- og arresthuse, der skød op over hele landet i 1800-tallet. I den danske arkitekturhistorie repræsenterer huset et vigtigt vendepunkt. Det er nemlig et af de allerførste eksempler på overgangen fra den nyklassicistiske stil, som Kochs læremester C.F. Hansen om nogen repræsenterede, til historicismen med den mere frie brug af historiske stilarter.72 sider, helbind, rigt illustreret med fotos af Kurt Rodahl Hoppe.

Materialet til denne bog er indsamlet på "Den danske literære Grønlandsekspeditions" rejse 1902-1904 . Den indeholder en mængde eventyr, sagn og beretninger, som gør læseren fortrolig med grønlandsk kultur og tankegang.