Bøger af Knud Wallberg

Den seneste og meget omfattende ændring af varemærkeloven trådte i kraft den 1. januar 2019, og da der nu er en passende mængde praksis til at belyse de nye bestemmelser, er det tid til denne nye udgave af lovkommentaren – den 6. i rækken. Ændringsloven implementerede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, og som indebar en væsentlig revision og udvidelse af kravene til medlemsstaternes varemærkelove i forhold til det første varemærkedirektiv fra 1989. Ændringsloven var derfor også meget omfattende, idet alle de hidtidige bestemmelser i kapitel 1-5 blev ophævet og erstattet af nye bestemmelser. Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at retstilstanden på væsentlige punkter er stort set uforandret.

Varemærkeret er en kommentar til den danske varemærkelov og er således en fremstilling af dansk varemærkeret i traditionel forstand. En sådan fremstilling vil imidlertid give et ufuldstændigt billede af nutidig dansk varemærkeret. Indledningsafsnittet indeholder derfor en forholdsvis grundig redegørelse for proceduren og praksis for EF-varemærkesystemet og i et vist omfang også for Madrid-Protokollen. Som det fremgår undervejs i lovkommentaren spiller varemærkeretten endvidere sammen med en række andre kendetegnsretlige regler, og indeholder på visse punkter nogle kendetegnsretlige principper, hvis indhold uden besvær anvendes på andre retsområder.

Varemærkeret er en kommentar til den danske varemærkelov og er således en fremstilling af dansk varemærkeret i traditionel forstand. En sådan fremstilling vil imidlertid give et ufuldstændigt billede af nutidig dansk varemærkeret. Indledningsafsnittet indeholder derfor en forholdsvis grundig redegørelse for proceduren og praksis for EF-varemærkesystemet og i et vist omfang også for Madrid-Protokollen. Som det fremgår undervejs i lovkommentaren spiller varemærkeretten endvidere sammen med en række andre kendetegnsretlige regler, og indeholder på visse punkter nogle kendetegnsretlige principper, hvis indhold uden besvær anvendes på andre retsområder. IndholdForordIndledning 1. Varemærkerettens udvikling 2. Hovedlinjerne i det varemærkeretlige system 3. EU-varemærkeretten 4. International varemærkeret 5. Forholdet til anden lovgivning 6. Varemærkeretlige informationskilder og anvendte Varemærkeloven Kapitel 1. Almindelige bestemmelser Kapitel 2. Registrering af varemærker Kapitel 3. Registreringens ophør Kapitel 4. Særlige bestemmelser om registrering af udenlandske varemærker Kapitel 5. Overdragelse og licens mv Kapitel 6. Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen Kapitel 6 A. Særlig enhed om håndhævelse og piratkopieringKapitel 7. Forskellige bestemmelser Kapitel 8. International varemærkeregistrering Kapitel 8 A. Gebyrer Kapitel 9. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Fællesmærkeloven Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bilag Domsregister Stikordsregister

Den teknologiske udvikling har konstant udfordret immaterialretten på væsentlige dele af varemærkeret, og især de digitale medier har således givet mulighed for nye former for brug af andres varemærker i markedsføringen som f.eks. brugen af AdWords i søgemaskinebaseret markedsføring, som keywords til brug for søgemaskineoptimering og som domænenavne. Også på de sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube findes der talrige eksempler på, at andres varemærker er brugt som en form for kendetegn. Senest har brugen af andres varemærker som apps til smartphones givet anledning til konflikter, og der ikke er grund til at tro andet end, at udviklingen af de digitale teknologier og af de dermed forbundne digitale medier vil fortsætte med uformindsket styrke, og at der således vil opstå nye måder at bruge varemærker på. Retstillingen omkring brugen af varemærker på internettet kan langt fra siges at være afklaret. For det første giver Domstolens afgørelser i sig selv anledning til en række yderligere spørgsmål. For det andet er det sparsomt med retningslinjer for det både i teorien og i praksis vigtige samspil mellem varemærkelovgivningen og anden lovgivning herunder ikke mindst med den almene konkurrenceret. Hertil kommer, for det tredje, at den voldsomme vækst i handler foretaget over internettet og den forventede vækst i handler foretaget via mobile enheder, har medført, at mulighederne for at anvende andres varemærker i forbindelse med kommercielle aktiviteter på de digitale medier er blevet centrale kommercielle og juridiske problemstillinger for mærkeindehaverne. Bogen giver en grundig retlig analyse af gældende ret inden for hver af de tre centrale varemærkeretlige forgreninger – varemærkelovgivningen, den almene konkurrenceret og reguleringen af domænenavne og skaber en øget klarhed og forudsigelighed i retstilstanden. Når brugen af en andens varemærke er omfattet af flere af de retlige forgreninger overlapper grænsefladerne. Bogen identificerer disse grænseflader, og fastlægger hvilke fortolkningsprincipper, der, i situationerne, finder anvendelse. IndholdsoversigtForord 1. Indledning DEL I: TEORI, METODE OG AFGRÆNSNINGER 2. Den teoretiske baggrund: Varemærkeretten som juridisk disciplin 3. Metodiske overvejelser 4. Afgrænsninger og anvendte begreber DEL II: VAREMÆRKERETTENS UDVIKLING I NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV 5. Varemærkerettens udvikling og status DEL III: BRUG AF ANDRES VAREMÆRKER I DIGITALE MEDIER. EN ANALYSE AF GÆLDENDE RET 6. Den første forgrening. Varemærkelovgivningen 7. Anden forgrening. Den almene konkurrenceret og brugen af andres varemærker i digitale medier 8. Tredje forgrening. Brug af andres varemærker i domænenavne DEL IV:SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 9. Sammenfatning perspektivering 10. Resumé på dansk 11. Summary in English Litteraturliste Oversigt over domme og afgørelser Oversigt over anvendte hjemmesider (online kilder) Stikordsregister

Grundlæggende immaterialret udkommer nu i en opdateret udgave med de væsentligste lovændringer og nyeste retspraksis inddraget.  Bogen giver et grundigt overblik over den til tider ganske komplekse lovgivning inden for immaterialretten. Fremstillingen er krydret med en lang række praktiske eksempler og gennemgår de vigtigste immaterialrettigheder: Ophavsret Designret Kendetegnsret PatentretBogen er brugbar dels som lærebog i undervisningen i immaterialret på de højere læreanstalter, dels som håndbog for praktikere, der her kan finde løsninger på de immaterialretlige problemer, de møder i praksis.