Bøger af Knud Simonsen

Mordet på Marie Lock Hansen, der fandt sted 10. november kl. 10.45, 1967 er, aldrig blevet opklaret. Mysteriet om Marie er en dokumentarisk roman om Højbjergmordet. Omkring 1960 er Danmark omsider kommet ovenpå. Nu handler det om at gøre gode tider bedre. Marie, der er rundet af små kår, har efter en skilsmisse giftet sig med den noget ældre og velhavende ingeniør Oscar Lock Hansen. Et tilsyneladende harmonisk ægteskab under velordnede forhold i villaen på Hestehavevej i Højbjerg. De gode tider fortsætter op gennem 1960’erne, Marie har sin egen lille virksomhed i kælderen. Og i fru Hansens kælder bliver der trykt små pjecer med koldkrigspropaganda, finansieret af kredse med tilknytning til ”firmaet”, hvor både Kjeld Olesen og Jens Otto Krag spiller diskrete roller. Under den trygge overflade i Højbjerg hviler utrygheden, og 10. november 1967 klokken 10.45 dukker en pistolmand op hjemme i Højbjerg og dræber Marie. Hvem var manden, der skød Marie, på hvis vegne handlede han, og hvad var hans motiv? I samarbejde med juristen Jens Erik Mehlsen har Knud Simonsen gennemgået sagens akter og har fundet motivet. Og sat navn på morderen.

En historie om vindere og tabere, om rigdom og fallit, om lykkeriddere og lommetyve, om skæve eksistenser. De er her alle.Danmark fryser under besættelsen, men samtidig rummer undergrunden al den varme, der behøves. I form af brunkul. Den skal bare graves op. Det er dog ikke så ligetil, det kræver en indsats udover det almindelige. Vi er ikke i Nordamerika, men i Midt- Vestjylland. Langt fra Dallas, men ganske tæt på Herning. Brunkulsarbejderne er nybyggere, minearbejdere. De finder deres udkomme på Danmarks mest mærkværdige arbejdsplads. Mange af dem har søgt ly for skattevæsenet, kreditorerne og politiet. De indfødte er hedebønder, der med betydelig skepsis ser et Klondike der udvikler sig og udvikler sig hurtigt. Nogle når at skabe en millionformue, der efter besættelsen bliver investeret på forskellig vis og danner grundlaget for nye store virksomheder. Andre bliver i 1945 indhentet af fortiden, af freden og af pengeombytningen, der med ét slag gør store formuer værdiløse.Brunkul er en dokumentarisk beretning om et industrielt eventyr, der tager fart i 1940 og på forskellig vis bidrager til at holde Danmark i gang under besættelsen og i årene umiddelbart derefter.Knud Simonsen (f. 1950) er uddannet arkitekt fra Arkitekskolen i Aarhus og har siden studeret Kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Han driver typehusvirksomhed, fiskesø, hytteby og har egen tegnestue.

Tilstandsrapport er en satirisk, realistisk roman om tilstandene i en østjysk udkant. Egnen er præget af stilstand, og H.H. Hvidholt er blevet afskediget. Han har svært ved at finde et nyt job og svært ved at finde en ny kvinde.Fra sit skattely i Schweiz dukker den veltalende direktør Lübeck op med et projekt, han agter at oprette et golf- og feriecenter i en nærliggende grusgrav. Politikerne er begejstrede, men i bagbutikken på Carls camping sidder Carl, Hvidholt og Storm, De lader sig ikke rive med af euforien.Det lykkes ikke Hvidholt at finde den rigtige kvinde - men det lykkes den rigtige kvinde at finde Hvidholt; imidlertid bringer ledigheden ham i uføre, og han finder en elegant, men særegen løsning på sine økonomiske problemer. Og alt imens lader egnen sig, længe før landbrugspakken, indhylle i en liberal stank af slam og gylle. TILSTANDSRAPPORT er en bredspektret beretning fra en dansk udkant, og de er her alle - virkelighedsfjerne politikere, smarte direktører, den udygtige erhvervschef og den jordbundne landstryger.
 Og Dragsøpigerne, ikke at forglemme, den eneste erhvervsvirksomhed der klarer sig helt uden offentlige tilskud.… Knud Simonsens roman er en opdatering af den danske folkesjæl.Knud Simonsens roman er både rå og usødet. Det vil ikke være helt urimeligt at bringe Hans Scherfig i venlig erindring. Knud Simonsens foregående romaner, bl.a. Vestkystbunker, Brunkul og Stenbo har alle opnået status som bestsellere.

Frede er vokset op på et børnehjem. Under besættelsen havner han i Lyngkær på den jyske vestkyst, hvor han støber betonbunkere for besættelsesmagten – og for danske entreprenørfirmaer, der tager sig godt betalt. De er i gang med et af danmarkshistoriens mest storstilede byggerier.Der er mange slags mennesker, der arbejder derude. Solide arbejdsmænd, der har fået arbejdet anvist af fagforeningen, men også mere farverige eksistenser har fundet vejen derud og rører i betonen: døgenigte og drukkenbolte, kriminelle, nazister, lette damer – og københavnere. De er her alle, og de flokkes om pengene; Det er arbejde for tyskerne, betalt af den danske stat.Da de mange tyske soldater forlader Danmark og erstattes af lige så mange tyske flygtninge, åbner der sig nye muligheder for Frede, der bestemt forstår at udnytte situationen.

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i den østjyske landsby Hejlstrup. Trods besættelsen er Hejlstrup et fredeligt sted; tyskernes støvletramp når aldrig så langt - men det gør til gengæld manglen på kul og benzin, og Thorkild øjner straks muligheden for at iværksætte en større produktion af tørv og generatortræ. Egnen oplever et gigantisk økonomisk opsving, arbejdsløsheden er snart udryddet, og Thorkild tjener styrtende med penge. Det er virkelig et tørveeventyr, folk får penge mellem hænderne, og den pludselige pengerigelighed sætter en række begivenheder i gang, som kulminerer under Danmarks befrielse med pengeombytning, fordømmelse, svig og opportunisme.

Helge Brink Andersen er fisker og tjener gode penge.Tiderne er med fiskeriet; alt, hvad der trækkes op af havet, kan sendes til Tyskland, der er afhængig af fødevareleverancer fra Danmark. Afregningerne når eventyrlige højder, fiskerne svømmer i penge.Det er ikke kun fiskeriet, der kaster penge af sig, undertiden har han også andet end fisk i lastrummet: Hitlers uvenner og smuglergods, der omfatter alt lige fra cigaretter, klædestoffer og kuglelejer til brillanter og guldbarrer. Helge nyder godt af de gode tider, og i 1944 havner han i Gilleleje, hvor han bliver selvstændig fiskeskipper.Smugleriet er en givtig indtægtskilde, og til kunderne hører blandt andre 1940’ernes storsvindlere, Linde og Hasselstrøm, kendt fra Edderkopsagen, Danmarkshistoriens største kriminalsag. Også tyske officerer, der har erkendt Tysklands forstående nederlag, er gode kunder. De har sikret sig jødeguld og andre gode sager, de vælger den såkaldte ”Flugtrute Nord” for at gemme sig i Sverige eller i Sydamerika, de vil ikke risikere at blive stillet for en krigsret, men guldsmugleriet får også betydning for de russere, der er flygtet til Vesteuropa efter revolutionen i 1917.Det hele kulminerer, da Helge havarerer med sin kutter, og det får vidtrækkende konsekvenser.Danske fiskere tjente enorme summer på fiskeriet og på smugleriet både under og efter besættelsen, de færreste blev opdaget, de fleste klarede skærene. De store penge indtjent på salget af fisk til besættelsesmagten kom til at danne grundlaget for nye investeringer til gavn for fiskeriet i årtierne efter Anden Verdenskrig.

Mordet på Marie Lock Hansen, der fandt sted 10. november kl. 10.45, 1967 er, aldrig blevet opklaret. ”Mysteriet om Marie” er en dokumentarisk roman om Højbjergmordet. Omkring 1960 er Danmark omsider kommet ovenpå. Nu handler det om at gøre gode tider bedre. Marie, der er rundet af små kår, har efter en skilsmisse giftet sig med den noget ældre og velhavende ingeniør Oscar Lock Hansen. Et tilsyneladende harmonisk ægteskab under velordnede forhold i villaen på Hestehavevej i Højbjerg. De gode tider fortsætter op gennem 1960erne, Marie har sin egen lille virksomhed i kælderen. Og i fru Hansens kælder bliver der trykt små pjecer med koldkrigspropaganda, finansieret af kredse med tilknytning til firmaet‬ hvor både Kjeld Olesen og Jens Otto Krag spiller diskrete roller. Under den trygge overflade i Højbjerg hviler utrygheden, og 10. november 1967 klokken 10.45 dukker en pistolmand op hjemme i Højbjerg og dræber Marie. Hvem var manden, der skød Marie, på hvis vegne handlede han, og hvad var hans motiv? I samarbejde med juristen Jens Erik Mehlsen har Knud Simonsen gennemgået sagens akter og har fundet motivet. Og sat navn på morderen.

Knud Simonsens giver i Tilstandsrapport en opdatering af den danske folkesjæl. Tilstandsrapport er en satirisk, realistisk roman om tilstandene i en østjysk udkant. Egnen er præget af stilstand, og H.H. Hvidholt er blevet afskediget. Han har svært ved at finde et nyt job og svært ved at finde en ny kvinde. Fra sit skattely i Schweiz dukker den veltalende direktør Lübeck op med et projekt, han agter at oprette et golf- og feriecenter i en nærliggende grusgrav. Politikerne er begejstrede, men i bagbutikken på Carls camping sidder Carl, Hvidholt og Storm, De lader sig ikke rive med af euforien. Det lykkes ikke Hvidholt at finde den rigtige kvinde - men det lykkes den rigtige kvinde at finde Hvidholt; imidlertid bringer ledigheden ham i uføre, og han finder en elegant, men særegen løsning på sine økonomiske problemer Og alt imens lader egnen sig, længe før landbrugspakken, indhylle i en liberal stank af slam og gylle. TILSTANDSRAPPORT er en bredspektret beretning fra en dansk udkant, og de er her alle - virkelighedsfjerne politikere, smarte direktører, den udygtige erhvervschef og den jordbundne landstryger.
 Og Dragsøpigerne, ikke at forglemme, den eneste erhvervsvirksomhed der klarer sig helt uden offentlige tilskud.… Tilstandsrapport er indlæst af Kjeld Høegh i 2016 for Lytteratur hos hos AV Forlaget / Swann studio. Knud Simonsen har selv læst indledningen og sammen med Kjeld Høegs eminente indlevelse giver dette lydbogen en ekstra dimension. Knud Simonsens roman er både rå og usødet. Det vil ikke være helt urimeligt at bringe Hans Scherfig i venlig erindring. Knud Simonsens foregående romaner, bl.a. Vestkystbunker, Brunkul og Stenbo har alle opnået status som bestsellere.

Midtvejs i 1970’erne, et sted i Østjylland: Den idylliske by Stenbo putter sig med Dannebrog smukt veajende over velpassede haver i den blide ådal med frodige landskaber og kuperede marker, så langt øjet rækker.Men et jordskredsvalg sætter politiske brydninger i gang; stridbare indbyggere vil ikke finde sig i alting, samfundet er umærkeligt i færd med at ændre sig. Arbejdsmanden Harry flirter med skattenægterbevægelsen, advokaten fifler med ejendomsopkøbene, Martinsen, der er skatteinspektør, plager de lokale håndværkere, og den blide og kønne Lilly kæmper en svær kamp mod lærerens tilnærmelser. Og midt i det, der på overfladen ligner en idyl, er der en, der lægger noget om halsen på den lokale rentier Christian Degn - og strammer til.Stenbo er et kærligt krasbørstigt portræt af den danske folkesjæl, dengang den stadig fandtes. Begivenhederne er ikke kun hverdagshistorie, det er også et stykke danmarkshistorie, som tegner et næsten troskyldigt billede af livet i Danmark, et satirisk billede fra dengang et folkeligt oprør truede med for alvor at lægge arm med magtens kræfter.Stenbo er blevet opfattet som Simonsens parallel til Hans Fallada: Lille mand, hvad nu? Tiden er dog en anden, problematikken er anderledes; men det handler alligevel om den lille mand, der let kan blive klemt af sjusk, fusk og opportunisme.politik, korruption, magt, kommuner, provinsen, Danmark, Østjylland, 1970-1979

En dokumentarisk skildring, et stykke danmarkshistorie fra perioden 1929 til 1946 med omdrejningspunkt i tørveproduktionen og tyskernes besættelse af Danmark.Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i den østjyske landsby Hejlstrup. Trods besættelsen er Hejlstrup et fredeligt sted; tyskernes støvletramp når aldrig så langt - men det gør til gengæld manglen på kul og benzin, og Thorkild øjner straks muligheden for at iværksætte en større produktion af tørv og generatortræ. Egnen oplever et gigantisk økonomisk opsving, arbejdsløsheden er snart udryddet, og Thorkild tjener styrtende med penge. Det er virkelig et tørveeventyr, folk får penge mellem hænderne, og den pludselige pengerigelighed sætter en række begivenheder i gang, som kulminerer under Danmarks befrielse med pengeombytning, fordømmelse, svig og opportunisme.Skrevet om Tørvekongen:“Knud Simonsen kan være stolt af denne realistiske, afbalancerede roman...” - Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende“Så spændende som at læse Scherfig og Hans Kirk første gang”- Birte Strandby, www.bogvægten.dk1930-1939, 1940-1949, Danmark, Jylland, besættelsestiden, hverdagen, modstandsbevægelsen

Danmark er besat, manglen på energi truer med at sætte landet i stå. Undergrunden omkring Herning rummer masser af energi. Brunkul.Martin Rask Jensen er en helt ung mand, der for kort tid siden har forladt proprietærgården Anesgave i Østjylland; han var utilfreds med lønnen, og sammen med tusinder af andre fra hele landet er han søgt ud til brunkulslejerne i Søby syd for Herning, hvor han har fået arbejde.Folkene i brunkulslejerne ved Søby er en blandet flok; der er solide familieforsørgere og sorgløse ungkarle, der er børster, spillefugle, lykkeriddere, lommetyve - og meget lette damer.Martin er skildringens omdrejningspunkt, vi oplever den unge iværksætters udfordringer så at sige over skulderen. Alle livets nuancer er der, farvet og præget af arbejdet og brunkullene. Sammenholdet og kammeratskabet er skildret med stor varme og humor; erotikken og kærligheden er barsk forretning, men også uhåndterlig og blufærdig - lige fra undergrunden.Brunkullenes æra klinger gradvis ud med besættelsens ophør. Nogle har skabt millionformuer - det gælder Martin - mens andre bliver indhentet af fortiden, af freden og af pengeombytningen, der i 1945 med ét slag gør store formuer værdiløse.Brunkul er en dokumentarisk roman om Danmark i 1940’erne.besættelsestiden, historie, nazisme, brunkulslejer, erhvervsskildringer, 1940-1949, proprietærgård, Danmark, Jylland, Søby

En historie om vindere og tabere, om rigdom og fallit, om lykkeriddere og lommetyve, om skæve eksistenser. De er her alle.Danmark fryser under besættelsen, men samtidig rummer undergrunden al den varme, der behøves. I form af brunkul. Den skal bare graves op. Det er dog ikke så ligetil, det kræver en indsats udover det almindelige. Vi er ikke i Nordamerika, men i Midt- Vestjylland. Langt fra Dallas, men ganske tæt på Herning. Brunkulsarbejderne er nybyggere, minearbejdere. De finder deres udkomme på Danmarks mest mærkværdige arbejdsplads. Mange af dem har søgt ly for skattevæsenet, kreditorerne og politiet. De indfødte er hedebønder, der med betydelig skepsis ser et Klondike der udvikler sig og udvikler sig hurtigt. Nogle når at skabe en millionformue, der efter besættelsen bliver investeret på forskellig vis og danner grundlaget for nye store virksomheder. Andre bliver i 1945 indhentet af fortiden, af freden og af pengeombytningen, der med ét slag gør store formuer værdiløse.Brunkul er en dokumentarisk beretning om et industrielt eventyr, der tager fart i 1940 og på forskellig vis bidrager til at holde Danmark i gang under besættelsen og i årene umiddelbart derefter.Knud Simonsen (f. 1950) er uddannet arkitekt fra Arkitekskolen i Aarhus og har siden studeret Kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Han driver typehusvirksomhed, fiskesø, hytteby og har egen tegnestue.

De fem onde år er besættelsesårene blevet kaldt, men langtfra af alle. Helge Brink Andersen er fisker og tjener gode penge. Tiderne er med fiskeriet; næsten alt hvad der trækkes op af havet, kan sendes til Tyskland, der er afhængig af fødevareleverancer fra Danmark. Helge nyder godt af de gode tider, og i 1944 bliver han selvstændig fiskeskipper i Gilleleje. Undertiden har han også andet end fisk i lastrummet: f.eks. Hitlers uvenner, der pænt må betale, og smuglergods, der omfatter alt fra cigaretter, klædestoffer og kuglelejer til brillanter og guldbarrer.Til kundekredsen hører blandt andre 1940'ernes storsvindlere Linde og Hasselstrøm, kendt fra edderkop-sagen. Også tyske officerer, der har erkendt det forstående nederlag, er gode kunder; de har sikret sig "jødeguld" og andre fine sager. Det hele truer imidlertid med at gå i fisk, da Helge havarerer med sin kutter. Det får vidtrækkende konsekvenser. Knud Simonsens tre hovedværker: Tørvekongen, 2008, Brunkul, 2011 og Vestkystbunker, 2013 udgør tilsammen en dokumentarisk trilogi om Danmark i 1940’erne. Med Guldsmugleren fra Gilleleje danner de fire romaner et sjældent firkløver. Knud Simonsens sarkastiske realisme afliver med stor veloplagthed myter og klicheer fra besættelsestiden.Knud Simonsen blev født i 1950 i Nordjylland. Han er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og har efterfølgende studeret kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Udover sit forfatterskab har Knud Simonsen også tegnestue og arbejder med opførsel af typehuse i Danmark samt på Færøerne. Han er bosat på Djursland.

Mordet på Marie Lock Hansen, der fandt sted 10. november kl. 10.45, 1967 er, aldrig blevet opklaret. Mysteriet om Marie er en dokumentarisk roman om Højbjergmordet. Omkring 1960 er Danmark omsider kommet ovenpå. Nu handler det om at gøre gode tider bedre. Marie, der er rundet af små kår, har efter en skilsmisse giftet sig med den noget ældre og velhavende ingeniør Oscar Lock Hansen. Et tilsyneladende harmonisk ægteskab under velordnede forhold i villaen på Hestehavevej i Højbjerg. De gode tider fortsætter op gennem 1960’erne, Marie har sin egen lille virksomhed i kælderen. Og i fru Hansens kælder bliver der trykt små pjecer med koldkrigspropaganda, finansieret af kredse med tilknytning til ”firmaet”, hvor både Kjeld Olesen og Jens Otto Krag spiller diskrete roller. Under den trygge overflade i Højbjerg hviler utrygheden, og 10. november 1967 klokken 10.45 dukker en pistolmand op hjemme i Højbjerg og dræber Marie. Hvem var manden, der skød Marie, på hvis vegne handlede han, og hvad var hans motiv? I samarbejde med juristen Jens Erik Mehlsen har Knud Simonsen gennemgået sagens akter og har fundet motivet. Og sat navn på morderen.

Midt i 1970’erne et sted i Østjylland. Den idylliske provinsby putter sig med Dannebrog smukt vajende over velklippede plæner i den blide ådal omgivet af frodige, kuperede marker. Men skinnet bedrager, indbyggerne er stridbare, arbejdsmanden Harry ser med sympati på skattenægterbevægelsen, advokaten ParagrafPeter fifler med ejendomsopkøberne, skatteinspektør Martinsen plager de lokale håndværksmestre, og den tiltrækkende og blide Lilly kæmper mod overlærerens tilnærmelser. Men midt i den danske idyl er der en, der har lagt et stykke stof omkring halsen på den lokale rentier Christen Degn – og strammet til. Fortællingen rummer et både kærligt og krasbørstigt portræt af den danske folkesjæl, dengang den stadig fandtes. Stenbo var Knud Simonsens debutroman om livet i Danmark lige netop dengang, hvor provinsDanmark og skattenægterbevægelsen trådte frem på Danmarksscenen, til stor forargelse for bl.a. hovedstadens presse. Om STENBO skrev pressen bl.a.: "Usædvanlig lakonisk og nøgtern med dyb ironi ... en solid debut." Annelise Vestergaard i Morgenavisen Jyllands-Posten. "En veloplagt satire, hvor ikke alene den politiske, men også den personlige dobbeltmoral grilles ..." Midtjyllands Avis. "En underholdende og vittigt skrevet historie, der til tider kan lede tankerne hen på både Hans Scherfig og måske især Finn Søeborg. " - Bogmarkedet.

Frede er vokset op i vajsenhuset; under besættelsen er han havnet ude i Lyngkær på Vestkysten, hvor han støber betonbunkere for besættelsesmagten.Derude i klitterne er der penge at tjene, og danske entreprenørfirmaer tager sig godt betalt; de er i gang med et af danmarkshistoriens mest storstilede byggerier.Det er en broget forsamling, der arbejder derude. Mange solide arbejdsmænd, der har fået anvist arbejdet af deres fagforening, men også mere farverige eksistenser rører i den grå beton, døgenigte og drukkenbolte, spillefugle og lette damer, smånazister, kriminelle – og københavnere.De er her alle, og de flokkes om pengene; det er arbejde for tyskerne, betalt af den danske stat.Eventyret slutter ved befrielsen; pengeombytningen og retsopgøret bliver kostbart – også for Frede. Da de mange tusinde tyske soldater forlader Danmark og erstattes af lige så mange tyske flygtninge, åbner der sig nye muligheder, som Frede bestemt forstår at udnytte.Vestkystbunker er en dokumentarisk roman om danmarkshistoriens mærkeligste byggeri, bunkerne langs den jyske vestkyst. Et byggeri der lagde et solidt fundament under årtiers boligmangel. Det var gråt og meget farverigt, hvad der foregik i klitterne.1940-1949, Vestkysten, Jylland, Danmark, besættelsestiden, den 2. verdenskrig, historie, erhvervsskildringer, bunkers

I Stenbo, et sted i Østjylland i midt-halvfjerdserne, findes den lokale rentier og suspekte særling Christen Degn myrdet. Omkring opklaringsforsøgene og rundt mellem den lille bys parcelhuse, carporte og udestuer snor sig nu et net af handlingstråde, som bl.a. omfatter Harrys flirt med skattenægterbevægelsen, ParagrafPeters fiflerier med ejendomsopkøb, den subsistensløse Anders' opgør med sin barndoms plageånd - og ikke mindst den unge Lilly, som bliver en driftig kroværtinde.

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i landsbyen Hejlstrup i Østjylland - et fredeligt sted, hvor dagligdagens største konflikter drejer sig om, om man nu skal handle hos Thorkilds far i Købmandsgaarden - eller om man skal gå i brugsen. Da Thorkild ikke kan få lov at gifte sig med proprietærens Ellen, fordi han ikke er fin nok, rejser han til Hamborg for at se lidt af verden. Imens er verden er så småt ved at rykke ind i Hejlstrup - og den dag, de tyske tropper krydser grænsen nogle hundrede kilometer sydpå, ændrer landsbylivet karakter. For selvom Hejlstrup for så vidt ikke kommer til at se skyggen af en tysk soldat i alle de "fem forbandede år", så kommer krigen til at sætte sit beskidte præg. Allerede på besættelsen første morgen mister Hejlstrup et bysbarn - det er købmandens nevø, "Bette", der er blandt de faldne ved grænsen. Og snart ankommer den første flygtning, Frantz, som Thorkild kender fra Hamborg, og som ikke vil deltage i Hitlers krig. Hejlstrups beboere deler sig på det politiske: Hvem sympatiserer med hvem? Hvordan er det med den samarbejdsregering? Og hvad nu med ham lægen fra Sønderjylland, Fritz Clausen? Ikke alle ser ubetinget skævt til tendenserne fra Tyskland, og et par stykker melder sig - på regeringens opfordring - til tjeneste på Østfronten. Og så er der dem, der er decideret bange, som fodermesteren ude på Søndergaard, hvis jødiske baggrund pludselig bliver et emne. Men mere end det politiske er folk optaget af at indrette sig. Nye tider kalder på nye ideer. Der er knaphed på alt, især på brændstof, men en skidt situation kan sagtens vendes, hvis man har ideerne - og det har Thorkild. Han ser mulighederne i tidligere ubrugelige mosegrunde, og inden længe har han lagt sig i spidsen for en hel lille industriel revolution: Hejlstrup graver tørv i stor stil. Her kan alle bruges, også kvinder og børn. Al arbejdsløshed er snart udryddet i Hejlstrup, og Thorkild bliver en rig mand. Folk har penge mellem hænderne, det går slet ikke så skidt ... indtil befrielsen og opgøret kommer med fordømmelse, svig og opportunisme.