Bøger af Knud Sørensen

Knud Sørensen fyldte 90 år 10. marts 2018. Lidt forskudt udkommer en digtsamling, der ligger i klar forlængelse af hans forrige udgivelse, Mere endnu (2015). Den nye digtsamling hedder Inden så længe og handler også om at blive ældre og langsommere og mindre koncentreret, om at føle kræfterne tage af, men stadigvæk holde sanserne åbne og bevare sin evne til at undres og opleve nye paradokser, om at blive opmærksom på rutiner og se dem på en ny måde, i et andet lys og måske endda forsøge at lave om på dem; om at indstille sig på det uundgåelige og alligevel få noget ud af tilværelsen: være opmærksom på verden omkring én, se, hvad der foregår i naturen, gå en tur langs stranden, se træerne springe ud og tabe bladene igen.

Knud Sørensens egen snurrige rejse- og litteraturfører til egnene omkring Limfjorden, hvor han beskriver en række forfattere og deres særegne tilknytning til specielle steder i området. Knud Sørensen omtaler bl.a. Aakjær på Jenle, Thit Jensen og Johannes V. Jensen fra Farsø, Hans Kirk i Harboøre osv. osv. Her er biografiske oplysninger, anekdoter, egnsbeskrivelser m.m. samt, som en ekstra service, angivelse af afstand mellem de enkelte steder. Illustreret.

Knud Sørensen er født i 1928 i Hjørring, uddannet som landinspektør og bosat på Mors siden 1958. Han debuterede som lyriker i 1965 med Den røde kaffekande. Småborgerlige digte. Har siden skrevet en lang række digt- og novellesamlinger. I Hvad skal vi med solnedgangen? kredser digtene om naturen, årstidernes skiften og Danmarks landskab samt om 1980'ernes miljø- og landbrugsproblemer.

Naturligvis består af digte, der dels handler om det daglige liv, om at leve, om at blive ældre, om kunst og kunstnere (bl.a. om Preben Wölck og Erland Knudssøn Madsen), om naturen, navnlig Thy, hvorfra man har en fin udsigt til Mors, hvor forfatteren bor. Alt sammen skrevet med den ukunstlede enkelhed og ligefremhed, der karakteriserer hele Knud Sørensens værk.

I otte noveller beskriver Knud Sørensen det stille liv på landet i anden halvdel af det tyvende århundrede. Her er højt til himlen og plads til store drømme, og det egentlige, men sjældent ubetydelige drama kommer ofte kun til udtryk gennem et par sidebemærkninger i teksten. Vi møder blandt andet ”Manden på gården”, der en dag går i seng og overlader driften til sin kone og søn, og ”Drømmeren”, en mand, der helt fra barndommen har drømt om at overtage den stråtækte gård, han hver dag cyklede forbi på vej til skole.Novellesamlingen ”Rundt omkring” udkom første gang i 1993."En herlig novellesamling for alle, der holdt af Naboskab fra '91 og andre af de stykker frodig litteratur, som denne fhv. landinspektør fra Mors så gavmildt udmåler til os." - Biblioternes lektørudtalelseKnud Sørensen (1928-2022) var en dansk forfatter. Han skrev både digte, noveller, romaner og hørespil, og hans tekster kredsede om landskab og landboliv på Mors og i området omkring den vestlige del af Limfjorden. Knud Sørensen har modtaget flere priser for sit arbejde, blandt andet Kritikerprisen, Weekendavisens litteraturpris og Det Danske Akademis Store Pris. Han debuterede i 1965, udgav over 50 bøger, den sidste i 2021, og blev dermed Danmarks ældste lyriker.

De nye tider er kommet til et lille jysk landsbysamfund, men om det har gjort alting bedre står til diskussion. Knud Sørensen beskriver livet i landsbyen i elleve noveller, den første foregår i 1930'erne, den sidste i 1990'erne, og herimellem tegner fortællingerne om gårdejere, husmænd, udearbejdende landmandskoner og tilflyttere et billedet af tidens gang i et lille samfund.”Naboskab” udkom første gang i 1991."Det er utroligt, så meget han får med, denne kloge og indtrængende forfatter." - Bibliotekernes lektørudtalelseKnud Sørensen (1928-2022) var en dansk forfatter. Han skrev både digte, noveller, romaner og hørespil, og hans tekster kredsede om landskab og landboliv på Mors og i området omkring den vestlige del af Limfjorden. Knud Sørensen har modtaget flere priser for sit arbejde, blandt andet Kritikerprisen, Weekendavisens litteraturpris og Det Danske Akademis Store Pris. Han debuterede i 1965, udgav over 50 bøger, den sidste i 2021, og blev dermed Danmarks ældste lyriker.

Lokale historier er Knud Sørensens sidste punktum. En stille bog, der tematisk samler hans forfatterskab i miniature. Her fortæller han om naturen og om egnene ved Limfjorden gennem fjorten varme, tankevækkende historier. Om fjordens digtere, om Thøger Larsen, Jeppe Aakjær og Aksel Sandemose. Om at blive gammel og langsom, men stadig bevare sin evne til at undres og opleve verden omkring sig. Om det ottekantede forsamlingshus på Mors. Om plantningsselskabet Legind Bjerge og om at hjælpe naturen med at skabe sig selv. Fælles for Lokale historier er en oprigtig glæde over livet og naturen.

“Mit sprog og fjordens & Gemmebogen” er en samlet udgave af Knud Sørensens anmelderroste digtsamlinger, “Mit sprog og fjordens” (2020) og “Gemmebogen” (2021). I digtsamlingerne tager Knud Sørensen os med til egnene ved Limfjorden, til markerne med de to grå stære, til havet og den jyske hede, men mest af alt handler “Mit sprog og fjordens & Gemmebogen” om den store enestående oplevelse af at være her, nu. Og om hvad det betyder, dag for dag, at blive ældre.

Digtsamlingen er præget af en oprigtig glæde over tilværelsen, over naturen og naturens gang, som Knud Sørensen følger på nærmeste hold, hvad enten det er haven eller fjorden eller strandengene, altid med et åbent øje for vejrets og årstidernes skiften.

Skrevet mellem 1965 og 92. Samlingen består af digte fra DEN RØDE KAFFEKANDE (1965), REVOLUTIONEN I TØVING (1972), FODTUR TIL DET NORDLIGE MORS (1976), BONDESLUTSPIL (1980/85), OM VINTEREN HÆNGER JEG FUR OP PÅ VÆGGEN (1980), PLETTER PÅ KORTET (1982), HVAD SKAL VI MED SOLNEDGANGEN? (1987) og SANDEMOSES RYG (1992).

En digtsamling, der spejler natur og mennesker og samspillet mellem dem.

Knud Sørensen's DAGLIGDAGEN er en lille digtsamling, der indeholder 4 afsnit med ialt 19 digte.

In "Farming Dreams," Sørensen, who's in his late 80s, has constructed a cycle of free verse and prose poems that examine the decline of small family farms in Denmark, and with it a loss of cultural heritage and independent spirit. Farming villages become bedroom communities for people who work elsewhere, and agribusiness firms become the main tenants of the land. Knud Sørensen's poems investigate and lament the end of the Danish farmer's way of life, brilliantly capturing its intertwined beauty and sadness. These poems have a universality that speaks to the disappearance of the family farm, not just in Denmark but in America and across the globe. Translated by Michael Goldman.

Knud Sørensens digtsamling Den røde kaffekande udkom første gang i 1965 og var forfatterens debut.

Knud Sørensen skildrer Blicher i lyset af hans opvækst på landet og hans nære forhold til faderen. Udgangspunktet er ikke kun at skrive om almuedigteren, men tillige om samfundsborgeren, der skrev for folket, om landøkonomen og samfundsdebattøren, hvis tanker om frihed ikke så meget gjaldt individet som standen og fællesskabet. - Knud Sørensen maler et andet billede af Blicher end det kendte af den fordrukne og ulykkelige hanrej på heden. Blicher var et alsidigt menneske der, ud over kristendommen og litteraturen, bl.a. interesserede sig levende for jagt, folkesagn og undervisning.

En samling af følgende noveller: Dengang i trediverne, Koen, Aftenmalkning, Fæstebrevet, Kirstine, Manden med korset, Studenten, Svends historie, Et enkelt læs grus, Sølvbryllup, En kjole til Astrids konfirmation, Ser I noget til Evald? Inger, Karl, Som man ser det, Gratulanten. - "I mange henseender indtager forfatteren Knud Sørensen en særposition i moderne dansk litteratur. Hans emne- og personkreds er særlig: det er de marginale dele af Danmark, de geografiske randområder og landbefolkningen - dem, der ikke råber højt i livet og i medierne - som interesserer ham. I Knud Sørensens verden har udviklingen ikke i samme grad som i storbyen smidigt taget menneskene med sig og forandret og tilpasset dem." - Bettina Heltberg, Politiken. "Underspillet tragik, stille humor og en menneskeforståelse, der snakkes indirekte frem ... Mesterligt gjort." - Ejgil Søholm, Jyllands-Posten.

Lavmælt skildring af livets gang i et lille nordjysk sogn under krigen, oplevet af drengen Jakob, som registrerer en række fortielser uden at forstå dem.

Ude på landet ovre i det nordvestlige Jylland, hvor himmel brydes med hav, er livsrytmen anderledes end bag voldene, længslen og håbet dybere og melankoliens efterklang længere. Her folder skæbnerne sig ud i bredden, og det som for et nøgternt øje tager sig umenneskeligt ud bliver selvfølgeligt som et ørkensyn eller en sjælens spejling mellem klitterne.Bogen indeholder tre historier fra en barsk egn i det nordvestlige Jylland, og hver af dem bygger på noget autentisk: På ordlyden af et fæstebrev, på oplysninger i en kirkebog eller på en tro.

Handlingen i denne novellesamling foregår på landet både i gamle dage og her i 80’erne, hvor mekaniseringen har omdannet vores landbrug til industri. I sit ligefremme, men dybt bevægende og sansenære prosasprog formår Knud Sørensen dels at fortælle en god historie, dels at sætte væsentlige spørgsmålstegn ved udviklingen i landbruget i dag. Hvad sker der, når EDB systemet, der styrer gården, tilsluttes en central, som fjerndirigerer og planlægger driften med international koordination? Hvordan bliver følelsen for dyrene og fornemmelsen af selvstændighed? Hvordan vil forholdene og sammenholdet i landsbyen blive, når den sidste landkøbmand må lukke og overlader handelen til supermarkedet? Hvordan oplever naboerne det, når gården ved siden af overtages af et par „mærkelige“ piger? Det er spørgsmål som disse, bogen rejser.

Fortsættelse af romanen En tid. Anden verdenskrig nærmer sig sin afslutning; Jacob bor hjemme hos sine forældre, søskendeparret Oline og Thomas, i et lille vendsysselsk landsogn. Jacob ved godt, at naboerne snakker, og han er også godt klar over, hvordan tingene hænger sammen; men han forsøger at lukke øjne og ører for det, der hviskes om. Da en formodet modstandsmand bliver lærer på skolen, får Jacob et forbillede, han prøver at leve op til ved selv at forsøge sig i modstandskampen.

Samlet, gennemskrevet, lettere udvidet udgave af Knud Sørensens erindringsbøger Et stykke af min tid og Kun slutningen mangler.Det er altså hele Knud Sørensens historie, fra opvæksten i Hjørring, studietiden i København, studiejob i det lettere kaotiske landinspektørfirma, arbejdet som landmåler på Mors, forfatter- og foredragsvirksomheden, bagmand for kunstinteressen på Mors, organisationsarbejde osv., alt sammen fortalt med den besindighed og underspillede humor, der er Knud Sørensens særkende.

Knud Sørensens beretning om husmandssønnen Severin Weiersøe (1814-1897), der blev en afholdt landsbydegn forskellige steder i Østjylland, efter at det, på trods af alle odds, lykkedes ham af få en seminarieuddannelse. En skildring af en af de mænd, der brød med den 'sociale arv' og satte deres præg på såvel den folkelige som den politiske udvikling."Knud Sørensen fortæller levende om en vestjysk husmandssøn, der i 1800-tallet brød med sin 'sociale arv'."Claus Grymer i Kristeligt Dagblad"Hvad Knud Sørensen her giver os, stille og nænsomt, er bondefrigørelsen og den folkelige oplysningsbevægelse ved roden ... Et smukt syn til aktuel eftertanke."Hans Hertel i Politiken

Knud Sørensens ligefremme og uprætentiøse erindringer, der ikke byder på de store dramaer. Det handler om hverdagslivet, men det er ægte og renfærdigt fra ende til anden: om opvæksten i hjemmet i Hjørring, hvor der herskede præcision på alle områder, og intet var overladt til tilfældighederne. Om livet under krigen, om kærligheden til skolekammeraten Anne Marie, som han var sammen med, indtil hun døde i 2005. Om studietiden i København, og til han og Anne Marie slår sig ned på Mors.

Anden del af Knud Sørensens erindringer tager fat, hvor første del, Et stykke af min tid, slap, nemlig i 1958.Kun slutningen mangler skildrer Knud Sørensens tid på Mors, hans daglige liv som landmåler, debuten som digter, arbejdet i Dansk Forfatterforening og med forfatterforlaget Attika og forsøget på atter at finde en hverdag efter hustruen Anne Maries død i 2005.